Eksklusiv adgang for medlemmer til Kurbadet Frederiksberg Svømmehal

af Puk Holm Hansen   |   2. januar 2017, 08:16

Fra januar får medlemmer af Psoriasisforeningen eksklusiv adgang med en fordelagtig pris til at benytte Kurbadet i Frederiksberg Svømmehal den sidste mandag i måneden et fast tidsrum. Du kan booke på forhånd, men der er kun 50 pladser. Så skynd dig, hvis du vil være sikker på at få en plads!

Frederiksberg Svømmehal giver alle medlemmer af Psoriasisforeningen mulighed for en kurbillet til Kurbadet den sidste mandag i hver måned i tidsrummet kl.16.30-18.30. Kun medlemmer af Psoriasisforeningen vil have adgang til Kurbadet i de to timer. Den første dag med tilbuddet vil være mandag den 30. januar 2017.

Normalprisen for en billet til Kurbadet er 165kr, men for medlemmer af foreningen giver svømmehallen i forbindelse med dette tilbud en rabat på 65kr, således at selvbetalingen bliver 100kr pr. person. Du booker og betaler på forhånd. Ved udlevering af kurbilletten i svømmehallen oplyser du dit medlemsnummer. Børn under 10 år skal være ledsaget af en voksen.

Kurbadet har normalt åbent for alle med mulighed for forhåndsbooking i udvalgte tidsrum, men sidste mandag i måneden i ovennævnte tidsrum er altså fremover reserveret til Psoriasisforeningens medlemmer.

Book din tid her: http://frbsvoem.halbooking.dk/proc_intro.asp


Vær sikker på at få en plads - book din tid allerede nu!
Da der er stor interesse for Kurbadet, har Frederiksberg Svømmehal et booking system, hvor man booker sig ind på forhånd for at være sikker på at få en tid. Som sagt, er det den sidste mandag i hver måned kl. 16.30-18.30, Psoriasisforeningen har fået Kurbadet reserveret til medlemmer med en rabat på kurbilletten.

Der er åben for booking til mandag d. 30. januar allerede nu.

Book din tid her, så er du sikker på at få en plads!
http://frbsvoem.halbooking.dk/proc_intro.asp


Sådan booker du
Første gang du skal booke en tid, skal du oprettes i systemet som "NY BRUGER". Det kan du gøre i menuen på siden i ovennævnte link. Derefter kan du booke dig ind på den tid, der er reserveret til Psoriasisforeningen.

Ved booking betaler du for kurbilletten, og der vil du få den lovede rabat. I svømmehallen får du udleveret kurbilletten, og der oplyser du medlemsnummer.


Om Frederiksberg Svømmehal Kurbadet – saltbad og saunagus
Frederiksberg Svømmehal Kurbadet har en række faciliteter og tilbud herunder ”Saltbassinet Det Døde Hav”, som er tilsat nogle af de samme salte og mineraler, som findes i Det Døde Hav. Men også saunagus, salt- og infrarød sauna, dampbad og spabad og mere.

Besøg Kurbadets hjemmeside for flere informationer og for at læse mere om Kurbadets faciliteter, åbningstider, retningslinjer for brug af tilbuddet m.m.: http://svoemmehal.frederiksberg.dk/vores-tilbud/kurbad

 

 

 

Del siden: