At forske i psoriasis er som at lægge et kæmpe puslespil på flere tusinde brikker: Det ser umiddelbart uoverskueligt ud, men hvis man går minutiøst til værks, og f.eks starter med at dele brikkerne op i grupper, så bliver det nemmere.

Det sker f.eks. ved at sortere brikkerne, så ramme-brikkerne er for sig, ligesom man deler brikker med himmel, hav, træer, græs, blomster mennesker, dyr og ’andre’ brikker i hver sin bunke. Overført svarer det til, at psoriasisforskerne undersøger de forskellige gener og celler, og finder deres påvirkning på psoriasis.

Når det er gjort, kan man stille og roligt - og systematisk - begynde at fi nde brikker, der passer sammen. De fleste puslespils entusiaster kender den dejlige følelse, når man efter lang tids søgen endelig finder den manglende brik, der lige pludselig får flere brikker til at falde på plads.

Overført var det den følelse, psoriasisforskerne havde, da de fandt ud af, at psoriasis ikke kun er en hudsygdom, men en immunologisk sygdom, og resultatet blev præparatet Sandimmun. Det revolutionerede psoriasisforskningen og -behandlingen - intet mindre.

Især fordi vi jo ikke må glemme, at forskerne ikke - modsat vi almindelige puslespilsentusiaster - kan se på forsiden af en papkasse, hvordan resultatet kommer til at se ud.