Sikkerhedsinformation for lægemidlet Xeljanz

af Psoriasisforeningen   |   27. november 2019, 13:48

Lægemiddelstyrelsen har udsendt sikkerhedsinformation om produktet Xeljanz, som blandt andet anvendes til at behandle psoriasisgigt.

Det europæiske lægemiddelagentur EMA konkluderer, at Xeljanz (tofacitinib) kan øge risikoen for blodpropper i benene og lungerne hos patienter, der i forvejen er i risiko for at udvikle blodpropper, og for alvorlige og dødelige infektioner hos patienter over 65 år. 

Advarslen gælder dog ved en dosis, der er dobbelt så høj som den, der anvendes ved gigt.

Læger vil få tilsendt direkte information med de specifikke advarsler og anbefalinger for brugen af Xeljanz.

Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside her

Er der noget, du er i tvivl om vedrørende din egen behandling, bør du kontakte din læge.

Del siden: