Uddelte legater i 2016

Psoriasis forskningsfondens bestyrelse har i juli 2016 valgt at støtte to forskningsprojekter med i alt kr. 262.800,-. Dermed har Psoriasis Forskningsfonden endnu engang støttet forskningsprojekter i psoriasis og psoriasisgigt. Projekterne i 2016 var:

Undersøgelse af "IKKε og dets rolle for udviklingen af psoriasis”
Kr. 142.800,- til Ole Claus Johansen

Psoriasis er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, hvor specielt cytokinet IL-17A er vist, at spille en helt central rolle i sygdomsprocessen. Dette ses også af kliniske studier, hvor behandling med antistoffer rettet mod IL-17A har vist sig at være meget effektive. IL-17A’s præcise rolle for udviklingen af psoriasis er dog endnu ukendt. Vi har for nylig vist, hvorledes et intracellulært lokaliseret protein benævnt IκBζ medierer IL-17A’s effekter ved psoriasis og derved spiller en væsentlig rolle for udviklingen af psoriasis. Den præcise mekanisme hvormed IL-17A medierer sine psoriasis effekter gennem IκBζ er dog endnu ikke fuldt ud belyst. IL-17A signalerer fra ydersiden af cellen og ind til cellekernen gennem et receptor kompleks bestående af to receptor kæder: IL-17RA og IL-17RC og et adaptor protein benævnt Act1. Et nyligt studie har vist, hvorledes Act1 er helt central for den IL-17A-inducerede ekspression af IκBζ, da man ved at hæmme Act1 inden IL-17A stimulering også hæmmede ekspressionen af IκBζ. Hvorledes IL-17A aktiverer Act1 er endnu ukendt, men man mener at et protein benævnt IKKε spiller en helt central rolle. Ved IL-17A stimulering er IKKε vist, at kunne danne kompleks med Act1 og derved aktivere Act1. Ligeledes har et andet studie vist, at IKKε er essentiel for IL-17A-medieret ekspression af de psoriasis-associerede proteiner. I samme studie fandt man at IKKε knockout mus var immune over for IL-17A-medieret inflammation. Desuden har egne præliminære data vist, at ekspressionen af IKKε er forhøjet i involveret psoriasis hud sammenlignet med ikke involveret psoriasis hud.  Tilsammen bestyrker disse data, at IKKε spiller en nøglerolle i sygdomsprocessen ved psoriasis.       
I det aktuelle projekt ønsker vi derfor, at undersøge IKKε’s rolle i patogenesen ved psoriasis. Resultaterne fra dette forskningsprojekt vil kunne øge vores forståelse af de underliggende mekanismer der fører til, ikke kun psoriasis, men hudinflammation i almindelighed. Således er det muligt, at vi gennem dette projekt, kan identificere nye targets, som vil kunne bruges i behandlingen af psoriasis. 

Kontaktinfo til forskeren:
Claus Johansen, Associate Professor, DMSc, PhD
Department of Dermatology, Aarhus University Hospital
P.P. Ørumsgade 11, 8000 Aarhus C
Mail claus.johansen@clin.au.dk


”Effekten af transkutan vagus stimulation på vagus tonus og den inflammatoriske cytokinprofil hos patienter med Spondylartrit og Psoriasigigt”
Kr. 120.000,- til Søren Emil Rasmussen

I Danmark lider omkring 165.000 personer af psoriasis. 10-20% af disse risikerer at udvikle psoriasisgigt med ledbetændelse i perifere led og rygsøjlen.
Rygsøjlegigt (Spondylartrit) ses hos ca. 56.000 danskere. Den ses hos nogle med psoriasis og hos nogle som selvstændig sygdom.
Både spondylartrit og psoriasisgigt er sygdomme præget af svær og smertefuld ledbetændelse, der skyldes en ubalance i kroppens immunforsvar, hvorved der opstår en betændelsesproces. Sygdommene behandles i første omgang med almindelige smertestillende NSAID (f.eks. Ibuprofen, Magnyl og lignende), og såkaldt sygdomsmodificerende stoffer, primært Methotrexate. Disse midler er oftest tilstrækkeligt til at holde sygdommene i ro. En del af patienterne vil opleve bivirkninger og/eller manglende effekt og være nødsaget til at overgå til såkaldt biologisk behandling, med stoffer kendt som TNF-α hæmmere (infliximab, etanercept, adalimumab). Selvom biologisk behandling i mange tilfælde vil vise sig at være effektiv, så er det ikke alle patienter der responderer på behandlingen, og desuden er behandlingerne dyre og kan have bivirkninger.
Nyere undersøgelser har vist at der findes en sammenhæng mellem graden af inflammation (betændelse) og aktivitet i en af kroppens store nerver, vagus nerven. Videnskabelige studier har antydet at vagus nerven besidder egenskaber, der gør den i stand til at påvirke betændelsesprocesser i kroppen.
Formålet med vores studie er at undersøge hvorvidt patienter med psoriasisgigt eller spondylartrit har en lavere aktivitet i vagus nerven, sammenlignet med raske forsøgspersoner. Derudover ønsker vi at undersøge om elektrisk stimulation af vagus nerven kan øge aktiviteten i vagus nerven, og om denne behandling har nogen effekt på graden af betændelse målt ved en række biokemiske markører, samt sygdomstilstanden generelt.

Kontaktinfo til forskeren:
Søren Emil Rasmussen, stud.med.
Aarhus Universitetshospital
Reumatologisk Afdeling U, 8000 Aarhus C.
Mail soeren.emil.rasmussen@gmail.com

 

Del siden: