Gode råd i hverdagen til den gigtramte

Som gigtramt er du som regel nødt til at lave om på nogle af dine daglige gøremål og rutiner. Nogle gange giver det helt sig selv, fordi gigten tvinger dig til at træde forsigtigt. Andre gange hænger du måske fast i gamle vaner og kommer til at belaste kroppen unødigt. Prisen er altid flere smerter. Her er en håndfuld gode råd, du kan bruge i din hverdag.

Hold pauser
Når du er i gang med noget, så husk at holde små pauser, hvor du mærker efter, hvad kroppen siger. Hellere mange små pauser end én lang, hvor du måske opdager, at du gik over stregen.

De fleste af os er opdraget til, at vi lige skal gøre det her projekt færdigt. Men overskrider du kroppens grænser, kommer regningen prompte. Er du i gang med en større opvask, så tag den ad flere omgange. Slå græsset ad flere omgange osv.

Du må godt blive træt, men undgå at blive alt for udkørt. Træthed kan gøre smerterne værre. Og det kan være næsten umuligt at komme i gang igen.

Planlæg hverdagen
Det kan være svært at acceptere, at det man gerne vil, kan koste en masse tid. Og at det skal planlægges i detaljer. Men det er nødvendigt, hvis man vil nå sine mål.

Lav eventuelt en ugeplan, hvor du deler hverdagen op i små og større gøremål. Men husk at bruge noget af krudtet på det, du virkelig har lyst til. Gå en tur i stedet for at vaske gulv, gå til træning i stedet for at støvsuge osv.

Hav altid en plan B i baglommen. Man bliver let skuffet, hvis dagen ikke bliver så god, som man havde håbet. Omvendt gælder det måske om at komme ud af huset, hvis gigten er bedre end forventet.

Få bevægelse og motion
Smerte får os let til at undgå fysisk aktivitet. Men det er utroligt vigtigt, at du får dyrket noget motion. Det giver dig flere kræfter til de daglige gøremål. Større bevægelighed i leddene. Og færre smerter på lang sigt.

Hver dag bør du arbejde dine gigtled godt igennem. Du kan sidde stille og arbejde eks. fingre og tæer igennem fra yderstilling til yderstilling. Du kan bøje knæet frem og tilbage over sengekanten osv.

Det kan godt være hårdt at træne svage muskler og led. Og svært at vide, hvornår træning er opbyggende eller nedbrydende. Derfor bør du lade en fysioterapeut give dig gode træningsmetoder og viden om, hvordan du mærker efter, hvor hårdt, du kan træne.

Hold gang i sexlivet
Har man ondt, eller har man det psykisk dårligt, går det ofte ud over sexlivet. Lyst til erotik kræver både fysisk og psykisk overskud. Til gengæld giver erotikken en masse god energi til kroppen.

Som gigtramt vil du måske holde dig tilbage, fordi du ikke magter at tage initiativet eller er bange for smerter. Tilsvarende vil din partner måske holde sig tilbage af frygt for at gøre noget forkert.

Får man ikke talt om dette, vil det før eller siden give knas i forholdet. Rent fysisk kræver det måske lidt fantasi og eksperimenteren at tilpasse erotikken til gigten. Men de fleste opdager, at dette faktisk kan være med til at give nye dimensioner i det intime samvær.

Lær dine smerter at kende
Når mennesker med psoriasisgigt bliver bedt om at sætte ord på deres smerter, vælger mange - bevidst eller ubevidst - ord, der minder om tortur.

Således kan gigtsmerter føles som konstant at få stukket knive i ryggen. Eller som konstant at have tusinde spidse nåle i knæene. En gigtpatient beskriver sin smerte som om, hans led er spændt fast i en skruestik, der spændes stadig hårdere, så leddene er på nippet til at blive knust.

Lige som et fingeraftryk er vores smerter unikke for os. Vores smerter er som et tov, flettet sammen i et indviklet mønster, der beror på, hvordan vi er opdraget, hvordan vi har lært at tackle smerte osv.

Måske kan du være havnet i en fastlåst situation, hvor du fokuserer mere på smerten, end godt er. Men selve dén smerte, du føler og fortæller om, er 100% reel. Det er dén smerte, både du selv, din familie, dine venner og dine behandlere må acceptere og forholde jer konkret til.

Gennem Psoriasisforeningen eller Gigtforeningen kan du stifte bekendtskab med andre gigtpatienter. Om nogen kan de tale med om livet med gigt, besøg ved lægen, usikkerhed, smerter, familiekriser, gode løsninger i hverdagen osv.

Skriv smertedagbog
En smertedagbog er et skema, hvor du hver dag i længere tid noterer, hvad du foretager dig og hvad du tænker, hvem du er sammen med osv. Flere gange om dagen noterer du graden af dine smerter på en skala fra 1-10.

Dagbogen kan give både dig selv og dine behandlere et overblik over smertens mere præcise mønstre – og måske antyde, hvorfor dine smerter er stærke eller svage.

Måske finder du ud af, at du skal tage smertestillere på andre tidspunkter for ikke at få ødelagt appetitten eller nattesøvnen. Måske opdager du, at der er handlemønstre, oplevelser – ja, måske ligefrem personer, der giver dig mere smerte og omvendt.

Søg rådgivning om dit arbejdsliv
Statistisk set ender de færreste psoriasisgigtramte på førtidspension, men det er en kendsgerning, at nogle ikke i længden kan holde pusten i et job på normale betingelser.

Er du usikker på din økonomi og din arbejdsmæssige fremtid, så kontakt socialrådgiver i Psoriasisforeningen. Socialrådgiveren kan hjælpe dig med at finde rundt i junglen af regler og rådgive dig om tilskud til din arbejdsgiver, fleksjob, skånejob, arbejdsprøvninger, pension osv.

Al erfaring siger, at mennesker med psoriasis og psoriasisgigt gennemlever perioder med usikkerhed og tvivl.

Psoriasisforeningen er til for din skyld. Gennem foreningen kan du få hjælp til at tackle både myndigheder og svære, personlige valg. Og du kan møde ligestillede, der kender psoriasisgigten ud og ind, og som kan hjælpe med tips og gode råd.

Del siden: