Danmarks Psoriasis Forening (DPF) har tidligere spurgt ministeriet om denne tilskudsmulighed også omfatter patienter med svær psoriasisgigt, men har fået afslag herpå. DPF har efterfølgende vurderet, at antallet af patienter med svær psoriasisgigt – og med et funktionsniveau på linie med patienter med svær leddegigt – er 2-300 patienter.

Disse patienter er i en situation, hvor lidelsen især rammer fingrenes yderste led, lave lænderyg, knæ samt føddernes led og tåled – altså en gigtlidelse, som koncentrerer sig om underekstremiteterne. Gigt i både fingre og lænd gør det meget vanskeligt for denne patientgruppe ved egen indsats at sikre en optimal fodpleje.

Destruktionerne kommer omkring 50-års alderen – det samme som for leddegigt – og på røntgen er forandringerne på debut-tidspunktet lige så udtalte som ved leddegigt.

Desuden har gruppen af patienter med svær psoriasisgigt ofte senehæftebetændelse ved achillessenen (entesopatier) og derfor er patientgruppen meget hårdt ramt. Hvis patienten samtidig har negle-forandringer, der disponerer til ledsygdommen, så er disse patienter ofte meget hårdt fodramte.

Set med DPF’s øjne, taler dette for, at svær psoriasisgigt, der koncentrerer sig på underekstremiteterne og er lige så destruktiv som leddegigt og suppleres med senehæfte- og neglelidelse, burde kunne sidestilles med leddegigt med hensyn til tilskud til fodpleje.

Endelig kan DPF fremhæve, at 5 % (ca. 1000 i Danmark) af patienter med psoriasisgigt opfylder kriterierne for leddegigt, som er fastlagt af American College of Rheumatology, men på grund af deres hudsygdom diagnostiserer lægerne disse patienter som psoriasisgigt.

Det bør være funktionsnedsættelsen (handicappet), der er afgørende frem for gigtlidelsens navn og derfor opfordres ministeriet til at fremlægge forslag til Folketinget om tilskud til fodpleje til (de få) patienter, som har svær psoriasisgigt.