Dit gratis medlemskab i Danmarks Psoriasis Forening fra sidste år står for at skal fornyes. Vi vil derfor kontakte dig telefonisk i februar, hvor vi også gerne vil høre dig nærmere om dit udbytte af at være medlem. Vi håber naturligvis du vil fortsætte med at være medlem i 2013.
Vi er rigtig glade for, at du er medlem hos os og håber, at du vil tage venligt imod os, når vi ringer op.
Vi markerede vores 40 års jubilæum i 2011 ved bl.a. at tilbyde et gratis medlemskab, og da dette var en succes, valgte vi at fortsætte tilbuddet om gratis medlemskab i 2012.
Danmarks Psoriasis Forening er en uafhængig og humanitær forening, der hjælper patienter og pårørende, der har den kroniske sygdom psoriasis tæt inde på livet.
Danmarks Psoriasis Forening arbejder for at sikre 165.000 danske psoriasispatienter de bedst mulige betingelser for et godt liv med psoriasis.
Foreningen arbejder desuden for at øge danskernes viden om sygdommen og derigennem nedbringe fordomme og misforståelser.
Som medlem kan du bl.a.:
- - få bedre viden om psoriasis og psoriasisgigt
- - få gratis telefon- eller netrådgivning af specialister
- - få en bedre hverdag med råd fra andre patienter
- - få fordele og rabatter
- - deltage i landsdækkende og lokale arrangementer
- - deltage i landsdækkende kurser
- - gøre en forskel
Vi glæder os til at tale med dig!