PsoMentor

PsoMentor er en gratis app til dig med psoriasis og psoriasisgigt. Få overblik over dine symptomer, de mulige udløsere, din behandling og din trivsel. Med PsoMentor i hånden kan du nemt give din læge nøjagtige informationer om din psoriasis og psoriasisgigt. Vælg et forløb, og så er du i gang.

Om appen

PsoMentor er et værktøj, der hjælper dig med at få overblik over, hvordan din psoriasis og psoriasisgigt udvikler sig over tid. Med PsoMentor i hånden får du dokumentation for dit liv med psoriasis og psoriasisgigt, som du kan bruge, når du skal til tjek hos din læge. I appen kan du registrere, om huden er rød, skællende og kløende, eller om du for eksempel oplever negleforandringer, hud- eller ledsmerter og hævelse. Du kan også bruge appen til at registrere dit humør, dit stressniveau, din søvn og din livsstil.

Få overblik:
Dine daglige indtastninger giver dig et godt indblik i din psoriasis over længere tid. Grafer kan vise dig, om der fx er sammenhæng mellem din livsstil og dine psoriasis- eller psoriasisgigtudbrud.

Følg din psoriasis:
Brug PsoMentor til at registrere din psoriasis: I hvor høj grad er din hud rød, kløende og skællende? Hvor mange smerter oplever du, og er der negleforandringer eller hævelse i leddene?

Skriv noter:
Skriv selv noter, der kan give dig og din læge vigtig viden om nuancer i dit forløb.

Vælg forløb:
Vælg mellem tre forskellige forløb af 8 ugers varighed. Du kan vælge mellem ’Min psoriasis’, ’Min psoriasisgigt’ og ’Min behandling’. Du kan følge ét forløb ad gangen.

Information til din læge:
Brug dine indtastede data som baggrund ved det næste tjek hos din læge. Med appen kan du nemt give din læge nøjagtige informationer om din psoriasis eller din psoriasisgigt.

Tal med andre som dig:
Kontakt andre brugere via deres profil. Del tips og gode råd og støt hinanden i hverdagen.

Appen er gratis, og kan hentes her:

Til sundhedsprofessionelle

Er du dermatolog, sygeplejerske, praktiserende læge, rheumatolog eller måske fysioterapeut, og arbejder du med mennesker med psoriasis eller psoriasisgigt? Så er der god grund til at anbefale PsoMentor til dine patienter.

PsoMentor er et værktøj, der kan give mennesker med psoriasis og psoriasisgigt  unik indsigt i deres egen sygdom.

Det kan være vanskeligt for den enkelte psoriasispatient at huske, præcis hvordan man har haft det, og hvordan ens psoriasis har udviklet sig mellem konsultationerne. Det kan gøre det svært at få et retvisende billede af patientens generelle tilstand, og hvilken behandling der er den bedste for patienten.

Når din patient bruger PsoMentor, kan symptomer registreres dagligt over en længere periode, og grafer giver overblik over sygdommens forløb. Når din patient bruger appen, får du dermed et helhedsbillede frem for et øjebliksbillede.

Det kan give dig flere informationer og et større indblik i din patients reelle hverdag med psoriasis, og på den måde kan PsoMentor være et nyttigt redskab i konsultationen, fx som hjælp til samtalen eller evaluering af en behandling.

Det mener brugerne om PsoMentor

”PsoMentor har gjort mig klogere på mine symptomer. Jeg kan holde øje med, hvordan min psoriasis påvirker min hverdag og mit humør.”
Josefine Thomsen, 25 år, diagnosticeret med almindelig psoriasis og hovedbundspsoriasis
"Jeg benytter PsoMentor hver dag. Den hjælper mig med at gøre min hverdag mere overskuelig ved at holde styr på min Psoriasis for mig."
Frederikke Nissen Breum, 19 år, diagnosticeret med dråbepsoriasis

Partnere

PsoMentor er udviklet for at styrke mennesker med psoriasis og psoriasisgigt ved at give dem et digitalt værktøj til at tage hånd om deres kroniske sygdom.

PsoMentor er udviklet i partnerskab mellem Psoriasisforeningen, det digitale bureau Daman og sundhedsprofessionelle.

PsoMentor er gjort mulig med støtte fra Novartis og Lilly.

Markedsføringen af PsoMentor er desuden støttet økonomisk af Janssen og Celgene.

Del siden: