på Dansk Folkeferies Feriecenter i Middelfart
- et kursus for psoriasis- og psoriasisgigtramte børn, unge og deres familie - NYHED: Se ugeprogrammet for forældre og børn
Sommerkursus for psoriasis- og psoriasisgigtramte børn og unge - og deres pårørende afholdes på Dansk Folkeferies Feriecenter i Middelfart, som vil danne rammen om ugens program. Vi håber, at rigtig mange vil benytte dette enestående tilbud for at få mere information, vejledning og socialt samvær med andre i samme båd.
Vi har fundet dette dejlige sted, hvor vi i uge 27, fra den 1.-5. juli 2013, sætter fokus på børnefamilierne med psoriasis- og psoriasisgigtramte børn og unge. Vi tager mange emner op i løbet af ugen både for børn, unge og forældre. Der er noget for en hver smag – og ikke mindst muligheden for at gøre noget sammen som familie.
Formål
Et af formålene med kurset er at få mulighed for at forstå, hvad hudsygdommen psoriasis og gigtsygdommen psoriasisgigt er, hvordan de udvikler sig samt hvilke behandlingsmuligheder der findes. Et andet er at kunne hjælpe både sig selv og andre. Det hjælper også at få familien og omgangskredsen til at forstå, hvordan psoriasis og psoriasisgigt påvirker ”personen/patienten”, og hvordan man får en fælles forståelse for, hvad problemet er, og herved at finde en løsning. Hvor kan man få hjælp og viden om sygdommen uanset, hvilke spørgsmål det måtte være?
Formålet med kurset er endvidere at opbygge et netværk med fælles forståelse og gensidig interesse for at kunne hjælpe hinanden socialt.
Indhold
Ugen byder på masser af udfordringer både til hjernen og hjertet. Og hver dag byder på foredrag. Blandt foredragsholderne er en hudlæge, gigtlæge, sygeplejersker, en studievejleder, en coach, en kostvejleder og en socialrådgiver. Deltagerne kan undervejs få svar på spørgsmål, som hober sig op i hverdagen.
Hver eftermiddag holder to sygeplejersker “blå time”, en fælles smøretime, hvor sygeplejerskerne hjælper med at smøre og giver vejledning om cremer, salver, hårsmøring, hjemmebehandling osv. Når forældrene er til foredrag, er børn og unge i gode hænder. Børneholdslederne tager dem med på spændende opgaver og aktiviteter og sørger for, at børnene stortrives. Vores unge mennesker fra Pso-Ung står for en del af planlægningen for de unge og de har lovet det bliver godt!
Du/I har mulighed for på foreningens hjemmeside www.psoriasis.dk at se et mere detaljeret program, når dette er helt på plads. For alle aldre lægger sommerkurset op til socialt samvær. Der tændes bål, og bages snobrød. Der arrangeres hygge, sociale aftensarrangementer med spil og små muntre indslag.
Der er skabt rigtigt mange gode netværk på kurset tidligere. Folk får mulighed for at åbne sig over for ligesindede og samtidig opbygge en vidensbank af praktiske erfaringer. Da meget af denne viden først skal bundfælde sig og afprøves derhjemme, er det en stor fordel at deltage mere end en gang.
NYHED: Se programmet her
Deltagere
Deltagerne er familier med børn og unge, der har fået psoriasis og/eller psoriasisgigt og mangler kendskab til, hvad det er, hvordan det kan udvikle sig, hvad symptomerne kan være, hvordan det kan behandles, hvordan familien kan være med til ikke at gøre det til et problem, men en opgave der skal løses på lige fod med alle andre opgaver ect.
Deltagerne, barn såvel som voksen har mødepligt til alle kursets aktiviteter.
Dansk Folkeferies Feriecenter i Middelfart
Middelfart Feriecenter - fantastiske beliggenhed ned til Fænø Sund, og ligger på én af Danmarks mest eftertragtede grunde. Det fornemmer man allerede, når man drejer op af indkørslen, omgivet af træer og skov på begge sider, med kig til fjorden mellem træerne.
Alle huse har udsigt til enten den store naturpark eller til Fænø Sund og fra terrassen er der udsigt til de store grønne arealer med fodboldbane og legeplads. Husene er hyggelige og rummelige, har alle to soveværelser med eget badeværelser samt en stue. Desuden har alle boliger TV, trådløst internet samt køkken med køleskab.
I Hindsgavl skovene holder dyrene gilde, og fasaner og dådyr kommer gerne ned og siger godmorgen ved husene. Skoven er Danmarks bedste både til stavgang, spadseretur og mountainbiking. Feriecentret ligger tæt ved den gamle Lillebæltsbro, lige i hjertet af Danmark. Du kan læse mere om Middelfart Feriecenter ved at klippe på linket her flere oplysninger om centret
Pris
Prisen er enestående i år. Det koster kun kr. 1.250,- pr. person. Prisen er indeholdt alle foredrag, fuld forplejning samt materialer, der bruges i forbindelse med kurset.
Tilskud
Du kan søge din kommune om tilskud til kurset og transport jf. Servicelovens § 41. Du kan endvidere jf. Servicelovens § 42 søge kommunen om tabt arbejdsfortjeneste i den uge kurset varer. Begge tilskud er uafhængig af husstandsindkomsten. Kontakt eventuelt foreningens Socialrådgiver på torsdage mellem kl. 16.30-18.30 på telefon 36 75 54 00.
Sommerkurset er blevet til med blandt andet midler fra Socialministeriet, samarbejdsparter og foreningen.
Tilmelding til kurset
Du/I kan tilmelde jer til kurset på landskontoret på telefon 36 75 54 00 mandag til fredag fra kl. 10.00-14.00 eller på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.

