Dansk professor får international pris for indsats omkring tabubelagt hudsygdom

Hudsygdommen hidrosadenitis suppurativa (HS) er meget smertefuld. Den viser sig som bylder i områder, hvor hud møder hud. Det er særligt armhuler, under bryster og lyskeområdet, der rammes, men HS ses også i mavefolder, på balder og omkring kønsorganer og endetarmsåbning. 

HS opstår omkring hårrødderne i de angrebne områder. Alle kroppens hårstrå har en talgkirtel tilknyttet. Denne kirtel producerer fedtstof, der gør håret blødt og vandafvisende. Fedtstoffet lægger sig om hårstrået i kanalen, strået passerer for at komme ud på hudens overflade. 

Ved HS opstår en sammensnævring af denne kanal, fordi der dannes ar. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor arret dannes. Når kanalen lukker, sprænges hårsækken, og der kommer skæl (afstødte celler), hår og godartede bakterier - som lever omkring hårene hos os alle - ud i vævet, hvor det ikke hører til. Immunsystemet reagerer med inflammation (betændelse), som det bør. Men ved inflammationen udvides blodkarrene i området, hvilket gør, at immunceller kan komme til i store mængder.

Huden bliver også rød pga. den store mængde blod. Når immuncellerne dræber celler og bakterier i umiddelbar nærhed, skelner de ikke mellem fremmede eller egne celler. I det hul, som efterlades, samles både brugte immunceller og døde celler, som immunsystemet har dræbt, hvilket danner bylden. Pusset i bylden er altså mængder af døde celler og bakterier. 

Til behandling af milde tilfælde af HS anvendes generelt lokalbehandling med cremer eller injektion af binyrebarkhormon. I sværere tilfælde suppleres eller  erstattes lokalbehandling med medicinsk behandling, mens en af de mest  effektive behandlingsformer med længerevarende effekt er kirurgisk behandling. 

Formand for patientforeningen HS Danmark Bente Villumsen påpeger, at mere  opmærksomhed om HS vil have stor positiv betydning for de mange, der lever med HS. ”Der er desværre stadig mange, der helt uden grund er tvunget til at leve med smerterne, fordi de ikke har fået diagnosen, og måske endda skammer sig over sygdommen, fordi de har fået den opfattelse, at de selv er skyld i problemerne. Større kendskab til HS og  ulighederne for behandling er den første forudsætning for, at flere kan få stillet diagnosen og tilbudt en behandling, der virker”.

Gregor Jemec 

Professor Gregor Jemec er leder af det nationale center for hudsygdommen hidrosadenitis suppurativa (HS), der ligger på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han modtog i efteråret prisen ”Clinical Care” af det største europæiske selskab for hudsygdomme European Academy of Dermatology and Venereology. Prisen er givet for hans forskning og mangeårige indsats for patienter med HS. Formand for patientforeningen HS Danmark Bente Villumsen udtaler om Gregor
Jemec:

”Han har været en pioner, som har trådt fodsporene for alle andre - både for at forstå sygdommen gennem forskning, ved at udbrede kendskabet og ved at udvikle behandlingerne”. 

Der er tilknyttet omkring 450 patienter fra hele landet med moderat til svær HS til det nationale center for hudsygdommen hidrosadenitis suppurativa (HS). Her bliver der også i samarbejde med Patientforeningen HS Danmark afholdt patientskole. 

HS og psoriasis

HS er en hudsygdom, som typisk opstår lige efter teenageårene og synes at være hyppigst blandt kvinder. Ud over de smerter, der er forbundet med sygdommen, er det en så socialt og psykisk invaliderende sygdom, at den i nogle tilfælde afholder patienter fra at arbejde, have partnere eller dyrke sport. De isolerer sig og lider af depression.

Undersøgelser i Danmark og Frankrig tyder på, at ca. 1 procent af den voksne befolkning lider af HS i varierende grad. Selv om HS anses for at være forholdsvis hyppig, er den endnu ikke særlig velkendt blandt hverken patienter og læger. Mange patienter  går derfor ofte i årevis og lider i stilhed og er intetanende om deres diagnose og  behandlingsmuligheder. 

HS er ligesom psoriasis en autoimmun og kronisk sygdom, og flere patienter får begge lidelser. Faktisk viser et studie fra 2019 offentliggjort i Journal of the American Academy of Dermatology, at psoriasispatienter har fordoblet risiko for at udvikle HS. Dette gælder for begge køn og i alle aldersgrupper. Især overvægt og rygning er en udslagsgivende faktor. Desuden deler HS og psoriasis risiko for at udvikle de samme følgesygdomme såsom for meget fedt i blodet, sukkersyge, forhøjet blodtryk, overvægt, depression og angst. 

Psoriasisforeningens direktør, Lars Werner, anser HS for en overset sygdom blandt psoriasispatienter:

”Både psoriasis og hidrosadenitis er oversete og underdiagnosticerede sygdomme generelt, og der kan være god grund til at tro, at hidrosadenitis også er underdiagnosticeret blandt psoriasispatienter. Det er alvorligt, fordi kroniske hudsygdomme i forvejen kan være meget belastende både fysisk, psykisk og socialt, og jo flere diagnoser des større problemer oplever disse patientgrupper i deres behandlingsforløb”. 

Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsmedarbejder, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 1-2020.