Region Hovedstaden og Region Sjælland:
Skovtur til Hedeland og tur med veterantoget

Hedehusene   |   26. maj, 11:30 - 17:00

Vi arrangerer vi skovtur med madkurv. Turen er for alle børn, unge, ældre og handicappede. Hedeland naturpark er et område, hvor der sker en masse og der er mange aktiviteter og seværdigheder. Vi skal en tur med veterantoget og alle også dem med kørestol eller rollator kan være med. Er det dårligt vejr kan vi sidde indenfor og spise frokost.

Vi mødes v/ Hedehusgården kl. 11.30. Vi starter med at tage Veterantogbanen afgang kl.11.45 fra Hedehusgården, som bugter sig igennem landskabet som er i fuld gang med, eller er sprunget ud. Afhængigt af vejret, har vi planlagt at tage turen til endestationen, Fem Ege.

Her er der mulighed for, at vi kan sidde og spise den medbragte mad,og få en snak måske dele nyt eller erfaringer med hindanden, og her er der en kæmpe naturlegeplads for børnene, 10.000 m2 med 1750 m. forhindringsbane, svævetovbaner, gynger, klatremuligheder ect.

Er vejret med os, og hvis der nogen som har lyst, kan vi gå en tur til vinmarkerne som måske er i blomst, det er et smukt syn. Der er ca. 3000 vinstokke som blev sat i 1987. Der er rimelige jævne grusveje, kørestol og rollator venligt. Det gælder også når man skal ind og ud af toget. Lad os vide, hvis du/I har behov for dette, der vil bliver sat ramper op til toget, der hvor vi skal af og på, så alle kan være med.

Turen går hjemad, når I har lyst. Sidste afgang retur mod Hedehusgården er 16.09 -  ellers er man velkommen til at gå de 4 km tilbage.

Du kan læse meget mere om Hedeland på linket www.hedeland.dk og Hedelandsveteranbane på linket www.ibk.dk.

Vel Mødt - vi glæder os til at se jer!

Dato: den 26. maj 2019
Tid: 11.30-17.00
Sted: Maglehøjgårdsvej 6A, Hedehusene
Tilmelding: Du kan tilmelde dig inden den 20. maj 2019 direkte til Palle Pedersen på ppe@psoriasis.dk eller tlf.  30 31 63 03 (efter kl. 18) og indbetal på MobilePay  46 821 med navn og telefonnummer, mærk tilmelding/betaling med "Hedelandsturen 2019".
Pris: Der vil være en egenbetaling på 50 kr. pr. voksen og 25 kr. pr. barn under 13 år.
Praktiske oplysninger: Husk praktisk tøj, da sod/støv kan forekomme - og følg vejrudsigten. Vejret er ikke forkert, men det kan påklædningen være.
Der er P-Pladser ved Hedehusgården, Hedelands Veteranbane, Brandhøjgårdsvej 2, Hedehusene.
Find vej med bus og tog fra København og Roskilde til Hedeland Naturpark. Tag regionaltoget til Hedehusene station, og aftal med os at vi henter dig, kontakt Palle Pedersen Telefon 30 31 63 03 efter 18.00. Du kan også tage bus 123, der går fra både Hedehusene-, Roskilde- og Høje-Taastrup station. Her stopper bussen ved Brandhøjgårgsvej ved Hedehusgården  ca. 200 m derfra.
Er du kørestolebruger m.m og brænder inde med spørgsmål til turen, kontakt venligst Palle Pedersen på Telefon 30 31 63 03 efter 18.00.

Del siden: