Hvad er NordPso?

20. december 2017, 10:41   |    

I min sidste opslag skrev jeg om at være medlem, og om at gøre en forskel. Gennem mit frivillige arbejde har jeg været så heldig at blive formand for NordPso Ung. Og hvad er det spørger du så? NordPso Ung er en projektgruppe i NordPso, et nordiske psoriasis arbejde, med fokus på at fortælle om psoriasis og psoriasisgigt. Formålsbeskrivelsen er ganske kort, Du er ikke alene!

NordPso består af Færøerne, Finland, Norge, Sverige, Island og Danmark. Vi mødes to gange årligt. I NordPso-Ung-gruppen har vi fokus på at arrangere og afvikle arrangementer. Senest da vi talte om de mentale aspekter ved at være psoriasispatient. Du kan se filmenen fra arrangementet, hvor psykolog Thomas og jeg selv holdte et oplæg.

Det er vigtigt at de events vi afholder kan bruges i alle de deltagende lande, så de enkelte foreninger og patienter får gavn af dem. Næste gang vi mødes, skal vi tale om sex og intimitet. Eventet bliver afholdt i Oslo d. 14. april. Du kan følge med på Psoriasisforeningens Facebookside, og på PsoUngs Facebookside. Der deltager en reumatolog og en psykolog som vil fortælle om de forskellige udfordringer, der kan være, og hvordan man kan håndtere det. Men vi vil meget gerne have spørgsmål fra patienter, som deltagerne vil besvare. Du kan sende spørgsmålet direkte til mig, det bliver naturligvis behandlet med fortrolighed, du vælger selv om du vil være anonym. Min mail er svr@psoriasis.dk.

Se Thomas oplæg ved at klikke på billedet

Se mit oplæg ved at klikke på billedet 

 

Del siden: