Storstrøm:
Nyhed: Kom og vær med i et nyt PsoNetværk

Storstrøm   |   22. oktober, 19:00 - 21:30

Vil du også gerne høre mere om psoriasis og om, hvordan du får et godt liv med sygdommen? Synes du også, der kan være lidt langt til foreningens arrangementer
i København? Kunne du tænke dig at møde andre med psoriasis og høre, hvordan de tackler sygdommen?

Kan du svare ja til de spørgsmål, så er PSONetværket lige noget for dig. Du kan være med til at skabe et helt nyt netværk af patienter, der har samme ønsker og behov som du. Hver aften bliver tilrettelagt, så der er god tid til dialog og også til at lære hinanden at kende. Det er grundlaget for det gode netværk, som vi sammen vil skabe.

Undervejs vil netværket være med til at tilrettelægge hvilke arrangementer og emner, man gerne vil vide mere om i foråret 2020.

Vi har sammensat en lille buket af arrangementer, som tidligere har være afholdt med stor succes i hovedstadsområdet. Det er rammen om at skabe det gode netværk. De fire arrangementerne er:

Introduktion til PSONetværk og tankerne bag
Her har du også mulighed for at høre mere om Psoriasisforeningen, vores aktiviteter og planer. Og vi diskuterer naturligvis også dine ønsker til foreningen.
Dato: 4. september 2019
Tid: Kl. 19.00-21.30
Sted: Endnu ikke fastsat

Lægefaglig aften
Her får du mulighed for at høre om behandlinger og ikke mindst får du mulighed for at stille alle de spørgsmål, der ikke var tid til i konsultationen til hudlæge Tonny Karlsmark.
Dato: 10. oktober 2019
Tid: kl. 19.00-21.30
Sted: Endnu ikke fastsat

Det gode liv uden stress
Denne aften hører vi hvordan psoriasis påvirker vores humør, energi og livskvalitet. Naturligvis får du også mulighed til at spørge ind til psykologen og til at diskutere med andre om, hvordan de tackler situationen.
Dato: 22. oktober 2019
Tid: Kl. 19.00-21.30
Sted: Endnu ikke fastsat

Kostens betydning for god trivsel
Kost har en væsentlig betydning for vores trivsel og ikke mindst også de udbrud af psoriasis, som i oplever. Denne aften kommer til at sætte ”antiinflammatorisk kost” på dagsordenen.
Dato: 20. november 2019
Tid: Kl. 19.00-21.30
Sted: Endnu ikke fastsat

Dine forudsætninger: Det er afgørende for netværket, at vi udviser en åbenhed overfor hinanden og har høj grad af fortrolighed. Derfor skal man tilmelde sig alle 4
arrangementer – man kan ikke ”bare” tilmelde sig det emne, der står en nærmest.
Netværksværter: Det er Eli Glückstadt, kredsformand for Vestsjællandskredsen og Sten Svensson, landsformand for Psoriasisforeningen, der er værter disse aftener.
Forplejning: Der serveres kaffe, vand og the samt lidt frugt undervejs på alle møderne.
Pris: Det koster 375,- kr. som samlet pris for alle arrangementerne. Indbetales ved tilmelding via mobilpay.
Tilmelding: Du kan tilmelde dig på vores Landskontor hos Annette Blichfeldt.
Yderligere information: Vi fremsender nærmere information om foredragsholdere mv. når vi modtager din tilmelding.

Del siden: