Pressefoto af Frederiksborg Slot set fra Barokhaven

Frederiksborg: Rundvisning Frederiksborg Slot

Rundvisning - Frederiksborg Slot
8 juni 2024

KOM på guidet rundvisning i Frederiksborg Slots smukke barokhave, anlagt i fransk havestil under Frederik 4. i 1720’erne, nedlagt ca.1770 og i 1990erne genetableret efter arkitekt Kriegers oprindelige planer. HØR om hele havens spændende historie, OPLEV dens skønhed med monogrammer, terrasser, kaskade og busketter mm.

HVOR og HVORNÅR

Kl.13 15 mødes vi med guiden* på Rendelæggerbakken ud for den nederste indgang til barokhaven næsten helt nede ved slotssøen. 

TUREN går derfra i roligt tempo op gennem Barokhavens 4 terrasser. I hører om og ser med egne øjne det fantastiske haveanlæg: kaskaden, aksler, monogrammer, blomsterbede, figurer, busketter, udsigt til Badstueslottet og hele tiden ses Christian 4.'s slot på den anden side af søen. 

Kl.14 45 slutter vi den fælles omvisning oppe på udendørsterrassen  i Cafe Havehuset øverst på Rendelæggerbakken. Her er der reserveret kaffe/kage o.l. til os ved borde i det fri. Sluttidspunkt bestemmer man selv.

*Barokhaveguide er Inge Mynster-Nielsen, som også er bestyrelsesmedlem i ”Frederiksborg Kredsen”. 

Emne

Information

Sted
Frederiksborg Slot, Hillerød Rendelæggerbakken
Tidspunkt
Lørdag den 8. juni 2024 fra kl. 13.15 - ca. 16.15
Tilmelding
Senest 31. maj via nedenstående tilmeldingsformular eller på mail til inge.mynster@gmail.com. Skriv antal deltagere og navn.
Pris
60,- kr. pr. person, som dækker guidningen i Barokhaven + kaffe/kage ell.lign. Traktement i Cafe Havehuset
Bemærkninger
Kommer du i bil er der f.eks flg. forskelligt beliggende P-muligheder: 1) Gratis Parkering øverst på Rendelæggerbakken med indkørsel fra Holmegårdsvej. Beregn et kvarters gang derfra ned ad bakken forbi Cafe Havehuset og ned gennem Røde Port til mødestedet nær søen. 2) Betalingsparkering fra Hillerød byside findes de nærmeste enten på Posen eller ved slots- og slotskirkeindkørslen fra Frederiksværksgade Beregn 15-20 minutters gang gennem slotsområdet og forbi søen op til mødestedet ud for nederste terrasse af Barokhaven.

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.