
Socialrådgiver
Michael Dreyer er foreningens socialrådgiver. Michael har siden 1999 været ansat som faglig konsulent og socialrådgiver i flere fagforeninger. Michael startede sit firma Job-Hjælp i 2021. Han er udover uddannet socialrådgiver også uddannet beskæftigelseskonsulent og coach.
Aftalen giver medlemmerne af Psoriasisforeningen mulighed for at få svar på sociale spørgsmål i forbindelse med sygdommen. Det gælder både i forhold til arbejdslivet og til hverdagslivet. Kernen i socialrådgivningen er at finde en vej til at forbedre livsvilkårene for medlemmerne af Psoriasisforeningen.
Erfaringen har vist, at mange af de spørgsmål Psoriasisforeningen får, handler om emner i relation til medlemmernes arbejde. Hvordan er man stillet ved sygdom, kan der være mulighed for fastholdelse, hvad skal der til, hvordan er reglerne for delvis raskmelding, og meget meget mere.
"Jeg har set, hvordan det kan gøre en forskel, at sygdomsramte borgere har en støtte, når der indtræffer begivenheder, som ændrer de grundlæggende livs- og arbejdsvilkår. Jeg har også set, hvordan det kan gøre en forskel for individer, at de kan arbejde henimod et mål, på trods af deres sygdom.
Jeg vil gerne være din støtte og viden i forhold til at afsøge de muligheder, der er i forhold til fastholdelse, og jeg kan bidrage med min socialrådgiverviden i forhold til rettigheder på jobmarkedet. Den erfaring, viden og ekspertise jeg har oparbejdet gennem mere end 20 år som konsulent og socialrådgiver i en faglig organisation, har jeg taget med over i min virksomhed, og jeg vil bidrage til at Psoriasisforeningens medlemmer kan drage fordel af den viden", fortæller Michael Dreyer.
For rådgivning om socialloven kan du kontakte socialrådgiver Michael Dreyer på telefon 92 82 30 58 eller på mail socialraadgiver@psoriasis.dk
Kontakt
