Psoriasisforeningen nomineret til Danmarks Patient Award

af Psoriasisforeningen   |   2. maj 2019, 13:02

Psoriasisforeningen er nomineret til prisen for Bedste Initiativ ved Danmarks Patient Award for vores app PsoMentor. Afgiv din stemme senest 31. maj. 

Vi er glade og stolte over nomineringen, selvom det ikke er for at vinde priser, vi knokler for at forbedre forholdene for mennesker med psoriasis. Hvis vi løber med prisen, kan det give ekstra fokus på en vigtig sag. Derfor vil vi være taknemmelige for din stemme på os.

Kort om nomineringen
"Psoriasisforeningen har trods deres beskedne størrelse formået at drive udviklingen af appen PsoMentor, et digitalt værktøj der kan hjælpe de 165.000 danskere med psoriasis i hud og led til at blive klogere på deres sygdom og fremme dialogen med lægen i arbejdet for at finde den rette behandling og leve godt med den kroniske sygdom. 

[...] Dommerpanelet lagde vægt på, at foreningen har søsat et initiativ, der bruger den viden, som ligger hos patienter og patientforening. Det er et spændende område og et godt initiativ."
Læs hele indstillingen på afstemningssiden. 

Det er nemt at stemme, sæt dit hak ved PsoMentor og klik på stem.

Stem på PsoMentor ved at klikke her! 

Om Danmarks Patient Award

SundhedsParlamentet uddeler hvert år på Folkemødet to priser til patientforeninger – nemlig ’Bedste initiativ’ og ’Ildsjælprisen’. SundhedsParlamentet er Folkemødets Sundhedspolitiske platform, bag står sundhedsbureauet Effector.

Del siden:

Stem her!

Det er nemt at stemme, sæt dit hak ved PsoMentor og klik på stem.

Klik her for at gå til afstemningen.