Danmarks Psoriasis Forening
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Telefon: 3675 5400
Kontortid (man-fre) 10-14
CVR: 81935319
» Kontakt os
Email Udskriv

PsoUng har været i Norge

PsoUng har været i Norge i weekenden den 26.-28. oktober 2012 for at deltage i møde med andre unge og frivillige i psoriasisorganisationerne i Norge, Sverige og Finland. Vi hørte bl.a. om psoriasis, hverdagen med psoriasis – og mobning. Weekendens formål var at skabe grundlag for at bedre og styrket samarbejde.

Vi mødtes på et hotel i Bodø, hvor vi senere blev hentet af en bus, der kørte os ud til en tipi i Lavvo - hvor der inden i tipien var en stort bål, som der blev lavet mad på nogle kæmpe pander til os. Efter vi havde spist lækre mad, var der underholdningsquiz.

Underholdningen var en musikquiz, hvor vi skulle gætte sange, kunstner og årstal. Det var svært, da der var mange norske sange. Senere blev der spillet melodier på sange, hvor hvis vi kendte den skulle vi rejse os op, den der gjorde det først, skulle så synge sangen i en mikrofon. Der var rigtig mange norske sange, som vi ikke kendte. Til sidst gjorde vi opmærksom på, at vi også gerne ville have en chance – og der blev spillet Kim Larsens "papirklip", som vi kunne synge for de andre. Underholdningen var en rigtig god måde at få os rystet sammen på. 

Vi startede lørdagen med forskellige oplæg, bl.a. fra Kenneth Waksvik næstformand i Psoriasis- og eksemforbundet i Norge, dermatologisk sygeplejerske Kristine Fuskeland fra Rikshospitalet, der fortalte om psoriasis, historien bag psoriasis og behandlingsmuligheder. Hun fortalte os lidt om eksem, da det Norske Psoriasis Forbund har patienter med eksem med ind under deres forening. Hudlægen afsluttede sit oplæg, og vi fik mulig for at stille en masse spørgsmål.

Vi hørte også et oplæg fra Anette Nærby og Hege Thommesen Mürer, der er frivillige i PsoUng i Norge. De fortalte om livet med psoriasis, og om hvordan de var blevet mobbet, da de gik i folkeskole. Vi var rigtig glade for at høre om deres historier. Det var rigtig spændende, og vi kunne sagtens sætte os ind i deres oplevelser, da vi kunne genkende mange af de ting, de fortalte om.

Efter oplæggene var det tid til at komme lidt ud og få noget frisk luft. Der var afsat tid til Searafting. Vi fik nogle store gule flyverdragter på, der var vand- og vindtætte, specielle vanter, hue og nogle beskyttelses briller, da det godt kunne blive rigtig koldt. Vi satte os ned i en stor slags gummibåd med motor, der sejlede rimelig hurtig ud på fjorden, så båden hoppede henover på bølgerne. Vi sejlede ind imellem store bjerge, nogle med en masse sne på, hvor vi så en masse havørne meget tæt på. Vi sejlede også til et sted, hvor der var rigtig meget strøm i vandet, så båden gyngede fra side til side. Det var en helt igennem vild oplevelse, en oplevelse for livet! Vi sejlede 1-1½ time.

Da vi kom i land, gik vi tilbage til hotellet, hvor vi havde et par timer til at fordøje alle indtrykkene, inden vi skulle spise middag. Efter middagen var der underholdning, vi skulle igen synge, denne gang ”sing-star”. Det var rigtig hyggeligt, og næsten alle var med på den.

Vi deltog søndag i Norges PsoUngs landmøde, det var en lidt anderledes oplevelse, da det kun var de unge fra foreningen. Der skulle gennemgås budget og vælges til en masse forskelligt, meget som når vores forening afholder Landsmøde. De skulle f.eks. vælge et nyt navn, da der også er en del med eksem med i foreningen. PsoUng i Norge kom til at hedde Psoriasis- og Eksemforbundet Ung, PEF-Ung.

Efter landsmødet blev det så tid til at sige farvel og tak for denne gang. Det har været en helt igennem fantastisk og spændende weekend. Vi har fået indblik i, hvordan vores naboer driver deres ungdomsforeninger/-afdelinger, fået indsigt i andre patienters liv med psoriasis – og en masse fine oplevelser med hjem i bagagen.

Vi har mødt en masse super søde mennesker, som vi håber, vi kan holde kontakten til, så vi måske kan lave noget mere sammen i fremtiden.

Del på facebook

Foreningen er ...

en humanitær forening. Vi arbejder for at udbrede kendskabet til psoriasis og psoriasisgigt samt at støtte og forbedre forholdene for de mere end 165.000 danske psoriasispatienter og deres pårørende.

Telefonrådgivning

Hver torsdag fra kl. 16.30-18.30 kan du ringe og tale med foreningens socialrådgiver og dermatologiske sygeplejerske

Læs mere

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret omkring psoriasis, forskning og gode tilbud.


Kommende arrangementer