Kom om mød andre unge med psoriasis

af ...   |   26. april 2016, 09:52

Man får oftest psoriasis i teenagealderen, hvor der er en masse andet der fylder. Faktisk er der 55.000 mennesker under 35, der har psoriasis. Så du skal ikke kigge dig længe om, før du møder en psoriasisfælle. Slet ikke den 14. maj, hvor Psoriasisforeningens ungdomsudvalg, PsoUng, inviterer til et infomøde, hvor du kan høre, hvad vi laver og selv være med til at tegne stregerne for fremtidens unge i Psoriasisforeningen. 
    
Dagsorden:
Oplæg fra PsoUng
•    Hvad vil det sige at leve med psoriasis som ung?
•    Hvad laver PsoUng?
•    Hvad vil det sige at være frivillig i PsoUng?

Workshop
•    Hvad drømmer I om? 
•    Hvordan skal fremtiden se ud for unge med psoriasis i Psoriasisforeningen? 

Hvor: Psoriasisforeningen, Blekinge Boulevard 2, Taastrup. 

Hvornår: Den 14. maj kl. 13-17.

Hvem: For dig der har psoriasis, og er mellem 15-35. Er medlem af Psoriasisforeningen eller interesseret i at blive det.

Tilmelding: Skriv en mail til jep@psoriasis.dk eller ring på 29648083 og hør mere.  

Hvem er PsoUng
PsoUng er et fællesskab for unge med psoriasis. Fordi ingen unge mennesker skal være alene med deres psoriasis. PsoUng er en del af Psoriasisforeningen, og er for unge mellem 15 og 35 år. Vi kæmper på mange forskellige fronter – politisk, sundhedsfagligt, socialt og psykisk for at skabe bedre vilkår for de mange unge, der har psoriasis i hud og led. Samarbejde er et must, derfor er vi med i Unge Patienter, FNUG (ForeningeN af Unge med Gigt), Danske Patienter og De Autoimmune. 

Kom og hør meget mere. Vi glæder os SÅ meget til at se jer og høre, hvad I drømmer om. 

Krammere fra PsoUng-bestyrelsen, Josefine, Morten, Kirstine og Nicolai

Tekst 2

Del siden: