Multisygdom – fra silotænkning til sammenhæng

af ...   |   31. maj 2016, 15:56

Psoriasisforeningen har brugt noget af dagen den 31. maj på en konference, hvor overskriften var multisygdom. Dagen har budt på otte oplæg, hvor der er blevet stillet skarpt på bl.a. forskning, livskvalitet, prognoser for fremtiden som multisyg og mulige helhedsløsninger. Den manglende viden, information, inddragelse og dialog sundhedsprofessionelle og multisyge imellem fyldte også meget.

Vi ved jo, at 50 % af alle med psoriasis har min. én følgesygdom, som fx psoriasisgigt, diabetes, depression og hjertekar-sygdomme, derfor fylder multisygdom meget for Psoriasisforeningen. Ifølge oplægsholder, Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital, har over 20 % af den voksne befolkning i Reg. H. to eller flere kroniske sygdomme, og tallet er stigende. Det er det samme billede, der tegner sig for resten af landet. Hun mener, at livet skal leves mens man har det, så sygdommene fylder mindst muligt. Men sundhedssektoren sætter i dag patienten i en bermudatrekant, hvor de bliver glemt og cykler rundt. 

Alle taler om patienten i centrum, men der tænkes i siloer, hvor fokus er på en enkelt diagnose, og desværre ikke på tværsektoriel og tværfagligt samarbejde. Det betyder, at kronikerne ofte oplever et misforhold imellem det behov de har og den hjælp de får. De oplever, at møde mange forskellige sundhedsprofessionelle, men ikke en fast tovholder, eller nogle, der koordinerer eller følger op. Oftest er det kronikeren selv, der skal holde styr på deres eget forløb og opfølgning. Anne Frølich pegede også på den dårlige kvalitet i forløbene, manglende koordinering og sammenhæng, samt den store kompleksitet multisygdom byder på. Derfor kommer det heller ikke som et chok, at de multisyge mangler viden og information. En europæisk undersøgelse fra 2011 viser understøttende, at 30 % i oplever en utilstrækkelig information fra sundhedsvæsenet.

Alle var enige om, at der skal være fokus på helhedstænkning, forebyggelse og et større samarbejde på tværs. Multisygdom skal varetages som screening i almen praksis, der skal fremme kvaliteten i behandlingen, hvis de følges! De tilstedeværende almenpraktiserende læger kunne dog ikke se, hvor tiden skal komme fra til at varetage opgaven.  De psykiske problemstillinger blev nævnt flere gange, som oversete og vigtige at have fokus på i almen praksis. Det er også vigtigt for vores patientgruppe, da fx depression, stress og angst står højt på listen over følgesygdomme. 

Der er brug for en mere nuanceret forståelse af multisygdom og behandling deraf. Finn Breinholt Larsen, seniorforsker og cand. mag. i samfundsfag og idéhistorie, fortalte at der er sociale og sundhedsmæssige konsekvenser for gruppen af multisyge. Fx er over 50 % af borgere med flere kroniske sygdomme lavtuddannet, har et højere stressniveau, ryger mere dagligt, er fysisk inaktive, spiser usundt og har brug for offentlig hjælp i hverdagen. Det koster for samfundet, hvorfor det vil være en god investering at lave forebyggende indsatser, guidelines og planer på området. 

Fakta
•    1/3 af borgere i Reg. H. har to eller flere kroniske sygdomme. 
•    1/3 af de multisyge tegner for ca. 1/3 af de totale omkostninger til sundhedsydelser
•    Kronikergruppen er ca. 50 % dyrere end gennemsnitborgeren
•    Stressniveauet er tre gange højere hos kronikergruppen 
•    50 % af alle med psoriasis har min. én følgesygdom
•    Over 50 % af borgere med flere kroniske sygdomme er lavtuddannet
•    En europæisk undersøgelse fra 2011 viser, at 30 % oplever en utilstrækkelig information fra sundhedsvæsenet 

Program
Multisygdom – hvad er problemet? Hvad vil det sige at være multisyg? hvor mange mennesker drejer det sig om? Er det dyrt? Gør vi det ikke godt nok? Finn Breinholt Larsen, seniorforsker og cand.mag. i samfundsfag og idéhistorie, CFK - Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Aarhus N

Livet skal leves mens man har det. Det er et dilemma, at man som multisyg er nødt til at passe sin sygdomme for at have et liv. Det betyder at man skal leve det i transporttid, ventetid, ambulatorietid, tid hos egen læge, tid til undersøgelser, tid til restitution, rehabilitering, forebyggelse... og så gik endnu en dag! Hvor mange dage går der egentlig? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Multisygdom og prognose. En kronisk sygdom sammen med en cancerdiagnose, svarer prognostisk til at din cancersygdom er et stadie mere fremskredent. Hvad ved vi om multisygdom og prognose? Peter Vedsted, professor, Institut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus

Multisyges forståelse af egne sygdomme. Forstår kronisk syge mennesker den information der findes om deres sygdom? Hvilke krav stiller det til sundhedsprofessionelle at formidle informationer? Kan kommunikationen om kronisk sygdom forbedres? Helle Terkildsen Maindal, lektor, Institut for Folkesundhed - Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, Aarhus og forskningsleder Steno Diabetes Center, Sundhedsfremmeafdelingen, Gentofte Psykisk sygdom og comorbiditet. Anders Fink-Jensen, klinisk professor, overlæge, klinikchef, Institut for Klinisk Medicin, Region Hovedstadens Psykiatri

What do we know about multimorbidity and how to approach this in the future? How do we improve outcomes for patients with mutiple chronic conditions. What is a new approach to the problem of multimorbidity? Susan Smith, general practitioner, professor, associate professor in the Department of General Practice at RCSI, Dublin

Hvordan skal forskning se ud, hvis vi skal dokumentere virkeligheden i det daglige arbejde? Randomiserede undersøgelser hvor flere diagnoser er eksklusionskriterie, afspejler ikke en virkelighed for multisyge i polyfarmaci. Hvordan skal forskningen designes for kunne belyse en virkelighed med 5-10 præparater i kroppen på samme tid? Morten Grønbæk, direktør, cand.med., ph.d., dr.med., Statens Institut for Folkesundhed, SDU, København, Janus Laust-Thomsen, direktør, DAK-E, Novartis, repræsentant for LIF - Lægemiddel Industri Foreningen, Jakob E. Bardram, direktør, professor, Copenhagen Center for Health Technology, DTU

Er helhedsløsninger i kommunerne vejen frem? Hvis sundhedsvæsnet ikke skal forlænge fortiden ud i fremtiden, hvad kunne så være de nye løsninger? Er det kommunerne der har svaret på, hvordan multisyge mennesker bedst får et liv, hvor de væsentlige tilbud forbliver i nærområdet og hvor fagligheden løser den syges problemer, inden det bliver indlæggelseskrævende? Hvad er der gang i ude i kommunerne? Hvordan får kommunerne succes og kommer i sync. med den nye sygehusstruktur. Helene Rasmussen, direktør for Social og Sundhed i Gentofte Kommune

Hvad skal der til, for at vi i Danmark bliver den næste Kaiser Permanente, som alle kommer rejsende for at lære af, når det gælder multisyge mennesker? Frede Olesen, professor, Beth Lilja, vicedirektør Roskilde/Køge sygehuse, Helene Rasmussen, direktør for Social og Sundhed i Gentofte Kommune, Inge Kristensen, chefkonsulent, Muusmann

Del siden: