
København: Gå for en god sag på Verdens Psoriasisdag
Hvert år den 29. oktober markeres Verdens Psoriasisdag af Psoriasisforeningen.
Vi ønsker med dette arrangement at udbrede kendskabet til psoriasis både som hud- og gigtsygdom, og få sat den på dagsordenen så vi kan være med til at nedbryde tabuer omkring sygdommen.
I år starter vores gåtur på Københavns Hovedbanegård, hvor vi støtter op om Psoriasisforeningens store "Hudløs Ærlig" event, så kom i god tid og vær med.
Vi går fra Københavns Hovedbanegård til Christiansborg Slot. Hvis det er muligt på dagen, tager vi elevatoren op i Tårnet, der er byens højeste tårn. Herfra går vi igennem Det Kgl. Biblioteks Have og ender turen på en nærlæggende Café omkring kl. 18.00, hvor vi byder på en hyggelig snak over en kop kaffe, the, øl eller vand.
Du kan tilmelde dig/jer ved at klikke her
OBS. Vi har fået et nyt tilmeldingssystem for arrangementer. Du er en af de første til at prøve det, så sig gerne til, hvis du oplever problemer eller ting, der kan optimeres.