Har du psoriasis? Vi har brug for din viden!

af Puk Holm Hansen   |   30. marts 2017, 10:51

Som psoriasispatient er du ekspert i din egen sygdom, og du sidder med en unik viden om, hvordan det er at leve med psoriasis. Derfor har Psoriasisforeningen brug for din viden! Hjælp os ved at besvare dette spørgeskema.

Som patientforening varetager Psoriasisforeningen interesserne for alle med psoriasis og psoriasisgigt i Danmark, og derfor har vi altid brug for at høre om patienternes oplevelser, behov og ønsker.

I undersøgelsen her vil vi gerne vide, hvordan du trives med din psoriasis og din behandling, og høre om dit kendskab til din sygdom og dine rettigheder m.v. Det tager cirka fem minutter at besvare spørgeskemaet. Svarfrist: Fristen for at deltage er tirsdag d. 11. april kl. 12.

Klik her for at deltage i undersøgelsen! - OBS. Undersøgelsen er nu afsluttet, og linket er inaktivt. Vi siger tusind tak for hjælpen til de mange, mange mennesker med psoriasis, som har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet.

Din besvarelse vil hjælpe os med at få et større indblik i, hvordan foreningen bedst muligt kæmper for at forbedre vilkårene for mennesker med psoriasis.

Vi sætter stor pris på din hjælp!
 

Du kan trygt besvare spørgeskemaet
Det er Psoriasisforeningen, der er afsender af undersøgelsen, og vi er de eneste, der har adgang til de data, som undersøgelsen indsamler. Vi overholder alle krav i henhold til persondataloven, og data vil kun blive brugt til videre behandling i anonymiseret form.

Nogle modtagere har oplevet, at afsender-adressen på mailen med spørgeskemaet ser mærkelig ud. Men det er altså en undersøgelse fra Psoriasisforeningen, og du kan trygt klikke på linket i mailen, hvis mailens indhold svarer til ovenstående beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsen.
 

Om Psoriasisforeningen
Psoriasisforeningen er en humanitær forening, som kæmper for at udbrede kendskabet til psoriasis og forbedre forholdene for de 165.000 mennesker med psoriasis og psoriasisgigt i Danmark og deres pårørende. 

Psoriasisforeningen arbejder gennem kampagner og oplysning, støtte til forskning på psoriasisområdet, politiske og sundhedsfaglige samarbejder og målrettede projekter for, at alle med psoriasis kan få et godt liv. Læs mere om medlemskab her.

 

Del siden:

Deltag i undersøgelsen

Klik her for at komme til undersøgelsen. - OBS. undersøgelsen er nu afsluttet.

Vi siger tusind tak for hjælpen til de mange, mange mennesker med psoriasis, der har hjulpet os ved at besvare spørgeskemaet.