Fyns kredsen informerer om bl.a. om klimabehandling
Kære medlemmer!
Generalforsamlingen er vel overstået, vi er nu 5 bestyrelsesmedlemmer i stedet for 7,som er: Formand: Gitte Stærk, Næstformand/Kasserer: Jannie Hald, Bestyrelsesmedlemmer: Zhino Holst, Ib Engstrøm, Inge Steenholt.
Vi takker Rikke Sørensen og Lis Holm Uth, for det store stykke arbejde de har lagt i bestyrelsen.
Vi har stillet nogle spørgsmål til Region Syddanmark ang. klimabehandling, da nogle af vores medlemmer er blevet afvist på Odense Universitets Hospital. Håber at jer der har fået en afvisning til klimabehandling, husker at sige på OUH, at I gerne vil have et stykke papir med begrundelsen for afvisningen, da det altid er vigtigt at få noget så afgørende på skrift.
Sundhedsdirektøren Jens Elkjær har svaret på vores henvendelse, at der i 2011 er blevet sendt 61 personer fra regionen på klimabehandling, hvor 13 af dem er fra Fyn. Der er blevet afvist 3 personer i hele regionen. Husk at I her skal sørge for at det blevet skrevet i jeres journal, da dette tal ellers er misvisende, når bestyrelsen henvender sig til regionen.
Jens Elkjær skriver ligeledes at for at få bevilliget ophold/klimarejse skal alle retningslinjer og angivne kriterier være opfyldt. Der gives afslag på klimarejser, når de vedtagne kriterier ikke er opfyldt. Han har også vedlagt ”Retningslinjer for visitation af dermatologiske patienter til klimarejser”, og i den står der, og jeg citerer:
”Psoriasis vulgaris af moderat til svær grad. Det vil sige, at PASIscore er større end 10, som ikke har haft tilstrækkelig affekt af sædvanlig behandling. Derudover skal der som minimum dokumenteres manglende affekt af tilstrækkelig lokalbehandling i de forudgående seks måneder, beregnet ud fra PEM. Der henvises til www.sundhed.dk”
Håber I kan bruge dette.
Jeg tager stadig ud som bisidder, så har du brug for dette så ring endelig til mig.
På bestyrelsens vegne
Gitte Stærk



