Syge mænd siger gerne, at de har et fantastisk helbred helt op til lige før de dør. Sundhedssystemet skal lære at imødekomme manden, der er opdraget til ikke at tale om sygdomme.
"For mange tusinde år siden sad kvinden på stenalderbopladsen og nussede om børnene og socialiserede med de andre voksne. Her udviklede hun en fantastisk evne til at mærke følelser og vise følelser. Manden gik på jagt eller måske i krig. For ham var det afgørende vigtigt at kunne tilsidesætte følelser og at undertrykke smerte. Som familiens forsvarer havde han pligt til at blive stående til det sidste."
Sidder stadig dybt i os
Det er ikke bare for sjov, at Svend Aage Madsen - der er chefpsykolog på Rigshospitalet - trækker gamle stenalderhistorier op af ærmet. Disse ældgamle kønsroller har nemlig fungeret fint helt op til vor tid. Og de sidder stadig dybt i både mænd og kvinder, påpeger han.
Også selv om de to køn har prøvet nye rollemønstre af på sig selv og hinanden gennem de seneste årtier.
"Se, hvad der sker, hvis et ægtepar kører i bil og mister retningen: Kvinden ruller vinduet ned og spørger om hjælp. Manden vil helst handle aktivt og løse problemet ved egen hjælp. Det er nøjagtigt de samme mekanismer, vi ser, når mænd og kvinder bliver kronisk syge", siger Svend Aage Madsen, som udover at være psykolog også er formand for Selskabet for Mænds Sundhed i Danmark.
Høste sundhedssystemtes goder
Ifølge chefpsykologen er kvinder i langt højere grad end mænd rede til at give sig hen i patientrollen og høste goderne i sundhedssystemet.
"Kvinder opdager sygdomssymptomer i tide. De forstår at komme tidligt i behandling. Og de forstår at bede om hjælp og suge relevant viden til sig fra aviser, bøger, magasiner og TV. Kvinder passer faktisk rigtigt godt til sundhedssystemet".
Omvendt skubber mænd sygdommen fra sig og vil ikke tale om den, fordi de for alt i verden ikke vil identificeres som patienter, mener han:
"Mænd vil gøre sygdommen til så lille en del af livet som muligt. De sætter lid til, at den går over igen. Men når det ikke sker - som for eksempel ved gigt - reagerer manden alt for sent, og han får det unødvendigt dårligt", påpeger Svend Aage Madsen.
Komme mændene i møde
Men når manden af historiske årsager ikke vil komme til behandlerne, må behandlerne være bedre til at komme mændene i møde, påpeger han:
"Sundhedsvæsenet skal lære at nærme sig mænd, som de er af natur. For eksempel hader mænd at skulle bestille tid lang tid før, de kan komme til undersøgelse. De foretrækker at komme spontant, når ånden er over dem. Mænd er normalt ikke begejstrede for helbredstjek, men hvis det relaterer sig til arbejdspladsen stiller de sig mere positive", nævner Svend Aage Madsen.
Ikke mindst skal sundhedsansatte finde nye måder at kommunikere med mandlige patienter på:
"Lige som vi siger, at kvinden passer godt til sundhedssystemet, kan man sige, at sundhedssystemet er skræddersyet til kvinden. For eksempel vil en kvindelig ansat - og dem er der mange af - med sikkerhed møde modstand, hvis hun omklamrer en mand følelsesmæssigt. Han vil vide helt konkret, hvad han kan gøre ved sin sygdom. Han vil have praktiske redskaber, ikke kvindelig omsorg", siger Svend Aage Madsen.
Læs også artiklerne:
