Vil du deltage i lægevidenskabeligt forsøg om kost og psoriasis?

af ...   |   12. december 2016, 12:07

Psoriasisforeningen har sagt ja til at videreformidle denne invitation om deltagelse i et lægevidenskabeligt projekt.

Vi søger personer med psoriasis til et videnskabeligt forsøg, hvor vi vil undersøge effekten af klinisk insulin-sænkende kost (KISS-kost) på psoriasis. Forsøget finder sted på Hudafdelingen, Gentofte Hospital i samarbejde med Gynækologisk Klinik Taastrup/KISS-kost Klinikken og LEO Innovation Lab.

Forsøget er et lodtrækningsforsøg, hvor du enten vil få vejledning i at spise efter KISS-kost princippet eller fortsætte med din sædvanlige kost. KISS-kost er en diæt, der består af helt almindelige fødevarer, som er sammensat på en sådan måde, at kroppen danner mindre insulin, der er involveret i psoriasis. Vi vil derfor undersøge, om KISS-kost kan bedre psoriasis.

Der udbetales ikke vederlag for deltagelse.

Kriterier for at indgå i forsøget:
-    En læge har fortalt dig, at du har psoriasis
-    Du har tydelig psoriasis på huden
-    Du er over 18 år
-    Du skal kunne tale og forstå dansk
-    Du er i behandling med creme/salve for psoriasis, eller ingen behandling

Du må ikke have eller være:
-    i behandling med tabletter eller indsprøjtninger for din psoriasis
-    sukkersyge eller stofskiftesygdom

Kontakt os for at høre mere
Såfremt du er interesseret, er du velkommen til at kontakte os for yderligere information.
Forsøget er godkendt af Videnskabsetisk Komité med journal nummer H-16036835.

Kontakt Peter Jensen på nedenstående mailadresse for at tilmelde dig eller høre mere.

Kontaktperson
Peter Jensen, 1. reservelæge, ph.d.
Hud- og allergiafdelingen
Gentofte Hospital
Kildegårdsvej 28
2900 Hellerup
E-mail: peter.jensen@regionh.dk 

Del siden: