Forskningsfonden

I fondens efterhånden mangeårige eksistens er behandlingen blevet markant forbedret. Sygdommens gåde er desværre stadig ikke løst, og mange spørgsmål stadig ubesvarede.

Fonden blev grundlagt i 1984, da Psoriasisforeningen for første gang fik et rigtigt pænt overskud på to hundrede tusinde kroner. Hermed kunne foreningen gøre alvor af en gammel drøm: At grundlægge en selvejende fond, der skulle støtte og opmuntre forskning i psoriasis og psoriasisgigt.

Da grundkapitalen ikke måtte røres, overlevede fonden i sine første ti år næsten udelukkende på medlemsindtægter, den fik overført fra psoriasisforeningen. I disse år var legaterne mest af alt en slags symbolsk opmuntring til psoriasisforskningen.

Fordoblede sine indtægter med ét slag

Lidt af et gennembrud fik fonden, da den midt i halvfemserne søgte og fik andel i tipsmidlerne, som staten hvert år uddeler bl.a. til almennyttige organisationer. Med ét slag nærmest fordoblede fonden sin indtægt.

Siden er det kun gået fremad. Udover tipsmidlerne skyldes fremgangen især, at fonden er begyndt at modtage stadig flere testamenter – endda af temmelig anseelig størrelse. Det har igen betydet flere penge fra tipsmidlerne. For jo flere penge, fonden selv henter hjem, jo flere tipspenge bidrager staten med.

Støtter med op imod en halv million kroner årligt

Forskningsfonden har nu en legatpulje, der kan støtte dansk psoriasisforskning med op imod en halv million kroner om året. I dag virker fondens legater ofte som en ”blåstempling” af forskerens projekt og som en døråbner til midler fra de helt store fonde.