Er der forskel på mænd og kvinder? Ja monikke, vil de allerfleste nok sige. Ikke bare fysisk, men også i måden vi tænker og griber livet an. Denne sandhed er vigtig at tage højde for i gigtbehandlingen. Det mener Charlotte Oredson, der er udviklingsfysioterapeut på Odense Sygehus og forfatter til en master om gigt og kønsroller.
Og det er hverken godt for mænd eller kvinder, mener hun.
Kvinder ser sig stadig som omsorgsperson
Groft
sagt oplever den kvindelige gigtpatient stadig store kriser på
hjemmefronten. For selv om kønsrollerne er under opblødning, definerer
kvinden stadig sig selv som hjemmets omsorgsperson, der skal sørge for,
at alle trives, og at familien hænger sammen.
"Den gigtramte kvinde føler typisk, at hun ikke slår til derhjemme - især hvis hun har et arbejde og små børn at passe", erfarer Charlotte Oredson.
"Men i modsætning til en mand vil kvinden helst ikke bede om hjælp - slet ikke til at blive vasket eller at få tøj på. Det er for nedværdigende".
Skal lære at sige fra
Kvinder
skal altså lære at blive bedre til at sige fra på hjemmefronten, og det
kræver en mårettet informationsindsats til hele familien fra
behandlerside.
De samme behandlere skal også passe på med at stille for store krav til kvindens træning og hvile - for ikke at presse hende ud over det rimelige, viser Charlotte Oredsons undersøgelse.
Gigtramte mænd slæber i reglen ikke rundt på den samme skyldfølelse over ikke at nå alting derhjemme. De er gode til at sige fra. Gode til at bede om hjælp. Gode til at lægge familielivet til rette efter deres gigt.
Vil trodse de meste ekstreme smerter
Til gengæld vil mænd trodse selv de mest
ekstreme smerter for at blive på arbejdsmarkedet eller blive ved med at
gå til fodbold med gutterne.
"Mænd binder i høj grad deres identitet op på at præstere uden for hjemmet. De vil gå gennem ild og vand for at beholde deres arbejde. Og de vil trodse utrolig megen smerte for at bevare det aktive liv i håndbold- eller fodboldklubben. Også selv om de løber en stor risiko for at gøre skade på sig selv", beretter Charlotte Oredson.
Det maskuline selvbillede på spil
Det, at mænd spiller hasard med deres
eget helbred for at blive på arbejdsmarkedet eller blive på
fodboldholdet, hænger sammen med, at selve det maskuline selvbillede er
på spil, mener hun:
"Når mænd rammes af gigt, bliver de ramt på evnen til at præstere og dermed udtrykke deres maskulinitet. Derfor vil mange køre derudaf under store smerter og langt ud over fornuftens grænser. Mænd, der må sige farvel til jobbet eller fritidsinteressen, havner ofte i dyb frustration over ikke at slå til som hankøn".
Som behandler - måske især som kvindelig behandler - kan det være meget svært at få øje på mændenes indre kvaler:
"Mænd vil gerne vise ét bestemt ansigt. Ét, der ikke krakelerer. De fører sig frem som nogle fandens karle, og underspiller ofte deres sygdom".
Spotte manden ømme punkter
For
at kunne sætte ind de rigtige steder skal behandlersystemet derfor være
bedre til at spotte mandens ømme punkter, altså hvor han for alt i
verden ikke vil falde igennem, opfordrer Charlotte Oredson:
"Hvis vi skal hjælpe de her mænd, må vi være bedre til at spørge ind til, for eksempel hvordan de oplever at være far og ikke være i stand til at tage ungerne med på de vilde ture - hvordan de har det i forhold til husarbejde, til deres kone, til deres arbejde og så videre".
Job betyder næsten alt
Især det med jobbet er afgørende, påpeger hun:
"Vi ved, hvor utroligt betydningsfuldt det er for mænd at beholde arbejdet. Derfor skal læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og sociale myndigheder i højere grad samarbejde med hinanden og med mændenes arbejdspladser. Ved at samarbejde om at finde den rette arbejdsfunktion vil vi opleve, at det lykkes at få mandlige gigtpatienter til at blive på arbejdsmarkedet", siger Charlotte Oredson.
Hun opfordrer også mænd med psoriasisgigt til at finde sammen i netværk, især hvis de går derhjemme:
"Selv om mænd er gode til at betragte husarbejdet som deres nye arbejde, og selv om de er gode til at forny selvrespekten ved at hjælpe familie og venner, er der ikke voldsomt meget mandlig prestige i at gå derhjemme. Men jo flere mænd, der viser sig på banen, jo mere værdi vil dette arbejde få. Mænd skal se andre mænd udfylde en bestemt rolle, før den giver værdi", siger Charlotte Oredson.
Fakta
Charlotte Oredson har skrevet en master-afhandling om de personlige dilemmaer, henholdsvis mænd og kvinder med kronisk gigt ofte havner i.
Undersøgelsen bygger på nitten års behandlererfaring på gigtområdet, interviews med gigtpatienter samt diverse udelandske undersøgelser.
Masteren kan læses i fuld længde på: www.ffy.dk/sw7331.asp
Har du spørgsmål om kønsroller og gigt, kan du kontakte Charlotte Oredson på: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
