Skærmbillede af PsoGuiden

På Verdens Psoriasisdag lancerer vi ny guide til livet med psoriasis

Nyhed

Vi har samlet viden og vejledning om psoriasissygdomme i en ny digital guide, der skal hjælpe med at skabe overblik og finde de næste skridt – mod et bedre liv med psoriasis.

For alt for mange med psoriasis er kløe, smerter og behandlinger, der ikke virker godt nok, blevet en del af hverdagen.

”Vi møder mennesker, som har vænnet sig til en psoriasis, der fylder alt for meget – og begrænser det liv, man gerne vil leve. Man går og har ondt, sover dårligt, skjuler sine udslæt, undgår sport eller badning. Sådan bør det ikke være,” fortæller Liselott Blixt, formand for Psoriasisforeningen, og fortsætter:

”I Psoriasisforeningen arbejder vi på mange forskellige måder for et bedre liv med psoriasis til flere. Det er baggrunden for vores nye digitale guide, som samler brugbar viden, der kan gøre en forskel.”

Psoriasisforeningen har i mange år ønsket at skabe et patientuddannelsestilbud. På Verdens Psoriasisdag den 29. oktober 2026 bliver ambitionen til virkelighed med lanceringen af PsoGuiden som et nyt tilbud til medlemmer af foreningen.

Skærmbillede af PsoGuiden

PsoGuiden kan hjælpe dig med at forstå sygdommen bedre, få overblik over dine muligheder – og finde det, der gør en forskel for dig.


Ny med psoriasis eller erfaren? Psoriasisgigt eller følgesygdomme? Pårørende?

Formålet med PsoGuiden er bl.a. at hjælpe dig med at få overblik, forstå sygdommens mange sider, få mere ud af behandlingen – og komme videre. Men det handler også om trivsel og livet med psoriasis ud over selve behandlingen.

Guiden er bygget op omkring temaer, der hver tager fat i vigtige sider af livet med psoriasis og samler tips, inspiration og resurser fra både sundhedsfaglige eksperter og mennesker, der selv har psoriasissygdomme inde på livet.

Den rummer også indhold, som du kan dele med dine nærmeste. Så de bedre kan forstå og støtte dig, når du har mest brug for det. Og viden og råd til dig, der er forælder til et barn med psoriasis.

 

Hvornår er det godt nok?

For mange med psoriasis og psoriasisgigt er behandling en del af livet i lange perioder. Derfor kan man også miste overblikket, motivationen eller føle, at man går lidt i stå i sit forløb.

Men har du nogensinde overvejet, hvad målet med din behandling egentlig er?

Det handler ikke kun om, hvor meget psoriasis du har. Selv mindre områder kan være meget generende, fx hvis de sidder synligt eller gør ondt.

Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan sygdommen påvirker hverdagen og trivslen – både i dialogen med lægen og når du selv skal finde ud af, hvad der kan gøre en forskel for dig.

PsoGuiden hjælper dig med at blive klogere på dine muligheder og de spørgsmål, du kan tage med til din læge.

PsoGuiden er udviklet sammen med mennesker med psoriasis, pårørende og sundhedsprofessionelle.

 

Sådan får du adgang til PsoGuiden

PsoGuiden er nu tilgængelig for medlemmer af Psoriasisforeningen i medlemsuniverset.

Læs mere om guiden, og find ud af, hvordan du får adgang, her: 

Skærmbillede af PsoGuiden

PsoGuiden kan hjælpe dig med at forstå sygdommen bedre, få overblik over dine muligheder – og finde det, der gør en forskel for dig.


 

Vidste du, at vi er en privat forening?

Kan du lide det, vi laver, til gavn for de mere end 200.000 med psoriasissygdomme i Danmark? Så husk at støtte vores arbejde. 

Som privat forening er vi afhængige af medlemskaber og donationer fra frivillige og private for at kunne fortsætte indsatsen for psoriasissagen – fx vores rådgivningslinje, kampagner og oplysning, politisk arbejde og fremme af forskning.

Bliv medlem i dag og få viden, du kan bruge til noget i livet med psoriasis - samtidig fremmer du oplysning om psoriasissygdomme, behandling, forskning og meget mere.

To hænder holder i hånd foran solnedgang ved stranden

Få viden, der gør livet med psoriasis 'lidt' nemmere - og støt forskning i psoriasissygdomme.


Læs også:

Forsiden af magasinet Hud & Helse nummer 1 2026 - overskrifter på udvalgte artikler på baggrund af portræt af Lasse Spang Olsen
Nyhed

Store løfter, begrænset dokumentation og et væld af behandlingstilbud. Få hjælp til at navigere i alternativ behandling – og mød bl.a. forskningschef Peter Leutscher og instruktør Lasse Spang Olsen i det nye Hud & Helse.

Beskåret stock Pipette laboratorie dråbe forskning colourbox
Landsindsamling

Vi holder landsindsamling til forskning i oktober. Fondens formand forklarer, hvorfor din støtte er ekstra vigtig lige nu.

Kontakt Psoriasisforeningen på telefon

+45 36 75 54 00

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.