Tank penge til Psoriasisforeningen!

af ...   |   7. november 2016, 09:34

Som bilist kan man nu støtte Psoriasisforeningen, når man alligevel fylder brændstof på – uden at det koster ekstra at tanke. Foreningen har nemlig indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK.

Psoriasisforeningen har netop underskrevet en sponsoraftale med energiselskabet OK, så bilisterne kan tanke støttekroner til foreningen,
hver gang der fyldes brændstof på bilen.

Aftalen er simpel. Man kan støtte foreningen med 6 øre pr. liter brændstof, hver gang der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og OK’s forhandlere, der betaler det hele. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Psoriasisforeningens sponsoraftale.

Som noget nyt får foreningen nu også 6 øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere 6 øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte foreningen med i alt 18 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

Bestil dit OK Benzinkort og vælg at støtte Psoriasisforeningen HER.


Støtte til et bedre liv med psoriasis
Psoriasisforeningen blev etableret i 1971 og består af 4.500 medlemmer i alle aldre. Foreningen arbejder for at forbedre vilkårene for de 165.000 mennesker med psoriasis og psoriasisgigt i Danmark. Det gør de ved at højne oplysningsniveauet hos den generelle befolkning, men også hos politikere, embedsfolk og sundhedspersoner. Direktør i foreningen Lars Werner glæder sig derfor over den nyligt indgåede sponsoraftale med OK, da den skal bidrage til foreningens fremtidige arbejde.

”Den kommende sponsorstøtte vil gå til at styrke oplysningsarbejdet, og på den måde komme alle de 165.000 mennesker med psoriasis i Danmark og deres pårørende til gavn,” fortæller Lars Werner og fortsætter:

”Den 29. oktober er der Verdens Psoriasis Dag, og i den forbindelse arbejder Psoriasisforeningen på højtryk for at sætte fokus på psoriasis. Årets kampagne hedder "Få et godt liv med psoriasis og psoriasisgigt", og med den vil vi oplyse om de udfordringer, der er forbundet med at leve med psoriasis, og samtidig sætte fokus på gode råd og løsninger, der kan give flere mennesker med psoriasis i hud og led muligheden for et godt liv.”


Lokale aktiviteter er OK
OK er med på banner og gulv, når landsholdene kæmper for guld til Danmark. Men udover eliten har OK også støttet lokalsporten i en lang årrække. OK tankstationerne spiller en rolle i lokalsamfundet, derfor er det naturligt for OK at støtte lokalsporten. 

”Lige nu har mere end 1.200 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger, og hjælper med til at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, markedsdirektør i OK.

Fakta om OK og sponsoratet:

  • OK er et dansk andelsselskab, ejet af cirka 12.500 kunder og forhandlere
  • OK forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med olie, naturgas, varmepumper, solceller, el, mobiltelefoni og forsikringer

OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 1.200 klubber og foreninger over hele landet. Foruden sporten støtter OK arbejdet i SOS Børnebyerne samt Dansk Handicap Idræts-Forbund.

 

Del siden: