
Mød landsformand Liselott Blixt på Folkemødet 2025
Psoriasisforeningen deltager endnu engang på folkemødet. I år repræsenteret ved landsformand Liselott Blixt, som vil være der alle dage fra 12.-14. juni – klar på både debatter og på en snak med dig.
Du kan i Allinge bl.a. opleve Liselott ved foreløbig tre forskellige debatter, den ene af dem som moderator ved HudSagens egen debat (alliancen for kroniske hudsygdomme som Psoriasisforeningen er en del af).
Derudover hilser Liselott meget gerne på medlemmer eller andre og står til rådighed for en god snak om sundhed og psoriasissygdomme og alt fra sundhedsreform, ulighed i sundhed, ventetider, forebyggelse, behandlingsforløb mv. samt input til foreningens arbejde.
"For mig er det vigtigt at møde vores interessenter på Folkemødet og få en dialog. Det er både sundhedspolitikere fra region og folketing, men også andre patientforeninger og meningsdannere. På Folkemødet har man en mere fri dialog, uden forudbestemte rammer - det giver unikke muligheder og åbninger for samarbejde, som måske ikke ellers var opstået," fortæller Liselott Blixt, landsformand for Psoriasisforeningen.
Her kan du finde Liselotts foreløbige program for folkemødet 2025:
Du kan desuden læse mere om debatterne i Folkemødets egen kalender, der løbende vil blive opdateret med programinformation.