Kontakt vores rådgivning, når det passer dig! Som medlem af Psoriasisforeningen er det muligt, at du kan ringe eller skrive, når behovet for rådgivning opstår. Tøv endelig ikke med at kontakte dem!
Brænder du inde med et spørgsmål, behøver du ikke betænke dig eller vente, du ringer eller skriver blot med det samme til Heidi eller Inger. De er klar til at besvare dit spørgsmål enten pr. telefon eller mail (afhængig af hvilken kontaktform du har valgt) inden for to hverdage.
Husk at have dit medlemsnummer klar ved henvendelsen.
Inger Nielsen Larsen er uddannet klinisk diætist og arbejder i Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme (NCAS) på Aarhus Universitetshospital. Inger kan rådgive om psoriasisvenlig kost, men også inspiration til opskrifter, madplaner og en overkommelig livsstil og motionsvaner i en travl hverdag.
Heidi Nordahl Larsen blev uddannet sygeplejerske for 29 år siden og har de sidste 24 år været ansat som sygeplejerske på dermatologisk ambulatorium på Bispebjerg Hospital.
Få viden, der gør livet med psoriasis 'lidt' nemmere - og støt forskning i psoriasissygdomme.