Uddelte legater 2023

Uddelte legater 2023

Psoriasis Forskningsfonden uddeler hvert år penge til forskningsprojekter inden for psoriasis, psoriasisgigt og følgesygdomme. Forskningsprojekter, der skaber ny viden og fremskridt i forhold til diagnosticering og udvikling af behandlingsmuligheder til gavn for mennesker med psoriasis og psoriasisgigt.

Således har fonden i 2023 valgt at støtte følgende forskningsprojekter med i alt kr. 379.000 kr.

 

Claus Johansen, Institut for Klinisk Medicin, Dermatologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital

Tildeles 149.000 kr. til en undersøgelse af de underliggende mekanismer bag roflumilast. Projektet ”Undersøgelse af de underliggende molekylære mekanismer hvorved roflumilast medierer sine anti-psoriatiske effekter” Finder sted i 2024.

Projektbeskrivelse

Specielt T-cellerne menes at spille en central rolle i sygdomsmekanismen ved psoriasis og mere specifikt den subtype af T-celler, der hedder T-hjælper 17 cellerne (Th17). Derfor har der også behandlingsmæssigt været stort fokus på at targetere Th17 cellerne enten ved at hæmme udviklingen af disse celler eller ved at targetere de cytokiner, der produceres af Th17 cellerne. Dette har man med stor succes gjort med de biologiske lægemidler. Vi har i dag en relativ god forståelse af de molekylære mekanismer, hvorved de biologiske lægemidler medierer deres anti-psoriatiske effekter.
En anden gruppe af stoffer til behandling af psoriasis er de såkaldte small molecule inhibitors. Disse administreres typisk som tabletbehandling (eller i nogle tilfælde som topikal behandling) i modsætning til de biologiske lægemidler, som gives ved injektion. Roflumilast er en sådan small molecule inhibitor, som virker ved at hæmme fosfodiesterase 4 (PDE4). I et samarbejde mellem Gentofte Hospital, Bispebjerg Hospital og Aarhus Universitetshospital har der været udført et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbelt-blindet klinisk studie, hvor den kliniske effekt af roflumilast behandling hos psoriasispatienter blev undersøgt. Disse undersøgelser er for nylig publiceret og viste god effekt og sikkerhed ved oral (tabletform) roflumilastbehandling. De underliggende molekylære mekanismer involveret i den observerede anti-psoriatiske effekt af roflumilast er dog ukendte. Da roflumilast er et relativt nyt lægemiddel til behandling af psoriasis, er der ikke tidligere studier, der har belyst dens virkningsmekanisme på det molekylære plan. 
I det aktuelle projekt ønsker vi derfor på det molekylære plan at undersøge virkningsmekanismen af roflumilast. Vi er fra det ovenfor beskrevne studie i besiddelse af unikke hudbiopsier taget over tid fra psoriasispatienter, der har været behandlet med roflumilast eller placebo. På dette materiale ønsker vi at karakterisere effekten af behandling på sammensætningen af immunceller i huden samt vha. af hel-transkriptom analyse at undersøge genekspressionsprofilen under behandling.
Selvom mange af de lægemidler, der er kommet på markedet til behandling af psoriasis de sidste 10-20 år, er yderst effektive, er der stadig patienter som ikke opnår virkning af behandlingen, eller som taber effekten af den over tid. Desuden er de biologiske lægemidler, som gives ved injektion, ikke altid lige hensigtsmæssige for patienterne. Derfor er der stort fokus på at udvikle nye og effektive lægemidler, som kan gives som tabletbehandling eller topikal (påsmøring) behandling. 

Det er derfor essentielt, at vi forstår de komplekse underliggende molekylære mekanismer, hvorved disse lægemidler medierer deres effekter, så vi fremadrettet bedre kan skræddersy den korrekte behandling til den enkelte psoriasispatient. Dette projekt vil derfor ikke kun bidrage til en bedre forståelse af sygdomsmekanismen bag psoriasis, men også potentielt kunne bidrage til, at vi bliver bedre til at identificere, hvilke psoriasispatienter der vil have bedst effekt af roflumilast behandling. 

 

Kersti Brosbøl Engelund Holm, Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital

Tildeles 50.000 kr. til via studiet ”Single-cell RNA sequencing og immuncellulære karakteristika hos patienter med psoriasis og psoriasisgigt” at udforske de karakteristika, der kan sammenlignes og som adskiller sig psoriasispatientgrupper imellem på et klinisk, parakliniske og immuncellulært niveau. Undersøgelsen finder sted i 2024 og første halvdel af 2025. 

Projektbeskrivelse

Psoriasis og psoriasisgigt (PsA) er kronisk inflammatoriske sygdomme med varierende kliniske præsentationer fra psoriasis på huden, til gigt i leddene, inflammation i senetilhæftningerne, negleforandringer mm. Udover smerte, kløe og udmattelse (fatigue) har patienterne også forøget risiko for psykiske og fysiske følgesygdomme. Tilsammen resulterer dette i en væsentlig påvirkning af livskvalitet hos patientgruppen. 

Patienter med moderat-svær psoriasis og PsA behandles primært med nyere biologisk behandling, og en stor del af patienterne oplever god effekt af dette. Dog oplever en væsentlig del af patienterne, at effekten aftager over tid, og de må derfor skifte til andet biologisk medicin. Op mod 30 procent af patienterne stopper behandlingen med biologisk lægemiddel inden for det første år, oftest pga. utilfredsstillende effekt, hvor andre patienter modsat oplever eklatant effekt. De skiftende behandlinger kan være til stor gene hos den enkelte patient, der foruden ændring af medicin også oplever opblussen i sygdomsaktivitet. Det er uklart, hvorfor der findes stor variation i behandlingseffekten imellem patienter med samme sygdomme, og det tænkes at hænge sammen med den delvist uafklarede tilgrundliggende sygdomsmekanisme. For at kunne tilbyde en mere personlig medicin er vi derfor nødt til at afdække sygdomsmekanismen samt detaljerede sygdomskarakteristika på flere niveauer og derved opnå viden om, hvilken type medicin den enkelte patient vil drage størst fordel af. 
Dette projekt søger at afdække dette ved at undersøge, hvilke karakteristika der kan sammenlignes og som adskiller sig patientgrupperne imellem, på et klinisk, parakliniske og immuncellulært niveau. Hypotesen er, at når vi har en mere tilgrundliggende karakteristik af patienttyperne, er vi i stand til at tilbyde en mere personlig tilgang til behandlingsstrategi og dermed personlig medicin. Forskningsprojektet benytter data fra en kohorte på 70 patienter med psoriasisgigt til at karakterisere og attestere ligheder og forskelle på et klinisk, paraklinisk og immuncellulært niveau kønnene imellem.

 

Thomas Emmanuel, Dermatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Tildeles 80.000 kr. til en undersøgelse af patienter, der har modtaget klimabehandling. Studiet ”Effekten af klimabehandling ved Det Døde Hav i Israel på psoriasis og sygdomshukommelsen i huden” fokuserer på de gener, der først opreguleres ved tilbagefald efter, at patienten har opnået fuldstændig afglatning via klimabehandling. Undersøgelsen foretages i første halvdel af 2024.

Projektbeskrivelse

Klimaterapi ved Dødehavet i Israel (DSC) benyttes i nogle lande som en effektiv behandling for psoriasis, hvor mange patienter oplever betydelig forbedring af deres symptomer. Dog er de underliggende molekylære mekanismer for denne behandling i vid udstrækning ukendte. Dette studie har til formål at undersøge effekten af DSC på genekspressionen i hud fra psoriasispatienter. Hudprøver er indsamlet før DSC, efter DSC og ved tilbagefald af psoriasis hos patienter, som har opnået fuldstændig afglatning af sygdommen. Dette studie vil primært fokusere på de gener, der først bliver opreguleret ved tilbagefald af psoriasis.

Studiet vil bestå af to faser:
Fase 1: RNA-sekventering af 30 hudprøver fra patienter behandlet med DSC. Dataene vil blive analyseret ved hjælp af bioinformatik-værktøjer til at identificere gener og molekylære signalveje, som udviser differentiel ekspression.

Fase 2: Kvantitativ polymerasekædereaktion til at validere relevante gener, der udviser differentiel ekspression, der er identificeret ved RNA-sekventering i fase 1. 

 

Wenning Zheng, Leo Foundation Skin Immunologi Center.

Tildeles 100.000 kr. til at undersøge specifikke undertyper af T-celler i hud og led. Undersøgelsen er påbegyndt og forventes afsluttet i juni 2025.

Projektbeskrivelse

Tissue resident memory T (TRM) celler er en gruppe af langtlevende immunceller, der opholder sig i vævet, hvor de yder lokal immunbeskyttelse mod infektioner. Det er dog blevet påvist, at TRMs også kan forårsage sygdom i både hud og led hos mennesker, og særligt er TRMs blevet sat i forbindelse med udviklingen af psoriasis. En tredjedel af alle psoriasispatienter udvikler også psoriasisgigt (PsA), som påvirker vævet i og rundt om leddene, og psoriasisgigtpatienter har en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Til dato er årsagen, som fører til psoriasisgigtudvikling hos patienter med psoriasis, ikke kendt. 

Dette projekt har til formål at undersøge sammenhængen mellem sygdomsfremkaldende TRM-celler i huden og ledvævet hos patienter med både psoriasis og psoriasisgigt i Sverige og Danmark. T-celler har en særlig receptor kaldet T-cellereceptoren, og tidlige sekventeringsforsøg fra svenske patienter har vist en lighed i netop denne receptor mellem T-cellerne fra psoriasis i hud og led. Ved at udvide dette studie med flere patienter fra Sverige og Danmark vil vi kunne bidrage til en større forståelse af TRM-funktionen i psoriasis- og psoriasisgigtsygdomsudviklingen, som på sigt kan forbedre behandlingsformerne for disse sygdomme.