Har du en tatovering - eller har du overvejet at få det?

af ...   |   8. marts 2017, 15:17

Psoriasisforeningen er blevet spurgt, om vi vil videreformidle nedenstående opslag. Det har vi sagt ja til.


Projekt ”Psoriasis og Tatovering” har brug for jer! 

Vi er to forskere på Bispebjerg Hospital, som er i gang med at undersøge, hvordan psoriasis påvirker ens holdning til det at få en tatovering. Vi er interesseret i kontakt med både med jer, som trods psoriasis har valgt at få en tatovering og med jer andre, som har valgt ikke at få en tatovering.

  • Hvorfor fravalgte du at få en tatovering?
  • Hvis du har en tatovering, fortryder du tatoveringen, eller er du glad for den?
  • Hvordan er det at have to slags ”konkurrerende” pletter på huden: psoriasis plaks og tatoveringer?

Vi håber, I har lyst til at medvirke, i den gode sags tjeneste. Meld jer til gennem nedenstående kontaktoplysninger.

Hvor og hvornår?
Interviews vil tage op til en time, og kan finde sted hjemme hos dig selv eller på hudafdelingen, som du måtte ønske det.

Der er ikke brug for, at man forbereder sig på nogen måde, da vi gerne vil have jeres egne helt personlige og spontane holdninger. Interviewene er anonyme og med beskyttet identitet.

Har du spørgsmål, eller vil du tilmelde dig?
Hvis du vil medvirke i undersøgelsen, kan du kontakte Psoriasisforeningen
eller Mads W. Kristensen, sociolog, cand. scient. soc. på telefon 22 37 65 02 eller mail mads.k@hotmail.dk.

Bag undersøgelsen står Jørgen Serup, professor, overlæge, dr. med., Hudafdelingen, Bispebjerg Hospital, ”Tatoveringsklinikken”. Mail: joergen.vedelskov.serup@regionh.dk. 

 

Om psoriasis og tatoveringer
600.000 danskere er tatoveret, svarende til at måske 15.600 med psoriasis er tatoveret. Men vi ved ikke, om psoriasis gør, at tatovering fravælges, eller måske ligefrem tilvælges, især af unge.

 

Del siden: