Sommerkursus dag 2 og 3

6. juli 2016, 16:01   |    

Der sker noget hele tiden!!!

Mandag aften var der dømt bål, snobrød, ristede skumfiduser og hygge. Udenomsarealerne på Vejlsøhus er super lækre, og nede i bunden af dyreparken ligger der et hyggeligt bålhus, som vi invaderede med en KÆMPE portion snobrødsdej og skumfiduer en masse. Der blev sludret på kryds og tværs, og vi nød det i fulde drag. 

Aftenen sluttede dog med en mindre krise, da Tia havde glemt sin lille leopardbamse ved bålet, og da alle var gået, var området låst af. Heldigvis gemte der sig en Hello Kitty bamse i en af taskerne, og så var nattesøvnen reddet. 

Tirsdag morgen var der mulighed for yoga eller zumba for de virkelig morgenfriske - jeg var ikke blandt dem. Min undskyldning var, at da Marcin gerne ville prøve yoga, var jeg nødt til at blive på værelset, så Tia ikke behøvede at blive vækket før strengt nødvendigt. Sandheden var, at jeg simpelthen ikke gad at stå klar i løse bukser og ragsokker kl. 7.00 :-)

Efter morgenmaden havde vi besøg af hudlæge Hans-Henrik Horsten fra OUH. Jeg var lidt bekymret for om han kunne fastholde min interesse, når det nu var tredje gang, jeg skulle møllen igennem. Men Hans-Henrik Horsten har ikke været på sommerkursus tidligere, og hans gode formidlingsevne, høje tempo kombineret med humor fik mig absolut til at holde fokus. Efter frokost havde vi gigtlæge Hans Christian Horn fra OUH på besøg. Ham har vi oplevet før, og hans meget behagelige væsen var heldigvis præcis som det plejer at være. Dog hørte jeg ikke første halvdel af hans foredrag, da vi også havde besøg af en phd-studerende fra Gentofte Sygehus, som gerne ville interviewe børn og forældre vedr. livskvalitet for børn og unge med psoriasis. Der sprang jeg da lige til, da jeg trods alt føler mig ret oplyst. Alt i alt en meget informativ dag. 

I blå time måtte jeg bruge alle mine mor-overtalelsesevner (læs: skiftevis true og bede) for at få Tristan til at gå ind og få smurt hovedbund. Hovedbunden er rigtig rigtig skidt lige nu, og han trænger i den grad. Det lykkes til sidst, og sygeplejersken var vildt imponeret over hvor meget skællene havde løsnet sig fra mandag til tirsdag. Tristan var vist også lidt overrasket, for i dag, onsdag, hoppede han gladeligt ned i stolen uden at brokke sig. Det er i øvrigt en fornøjelse at have to så engagerede sygeplejersker med på sommerkurus. Man kan virkelig mærke, at de brænder for deres arbejde, og jeg er sikker på, at alle plettede børn og voksne føler sig i meget trygge hænder. Vi havde også besøg af et cremefirma, som præsenterede forskellige produkter, og som lovede os en goody-bag inden vi tager hjem fredag - vi elsker goody-bags - det glæder vi os til :-)

Efter aftensmad mødtes vi igen, og denne gang handlede det om ny teknologi. Der er en ny spændende psoriasis app på vej, og firmaet bag var på besøg for at præsentere det foreløbige resultat for os. Det bliver så spændende - glæd jer!!! Tristan var helt klar på, at han selvfølgelig skulle have den app, når den kommer, og jeg tænker, at det er en super god måde for ham at lære selv at tage ansvar for sin sygdom. Når han er 25, bliver det nok lidt svært for mig at løbe efter ham med cremetuben, så det er jo så vigtigt, at han selv lærer at tage over. Der er ingen tvivl om, at der er tænkt rigtig mange tanker i forhold det app'en. Den er blevet til i tæt samarbejde med Psoriasisforeningen, og Andreas fra firmaet bag demonstrerede en bred viden, hvilket kom ham til gode, når han blev mødt af kritiske spørgsmål. Jeg glæder mig helt vildt til at se det færdige resultat. 

Onsdag er udflugtsdag på sommerkursus, og destinationen bliver altid holdt hemmelig så lang tid som muligt. I år var selvfølgelig inden undtagelse, så vi satte os spændte op i bussen, og holdt et vågent øje med gps og vejskilte. Destinationen var Den Gamle By i Århus - fantastisk! Mine unger har aldrig været i Den Gamle By, og jeg har været der en enkelt gang som 12-årig, så begejstringen ville ingen ende tage.

Vi havde en super hyggelig dag, hvor vi gik rundt sammen og hver for sig, og for en dag var sat mange år tilbage i tiden. Højdepunktet for Tia og jeg var helt sikkert et besøg i den gamle købmandsgårds køkken, hvor kokkepigerne kaldte mig frue og bød på nylavede pandekager og frisklavet kaffe fra det gamle komfur. 

Nu er blå time overstået, og om en times tid er der aftensmad. Vi er trætte i benene og mætte af indtryk, men vi er stadig klart til EM-semifinale i aften efter aftenens progam, som vist nok handler om klimabehandling i Israel. 

Trine

Del siden: