For at klare dagens dont dopede John Moltzen sig massivt med piller. Men at kvitte jobbet på grund af gigt - nej, hellere bide smerten i sig end være en svækling, der giver op. En pæn høj dagsdosis. Det er ikke overdrevet at sige om John Moltzens daglige pilleindtag, da han arbejde på Jysk Sengetøjslager for nogle år tilbage. Otte svære gigtpiller plus en god stor håndfuld panodiler.

"Jeg formåede at brække hånden en dag, jeg var ved at flytte en seng og bragede hånden ind i en sengestolpe. Men jeg mærkede det ikke, for jeg tog så mange smertestillere, at jeg gik rundt med bedøvede hænder", fortæller John Moltzen, der i dag bestyrer en legetøjsforretning i Vejle.

Ikke en pillemisbruger
Det er som om, historien ikke helt passer til ham. John er på alle måder en pæn og nobel mand på 57 år. Prototypen på én, der lever i fuld kontrol og altid har gjort det. Ikke en pillemisbruger. Men når man altid har arbejdet som en hest og samtidig har lidt af galopperende gigt i nærmest alle led - ja så er det ikke så mærkeligt, at han har taget krasse midler i brug for at klare dagen og vejen.

"Jeg tænkte tit, at det ikke holdt. Pillerne gav mig mavesår flere gange. Jeg var ved at gå grassat over smerterne, og kunne næsten ikke spænde min livrem eller snøre sko, før jeg tog på arbejde", indrømmer han.

"Men jeg klyngede mig til arbejdet, selv om jeg nogen gange måtte trippe sidelæns, hvis jeg havde siddet for længe. Jeg ville ikke lide det nederlag at gå ud af arbejdsmarkedet blot for at sidde derhjemme og modtage sociale ydelser. Det ville jeg ikke have det godt med indeni".

Kviet sig ved at snakke om sin gigt
John Moltzen har altid kviet sig ved at snakke om sin gigt. Det på trods af, at hans fødder med tiden svulmede op, så han flere gange måtte skifte til bredere størrelser. Og at han fik klippet sin vielsesring af, fordi den sad presset helt ind i skindet på den fortykkede gigtfinger.

"Jeg ville ikke indrømme over for mig selv, at jeg havde det her gigt. Og over for mine omgivelser ville jeg nødig fremstå som en svækling, så jeg snakkede helst ikke om gigten", begrunder han.

På en måde har Johns hustru, Johanne, haft det værre med hans gigt , oplever han:

"Johanne har været langt mere optaget af at pleje mig, end jeg selv har været. Hun sagde engang opgivende, at jeg ikke ville lade mig indlægge, før jeg var omtrent død".

Læge måtte slå i bordet
Noget var der om snakken. Johns egen læge måtte på et tidspunkt slå hårdt i bordet:

"Det var en dag, hvor alle mine led på én gang satte sig i baglås. Lægen sagde, at hvis jeg ikke tog på sygehuset nu, ville han personligt ringe til min chef og kræve mig indlagt".

At han håndterede sin sygdom ved at bedøve sig med smertestillere og dernæst klø på som den tavse machohelt i en cowboyfilm, har dog givet ét stort problem i parforholdet, nemlig alkohol, påpeger Johanne:

"Når John startede med at drikke øl og vin, blev han ved, fordi det dulmede smerten. Det blev en pine at gå ud sammen. Jeg sad kun og holdt øje med Johns indtag af alkohol", fortæller hun, mens John nikker stille i baggrunden.

Opsøgte selvhjælpsgruppe
"Jeg følte mig efterhånden så presset, at jeg opsøgte en selvhjælpsgruppe i Vejle. Selv om jeg gik forbi huset de første gange, og virkelig skulle tage mig sammen til at banke på, var det godt, at jeg gjorde det. Jeg kunne ikke klare det alene længere".

Det krævede en hård indsats for John at komme ud af det, der var ved at blive et gedigent alkoholmisbrug. I dag forstår Johanne godt mekanismen, der trickede ægtemanden:

"Med alkohol i blodet kunne han jo meget mere. Han lindrede både smerter og problemer. Men næste dag kom smerten jo bare dobbelt tilbage, fordi leddene var blevet overbelastet. Og så havde han brug for mere alkohol".

Brækket hver eneste tå
For to år siden fik John brækket hver eneste tå op på begge fødder og opereret alle ti tæer på plads. Fødderne havde smertemæssigt været hans største problem.

”Det har hjulpet fantastisk meget, men gigten sidder jo stadig i kroppen. Det er stadig besværligt at slå søm i, male stakit og den slags. Men jeg synes selv, jeg har været god til at omstille mig og til at tage hus-projekterne lidt ad gangen”, beretter han.

I erkendelsen af, at gigten altid vil være til stede i familien Moltzens liv, har parret købt en lejlighed i Torrevieja nær byen Alicante. Her findes flere saltsøer, der er berømte for deres virkning på psoriasis.

"Vi er der helst flere uger ad gangen, og gerne lige inden, jeg skal hjem til julehandelen. Det hjælper rigtigt meget at tage ned og stresse af nogle uger", fortæller legetøjshandleren, hvis arbejdsuge sjældent kommer under de halvtreds timer.

Læs også artiklerne: