EMA giver nye anbefalinger til forebyggelse af fejl med methotrexat

Nyhed

Efter sager med fejl i doseringen af lægemidlet methotrexat udsender Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) et sæt nye anbefalinger til, hvilke forholdsregler der bør tages for at sikre, at lægemidlet gives korrekt. Disse anbefalinger vil Psoriasisforeningen gerne bidrage til at videreformidle.

Methotrexat er et systemisk lægemiddel mod inflammatoriske sygdomme som fx psoriasis og psoriasisgigt. Over en årrække har der været sager, i Danmark og udlandet, med overdosering af methotrexat. Ved de pågældende sygdomme skal medicinen typisk gives ugentligt, men der er hvert år patienter, som ved en fejl får medicinen dagligt, og det kan give alvorlige bivirkninger.
 
Derfor har Det Europæiske Lægemiddelagentur indsamlet erfaringer fra alle EU-medlemslandene mhp. at udsende et sæt anbefalinger til forebyggelse af medicineringsfejl. Erfaringerne viser, at fejlene kan forekomme i alle led fra ordination til indtagelse. 
 
Anbefalingerne er udviklet i samråd med patienter og sundhedsprofessionelle. De nye anbefalinger lyder på:

  • at begrænse hvem der kan ordinere medicinen
  • at tydeliggøre advarsel mod overdosering på emballagen
  • at udbrede undervisningsmateriale for patienter og sundhedspersonale
  • at ændre distribution til blisterpakning frem for glas eller plastikrør

Methotrexat er en effektiv og sikker behandling, når den gives korrekt. 

Er der noget, du er i tvivl om vedrørende din egen behandling, bør du kontakte din læge.
 
Læs mere på EMAs hjemmeside her og her

Emne

Kontakt

Landskontoret

Hovedkontor
36 75 54 00

Kontakt Psoriasisforeningen på telefon

+45 36 75 54 00

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.