Danmarks Psoriasis Forening
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Telefon: 3675 5400
Kontortid (man-fre) 10-14
CVR: 81935319
» Kontakt os
Email Udskriv

Nyt fra Børne- og ungeholdet på klimabehandling

Traditionen tro har lederne på årets Børne- og ungehold skrevet hjem om årets klimabehandlingsophold. Vi bringer i det følgende uddrag af brevene.

Efter en lang tur hvor oplysningen på afgangs skærmene og bagage skærmene ikke var optimale og køerne til de forskellige skranker var lange, ankom vi ni mennesker trætte til Ein Gedi mandag den 12. marts 2012.

Vejret har desværre ikke været med os her den første uge så vi er ikke kommet ordentligt ind i behandlingen endnu, dagene er derfor gået med ekstra vaseline smøring så huden bliver hurtig fri for skaller og er klar til solbehandlingen. Vi har været på nogle udflugter f.eks. Masada.

Masada er en fæstning, der ligger på en næsten 400 m høj klippe med stejle sider i Negevørkenen tæt ved Ein Gedi og Det Døde Hav. I årene 161 – 143 f.Kr. blev der bygget et lille fort på toppen af klippen. Imellem årene 37 og 34 f.Kr. lod Herodes den Store bygge et palads i den ene ende af plateauet og sikrede sig, at resten blev godt befæstet. Fæstningen måler over 700 m fra nord til syd og over 350 m fra øst til vest.

Vi har været i Ein Bokeq som er et hotelområde hvor man kan købe en masse cremer med mineraler fra Det Døde Hav, her blev der købt en masse gaver og cremer til sig selv. Vi har været i en lille by kaldet Arad hvor der blev købt endnu flere gaver, bordtennisbat og kigget på tøj og sko.

Fritiden bliver fordrevet med spil: bordtennis, backgammon og diverse andre spil og hygge på værelserne.

I løbet af vores ophold her nede ud over behandlingen, har vi arrangeret ture til deres 2 ½ dages fri, vi skal til Jerusalem, Eilat hvor de skal ud at svømme med delfiner og Betlehem.

Vi glæder os til at fortælle jer mere om de unges behandling og oplevelser i næste uge.

---

Vi er nu gået ind i vores anden uge og selv om vejret ikke helt har været med os er vejret begyndt at være stabilt og rigtig dejlig varmt. Alle er påbegyndt behandlingen på fuld tid og næsten hele holdet har været i Det Døde Hav for første gang hvilket de syntes var en sjov oplevelse.

Vi fik de dårlige vejrdage til at gå med udflugter så vi har brugt 1 ½ dag af vores fridage på at tage til Jerusalem og Betlehem. Turen til Jerusalem var en heldagstur med dansk guide Hanne, som var har været bosat i Israel ca. 40 år.

De unge mennesker syntes turen var rigtig spændende men med lidt for mange informationer at skulle kapere og forholde sig til på engang. Mere eller mindre de sidste gaver og souvenirs blev købt i basaren som var/er et handle sted de unge lige skulle væne sig. Man må ikke røre ved varerne da det tolkes som om man vil købe, de skulle også prutte om prisen som er måden man forhandler sig frem til varen på.

---

Vi er nu i vores tredje uge og vi har haft en del dårlige dage hernede men vi er dog stadigvæk optimistiske omkring behandlingen. Alle har nu prøvet at være i Det Døde Hav hvilket de alle syntes var en speciel, sjov oplevelse og nogen syntes det var lidt ”uhyggeligt” første gang, idet man flyder og ikke kan se hvad der er bagved en. Vi har ikke været på nogen ture siden Betlehem, men vores tredje uge her slutter med en vandre tur til Arugot kilden og Eilat hvor de unge skal ud at svømme med delfiner hvilket de glæder sig meget til. Fritiden bliver brugt til forskellige ting som fitnesstræning, hygge med guitar spil og bordtennis.

Kibbutz Ein Gedi blev grundlagt i 1956. Dens grundlæggere samt de fleste af dem som tilsluttede sig kibbutzen årene herefter var medlemmer af en ungdomsorganisation. Dengang var kibbutzen areal for det meste ufrugtbart ørken med undtagelse af nogle få ørkenkrat som var i stand til at overleve i temperaturer mellem 40-44 grader, saltholdig jord og en årlig nedbør på 60 mm. Siden kibbutzen blev grundlagt har medlemmer af Ein Gedi på den ene side forstået, at træer, græs og planter kan symbolisere sejr over det daværende isolerede og ufrugtbare ørkenlandskab grundlæggerne af kibbutzen bosatte sig i og på den anden side sammen befolkningens tilpasning til at kunne leve i harmoni med de nye omgivelser.

Vi glæder os til at fortælle jer mere om vores ophold i næste uge hvor de unge mennesker har været ude at vandre og svømme med delfiner.

---

Vi er nu gået ind i vores sidste uge hernede og de unge er stadigvæk motiveret og kæmper en brag kamp for at få de sidste pletter væk.

Vi var på vandretur til Arugot kilden/bæk lørdag formiddag den 31. marts 2012, dette var en helt fantastisk naturoplevelse som de unge syntes var hård men hele turen værd. Vi fik set bjerggeder, klippegrævlinge og en helt unik natur.

Nahal Arugot bæk (Wadi `Araja) er et naturreservat i Judæas ørken. Den strømer til Det Døde Hav gennem Ein Gedi. Det hebraiske navn (”blomsterbede”) er baseret på den arabiske form (Wadi `Araja- opstigende bæk). Åen flyder på den sydlige side af gamle Ein Gedi og var en af kilderne til vandforsyning.

Søndag den 1. april 2012 kom vi til den dag alle havde set frem til med glæde og nervøsitet. De var meget spændte da vi ankom til Eilat og steg ud af bussen ved Dolphin Reef, hvor de skulle ud at dykke med delfiner. Dette var en kæmpe oplevelse for de fleste og adrenalinen pumpede stadigvæk rundt i kroppen på nogen da de kom op ad vandet.

Eilat (også Elath eller Elat) (Hebraisk: אילת) ligger på Israels sydspids i Negevørkenen ved det Røde Hav. Den er Israels eneste havneby ved dette hav og er desuden en ferieby med koralrev, strand og sol hele året. Byen besøges af ca. 1 million turister om året.

Vi afsluttede vores ophold med en fantastisk måneskinstur lørdag den 7. april 2012 i ørknen, hvor vi hyggede, fik bagte kartofler og te lavede over bål, de fleste ville gerne have overnattet i ørknen men de skulle tidlig op og udskrives.

De unge mennesker blev udskrevet søndag den 8. april mere eller mindre ”pletfrie”. De unge er glade, brune og klar til at tage tilbage til Israel igen sammen med deres nærmeste.

Jeg (Anne-Mette) vil takke Per for et rigtig godt ophold og et godt samarbejde, han har været en rigtig god sparringspartner som jeg til hver en tid gerne vil samarbejde med igen.

Vi vil slutte af med at sige at det har været et helt fantastisk børne- og ungehold som virkelig har været motiveret for behandlingen, fungeret godt i gruppe henseende været nogen selvstændige, fornuftige og super dejlige individer. Vi vil takke det det super kompetente personale som har bestået af Jette, Gunhil, Sara og Elsba. Vi vil også takke de andre patienter som har gjort dette ophold til et positivt og mindeværdigt ophold for de unge mennesker.

 

 

Del på facebook

Foreningen er ...

en humanitær forening. Vi arbejder for at udbrede kendskabet til psoriasis og psoriasisgigt samt at støtte og forbedre forholdene for de mere end 165.000 danske psoriasispatienter og deres pårørende.

Telefonrådgivning

Hver torsdag fra kl. 16.30-18.30 kan du ringe og tale med foreningens socialrådgiver og dermatologiske sygeplejerske

Læs mere

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret omkring psoriasis, forskning og gode tilbud.


Kommende arrangementer