Kost & motion

Psoriasisgigt er en kronisk, inflammatorisk autoimmun sygdom, som tilhører gruppen af spondylartropatier. Det betyder, at sygdommen ikke kun påvirker led, men også kan involvere rygsøjlen. Den optræder ofte sammen med psoriasis i huden. Symptomerne kan variere, men mange oplever smerte, hævelse, stivhed og nedsat bevægelighed i leddene. Derudover er udtalt træthed – også kaldet fatigue – et hyppigt og ofte meget belastende symptom, som kan påvirke livskvaliteten betydeligt.

Når man lever med gigt, muskel- eller ledsmerter, kan motion føles som et paradoks: Man ved godt, at kroppen har godt af at blive bevæget – men man ved også, at det kan gøre ondt. Nogle dage kan en lille gåtur give ro i kroppen. Andre dage kan den samme tur give en “regning” i smerter og udmattelse, som først kommer senere.

Kroppen er et avanceret og finjusteret system, der konstant kommunikerer med os.

Du behøver ikke presse dig selv for at opnå effekt. Forskning viser, at rolige øvelser som planken og intervalgang kan give markante forbedringer i både blodtryk og kondition.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 min. daglig aktivitet med moderat til høj intensitet og styrketræning 2 gange om ugen kan føles uoverskuelig, hvis motion ikke er en fast del af hverdagen. Måske fylder smerter og træthed meget, måske er der følgesygdomme, overvægt eller andet oveni, som gør det svært. Resultatet bliver let, at man giver op, før man overhovedet er kommet i gang.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Og så er hun på en vigtig mission, der skal virke livsforlængende og skabe øget livskvalitet hos særligt de danskere, der er mest sundhedsudfordrede. En tostrenget proces, der kræver enkle budskaber og politisk synlighed.

I en travl hverdag, hvor tid ofte er en mangelvare, kan det være fristende at ty til hurtige løsninger, når sulten melder sig. For mange betyder det fastfood – en burger på vejen hjem, en færdigret i mikroovnen eller et hurtigt stop ved pølsevognen. Og det er der ikke nødvendigvis noget galt i. Problemet opstår, når disse hurtige løsninger bliver hverdagens kostmønster og primært består af det, man kalder ultraforarbejdede fødevarer.