forskning

Støt forskningen

Der er mindst 200.000 gode grunde til at støtte Psoriasis Forskningsfonden.

Så mange danskere lider nemlig af psoriasis eller psoriasisgigt - eller begge dele. Hertil stiller der sig hvert år et par tusinde nye psoriasispatienter sig i køen over dem, der inderligt venter på et gennembrud i psoriasisforskningen, så deres hverdag kan blive en smule mere tålelig. Og her kommer Psoriasis Forskningsfonden ind i billedet.

Psoriasis Forskningsfonden er med til at lægge det store psoriasispuslespil. Men uden donationer fra private, går det ikke. Midlerne fordeles mellem Fondens projekter/formål, og den enkelte bidragsyder har ikke mulighed for at øremærke sit bidrag.

- Psoriasis Forskningsfonden er helt afhængig af private bidrag for at lykkes med vores mål: En bedre psoriasisbehandling og på sigt helbredelse. Uden støtte fra helt almindelige danskere ville fondens egenkapital hurtigt forsvinde. Altså ingen donationer ingen fri og uafhængig psoriasisforskning, understreger Niels Jensen.

Donationer går til forskning

Psoriasis Forskningsfonden er en almennyttig fond, grundlagt af Psoriasisforeningen i 1984. Hvert år uddeler fonden fra kr. 250.000-500.000 til forskning i psoriasis og psoriasisgigt.

I bestyrelsen sidder foruden Niels Jensen, Lars Werner, direktør, Lars Dyrner, kasserer, Anette N. Jensen, bestyrelsesmedlem, Charlotte Meincke, bestyrelsesmedlem, Andreas N. Jensen, bestyrelsesmedlem, Lone Skov, professor ved afdeling for dermatologi og Allergi, Herlev og Gentofte Hospital samt Claus Johansen, professor ved afdeling for klinisk medicin, Aarhus Universitetshospital.  

Sådan kan du støtte

Giv et valgfrit beløb til Psoriasis Forskningsfonden på:

  • MobilePay 46821, skriv ”Psoriasis Forskningsfonden” i besked-feltet til modtageren eller
  • konto nr. 1551-4768333920, skriv ”Psoriasis Forskningsfonden” i besked-feltet til modtageren

Så støtter du forskningen i årsagen til psoriasis og nye behandlingsmuligheder for de 200.000 mennesker med psoriasis i hud og led i Danmark.

Vi er taknemmelige for alle bidrag, større som mindre, uanset gør du en stor forskel!

...

Fornemme resultater

Fonden kan i 2022 fejre sit 40-års jubilæum og samtidig se tilbage på, hvordan private donationer gennem tiden har været medvirkende til flere opsigtsvækkende forskningsresultater, f.eks.:

  • Udvikling af verdens første og hidtil eneste D-vitamin-creme
  • Grundforskning i biologisk behandling
  • Livskvalitetsundersøgelse
  • Undersøgelse/dokumentation af klimabehandling

Vidste du, at du kan øremærke midler til psoriasis-forskningen i dit testamente?

Så er du med til at sikre fremskridt i indsatsen for et liv uden psoriasis i hud og led. Detgodetestamente.dk hjælper dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed.

Med tjenesten kan du få tilskud til at skrive testamente samt gratis og uafhængig rådgivning fra en advokat. Og du kan nemt øremærke midler til psoriasisforskningen, så du er sikker på, din støtte går til indsatsen for et liv uden psoriasis i hud og led.

Læs mere om hvad støtte går her

Holde i hånd

Få indflydelse, eksklusive tilbud og rabatter og støt forskningen

 

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.