HudSagen i debatindlæg: En halv million danskere tæller ikke med
Et af Danmarks største kronikerområder mangler stadig i den årlige rapport, der kortlægger danskernes sundhed. Hør hvorfor, det er et stort problem — i nyt debatindlæg fra alliancen for kroniske hudsygdomme.
Når Den Nationale Sundhedsprofil ikke inkluderer kroniske hudsygdomme i sin kortlægning af danskernes sundhed, overser man systematisk en halv million mennesker, påpeger alliancen i debatindlægget, som er udgivet hos Avisen Danmark.
"Hudsygdomme bliver ofte behandlet som noget sekundært. Noget, man kan leve med. Noget, man ikke dør af. Men det er netop pointen: Hudsygdomme slår sjældent ihjel. De slider mennesker langsomt ned.
Når hudsygdomme ikke bliver målt, bliver de heller ikke set," skriver Anne Vastrup, Eksemforeningen, Bente Villumsen, HS Danmark, og Lars Werner, Psoriasisforeningen bl.a. i indlægget.
Du kan se debatindlægget i Avisen Danmark her, eller læse det herunder.
Debatindlæg: En halv million danskere tæller ikke med i sundhedens regnskab
Den Nationale Sundhedsprofil er en afdækning af danskernes sundhed og sygelighed og grundlaget for politiske indsatser og planlægning i regioner og kommuner på sundhedsområdet.
Årets tal peger på en bekymrende udvikling. For selvom vi lever længere, lever mange danskere flere år med sygdom og nedsat livskvalitet.
Sundhedsprofilen er et vigtigt billede af, hvordan det står til med danskernes helbred. Men billedet er ikke komplet. For endnu en gang indgår et af Danmarks største kronikerområder ikke.
Over 500.000 danskere lever med en kronisk hudsygdom som for eksempel eksem eller psoriasis, og det betyder, at vi systematisk overser en halv million mennesker.
Hudsygdomme er ikke bare udslæt og kløe. Det er smerter. Søvnløse nætter. Synlige og invaliderende symptomer, der påvirker arbejdsliv, familieliv og selvbillede.
Næsten hver femte med atopisk eksem har haft selvmordstanker. Hver femte med hidrosadenitis suppurativa overvejer at fravælge børn. Hver tredje med psoriasis har flere end én autoimmun sygdom. Så selvom høj udbredelse og markant påvirkning er en del af kriterierne, der afgør, hvad der måles i Den Nationale Sundhedsprofil, forbliver hudsygdomme fraværende.
Hudsygdomme bliver ofte behandlet som noget sekundært. Noget, man kan leve med. Noget, man ikke dør af. Men det er netop pointen: Hudsygdomme slår sjældent ihjel. De slider mennesker langsomt ned.
Når hudsygdomme ikke bliver målt, bliver de heller ikke set. Beslutningstagere ser ikke de unge, der falder fra uddannelse. De voksne, der ikke kan holde til et fuldt arbejdsliv. Familierne, der ikke sover om natten. Patienterne, der venter så længe på en hudlæge, at sygdommen forværres, og behandlingen bliver både dyrere og mere indgribende.
Når vi taler om arbejdskraftmangel og pres på de offentlige finanser, giver det ringe mening at overse et område, hvor rettidig behandling kan holde mennesker i arbejde. Det er ikke kun sundhedspolitik. Det er også arbejdsmarkeds- og finanspolitik.
Den Nationale Sundhedsprofil er netop det sted, hvor sygdomsområder bliver vejet, sammenlignet og prioriteret. Vi måler på andre store kronikerområder som for eksempel leddegigt, fordi vi anerkender deres betydning for livskvalitet og arbejdsevne.
Hudsygdomme påvirker på samme måde både krop, psyke og tilknytning til arbejdsmarkedet. Når de alligevel ikke indgår, bliver de ikke en del af det politiske regnestykke, og dermed heller ikke af de prioriteringer, der følger med.
Der findes i dag effektiv behandling for mange hudsygdomme. Problemet er ikke mangel på løsninger, men mangel på rettidig adgang og national opmærksomhed. Ventetider, geografisk ulighed og manglende sammenhæng i behandlingen gør, at patienter når for sent frem i systemet. Det er dårligt for den enkelte. Og det er dårlig samfundsøkonomi.
Hvis Danmark vil tage folkesundheden alvorligt, må vi også turde se på de sygdomme, der ikke passer ind i fortællingen om det akutte eller livstruende, men som i stilhed øger sygdomsbyrden år for år.
Tidligere forklaringer for fravalget har været, at sygdomme allerede kan belyses gennem sundhedsregistre, og at spørgeskemaet i Den Nationale Sundhedsprofil ikke kan rumme alt. Men registre viser kun, hvem der behandles, ikke hvordan mennesker lever med deres sygdom. De viser ikke søvnløse nætter, psykisk mistrivsel eller tab af arbejdsevne.
Når så stor en del af danskere lever med en kronisk hudsygdom, er det svært at argumentere for, at området ikke er relevant at måle på. Over 500.000 danskere kan ikke blive ved med at være en blind vinkel.
Debatindlæg bragt i Avisen Danmark 27. marts, skrevet af: Anne Skov Vastrup, forperson, Eksemforeningen. Bente Villumsen, formand, Patientforeningen HS Danmark. Lars Fogt Werner, direktør, Psoriasisforeningen.
Vidste du, at vi er en privat forening?
Kan du lide det, vi laver, til gavn for de mere end 200.000 med psoriasissygdomme i Danmark? Så husk at støtte vores arbejde.
Som privat forening er vi afhængige af medlemskaber og donationer fra frivillige og private for at kunne fortsætte indsatsen for psoriasissagen – fx vores rådgivningslinje, kampagner og oplysning, politisk arbejde og fremme af forskning.
Bliv medlem i dag og få specialiseret viden, du kan bruge til noget i livet med psoriasis - samtidig fremmer du oplysning om psoriasissygdomme, behandling, forskning og meget mere.
Få viden, der gør livet med psoriasis 'lidt' nemmere - og støt forskning i psoriasissygdomme.
Læs også:
Nordjyske bringer dette debatindlæg fra Psoriasisforeningen i forbindelse med, at regionen i januar skal tage stilling til, om forsøgsordningen med central visitation til klimabehandling skal fortsætte.
