Region Syddanmark:
Antiinflammatorisk kost – mere end et foredrag

Fredericia   |   11. april, 17:00 - 21:00

”Kom frisk og vær med, når vi går i køkkenet og laver inspirerende mad, der er godt for vores helbred”

I samarbejde med Region Syddanmark er vi nogle frivillige ”psoriasispiger +40”, som herigennem vil prøve at lave en slags ”madklub-arrangement” med fokus på antiinflammatorisk kost. Vi har alle psoriasis - og en eller flere følgesygdomme, og vi vil så gerne tænke kosten lidt mere ind i vores dagligdag. Vi mangler bare inspiration, overblik - og sparket til at komme i gang! Og hvorfor ikke gøre det i fællesskab?

Vi har sat foreningens kostvejleder Kirstine Rosenfeldt ind i sagerne, og hun kommer og underviser os i, hvad antiinflammatorisk kost er, hvilke basisvarer vi skal anskaffe os, hvordan vi kommer godt i gang – og hvordan vi får det fremstillet. Efter en kort lektion går vi alle i køkkenet og laver mad, som vi naturligvis spiser sammen efterfølgende – hvor der også er mulighed for erfaringsudveksling.

Antiinflammatorisk mad er rig på antioxidanter, vitaminer og mineraler. Det er en investering i dit helbred. Det er mad, der nærer kroppen på alle måder og ovenikøbet er meget indbydende med sine flotte farver.

Vi laver mættende hverdagsmad og søde lækkerier, hvor udgangspunktet er, at smagen er i top, og vi bruger antiinflammatoriske råvarer - f.eks. grøntsager, frugt, krydderier, krydderurter, fisk, nødder, olivenolie og andre gode fedtstoffer.

Bliv klædt på til at lave mad, hvor du ved hjælp af ingredienserne booster dit immunforsvar og din vitalitet. Du vil blive sund og glad både indeni og udenpå.

Få mere energi, bedre søvn, mindre stress, flottere hud, super fordøjelse, stabilt blodsukker samt styr på allergi, blodtryk, kolesterol, diabetes og gigt. Ingen gluten eller laktose.

Alle råvarer er så vidt muligt økologiske - og inkluderet i prisen.

Underviser: kostvejleder Kirstine Rosenfeldt, Psoriasisforeningen
Dato: torsdag den 11.april 2019 kl. 17.00-21.00, først kort lektion herefter madlavning.
Sted: Ullerup Bæk Skolen, Afdeling Skjoldborgvej, Skjoldborgvej 25, 7000 Fredericia
Tilmelding: seneste den 1. april 2019 på sms 20 11 44 81 eller mail bisn@psoriasis.dk
Pris: det koster 225,- kr. pr. person som medlemmer af foreningen, og 425,- kr. pr. person, hvis du ikke er medlem af foreningen.  
Parkering: der er P-muligheder ved skolen.

Del siden: