Uddelte legater i 2015

Psoriasis forskningsfondens bestyrelse har i juli 2015 valgt at støtte fem forskningsprojekter med til sammen kr. 600.000. Dermed har Psoriasis Forsknngsfonden endnu engang støttet forskningsprojekter i psoriasis og psoriasisgigt. Projekterne i 2015 var:

"Tidlig diagnostik af psoriasis gigt og spondylartropati"
Kr. 100.000 til Ole B. Vestager Pedersen, læge, ph.d.

Selvom omkring 30% af psoriasispatienter klager over ledsmerter finder vi ofte kun holdepunkt for egentlig psorasisgigt hos ca. 10% af psoriasispatienter. På grund af de meget forskellige udtryk af psorisaisgigt kan sygdommen ofte være svær at skelne fra andre gigtsygdomme. Det vil derfor være en stor hjælp for klinikere, hvis der fandtes cirkulerende biomarkører, der var diagnostiske for psoriasis og psoriasisgigt. MikroRNA er korte RNA molekyler, som regulerer dannelsen af protein fra mRNA.
Der er noget som tyder på, at mikroRNA i plasma stammer fra exosomer og dermed er en metode til kommunikation mellem kroppens celler. Det er for nyligt publiceret, at man kan differentiere mellem psoriasis og T-celle lymfom i huden vha. microRNA i hudbiopsier (bl.a. vha.miR-326, som vi også har fundet stærkt opreguleret i plasma ved B-celle lymfom - data under publicering). Da der også er fundet cirkulerende microRNA, som er opregulerede ved leddegigt vil det være nærliggende at undersøge, om der findes tilsvarende markører i blodet hos patienter med psoriasis.

Formålet med undersøgelsen er derfor, at afklare om der findes dysregulerede microRNA eller andre cirkulerende biomarkører i plasma fra patienter med psoriasisgigt og om disse biomarkører kan bruges diagnostisk forud for, at sygdommene giver symptomer.

Kontaktinfo til forskeren:
Ole B. Vestager Pedersen, læge, ph.d., Forskningsansvarlig overlæge, forskningslektor
Næstved Sygehus/Region Sjælland, Klinisk Immunologisk Afdeling, Klinisk Institut, Mail olbp@regionsjaelland.dk

"Sygdomsmekanismer og behandlingsstrategier for perifer psoriasisgigt med et særligt fokus på tarmfloraens rolle og effekten af fæces-mikrobiom-transplantation"
Kr. 100.000 til Maja Skov Kragsnæs, læge, ph.d.-studerende

Psoriasisgigt er en kronisk gigtsygdom, der rammer en betydelig andel af patienter med hudpsoriasis. Sygdommen skyldes en betændelsestilstand i led og sener, og medfører ofte store smerter, hævelse og nedsat bevægelighed af de ramte områder. Betændelsen skyldes en "forkert" aktivering af immunforsvarets betændelsesceller, men årsagen til dette er ukendt, og de eksisterende behandlingsmuligheder, inklusiv behandling med methotrexate, er ofte utilstrækkelige. Nye teorier går på, at en "dårlig" sammensætning af tarmens bakterieflora kan spille en central rolle for udviklingen og forløbet af psoriasisgigt. En ny behandling kaldet fæces-mikrobiom-transplantation (FMT), hvor der overføres afføring fra en rask donor til patientens tarm, har vist sig at kunne gendanne balancen i tarmens normale bakterieflora og herved helbrede patienter med langvarig behandlingsresistent diaré grundet en alvorlig tarminfektion. FMT har hos denne patientgruppe vist sig sikker og meget effektiv. Hvis psoriasisgigt helt eller delvist skyldes en langvarig ubalance i tarmens bakteriesammensætning, kan FMT være et potentielt nyt sygdomsmodificerende tiltag i behandlingen af psoriasisgigt.  Endnu har ingen dog udført FMT på psoriasisgigtpatienter.

Formålet med dette projekt er at undersøge de bagvedliggende sygdomsmekanismer samt virkningen af eksisterende og nye behandlingstiltag for psoriasisgigt herunder at belyse, om FMT har en sygdomsmodificerende effekt hos patienter med svær perifer psoriasisgigt. For at belyse de nuværende behandlingsmuligheder vil vi for det første sammenligne alle publicerede studier på området, der omhandler behandling af psoriasisgigt. Herudover vil vi undersøge tarmens bakteriesammensætning og barrierefunktion samt tilstedeværelse af tarmbetændelse hos psoriasisgigtpatienter. Dette vil blive kombineret med et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af deltagerne ud over methotrexat vil få udført en FMT.  

Det overordnede håb for dette projekt er at kunne optimere og individualisere de fremtidige behandlingsstrategier for psoriasisgigt.

Kontaktinfo til forsker:
Maja Skov Kragsnæs, Reumatologisk afdeling, Odense Universitets Hospital, Mail maja.kragsnaes@dadlnet.dk

"Psoriasis og risiko for infektionssygdomme i hjertet; Data fra det nationale patientregister"
2 x Kr. 150.000 til Trine Lauridsen, cand.med., ph.d.-studerende

Infektionsygdomme i hjertet (IE) rammer kardiovaskulære strukturer indbefattet hjertets klapper og har en høj dødelighed, op til 40% efter 1 år. Ny forskning tyder på, at et kompromitteret immunrespons øger sandsynligheden for alvorlige infektioner omfattende IE. Endvidere kan en beskadiget hudbarriere fungere som indgangsport for infektion og beskadiget væv i hjertet kan fremme blodplade- og fibrin-aflejring, som tillader vækst af mikroorganismer. Psoriasis er en type 1 hjælper-celle kronisk inflammatorisk sygdom, der rammer ca. 2% af den danske befolkning. Ved psoriasis er der udover den øgede risiko for infektion forårsaget af mekanisk destruktion af hudbarrieren også evidens for en dysregulering af det innate immunsystem. Derfor kan psoriasis være forbundet med højere risiko for endocarditis. Til dato har ingen studier belyst sammenhængen mellem psoriasis og IE. METODE Vores forskningsenhed har godkendt adgang til de danske registre som led i undersøgelse af associationen mellem
autoimmune sygdomme og endocarditis. Mild og svær psoriasis identificeres vha. ICD8 og ICD10 koder. Der foretages Poisson regression med justering af aktuelle confounders for at undersøge den relative risiko (Incidens rate ratio) i forhold til baggrundsbefolkningen. FORMIDLING Offentliggørelse af resultaterne, såvel positive som negative, vil finde sted i internationale kardiologiske eller neurologiske tidsskrifter.

Vi forventer at finde forhøjet risiko for hjerteklapbetændelse ved psoriasis, hvilket kan medføre et behov for at tage yderligere forholdsregler som profylaktisk behandling eller tidlig risikostratificering ved fx hjerteklapoperation.

Kontaktinfo til forskeren:
Trine Lauridsen, cand.med, ph.d.-studerende, klinisk assistent
Gentofte Hospital, Kardiologisk afdeling, Mail trine.kiilerich.lauridsen@regionh.dk

"Studier af IκBζ og dets rolle i psoriasis“
Kr. 100.000 til Trine Bertelsen, cand.med., ph.d.-studerendestine bertelsen

Projektets mål er via basalforskning at skabe grundlaget for ny forbedret psoriasisbehandling til gavn for psoriasispatienter i fremtiden.
Psoriasis er karakteriseret ved øget vækst af hudcellerne samt øget niveau af adskillige inflammatoriske signalstoffer. Et særligt signalstof kaldet Interleukin 17(IL-17) er øget i psoriasishud og IL-17s vigtige rolle i psoriasis er også påvist klinisk, hvor antistoffer rettet mod IL-17A nyligt er godkendt til psoriasisbehandling i Danmark med lovende resultater.
Mit Ph.D-projekt fokuserer på at undersøge et særligt protein kaldet IκBζ hos psoriasispatienter. Vores mål er at undersøge IκBζ’s specifikke rolle i sygdomsmekanismen for psoriasis. IκBζ er et protein i hudcellerne, som øges af bla. IL-17. Signalvejene og de faktorer involveret i regulationen af IκBζ er endnu ikke fuldt klarlagte. Vores forskningsenhed har derfor udført forsøg, der viser, at IκBζ er et nøgleprotein i den TNFα/IL-17-medierede induktion af flere psoriasis relaterede proteiner. Vores forsøg hidtil viser lovende resultater, hvor hæmning af IκBζ i humane celler nedsætter signalstoffer involveret i psoriasis, samt vha. knockout IκBζ mus fandt vi, at uden IκBζ udvikles der ikke psoriasis. Dette peger på, at IκBζ proteinet er et nøgleprotein i udviklingen af psoriasis, og man derfor ved at målrette behandlingen mod dette protein kan få en bedre behandling af psoriasis samt færre bivirkninger.

I det aktuelle projekt vil jeg. vha. cellekulturer, museforsøg og hudprøver fra patienter med og uden psoriasis undersøge proteinet nærmere og se på nogle af de specifikke signalstoffer, der er medvirkende til psoriasisudvikling, og som IκBζ påvirker. Udover funktion som fremtidigt behandlingsmål kan IκBζ måske også i fremtiden fungere som biomarkør ifht. biologisk behandlingsvalg og varighed, hvilket vi i fremtiden i et udvidet projekt vil se nærmere på.

Kontaktinfo til forskeren:
Trine Bertelsen, cand.med, ph.d.-studerende
Aarhus Universitets Hospital, Forskningscenteret, Dermatologisk afd., Mail bertelsen.trine@gmail.com

Opdatering på studiet af proteinet IκBζs rolle i psoriasis (opdateret sept. 2016)

Vi (Bertelsen T, Ljungberg C, Kjellerup RB, Iversen L, Johansen C.) har i august 2016 fået udgivet artiklen: ”IL-17F regulates psoriasis-associated genes through IκBζ” i det internationalt anerkendte tidsskrift Experimentel Dermatology. Artiklen karakteriserer nogle af sygdomsmekanismerne bag psoriasis og klarlægger derved viden til gavn for fremtidig forståelse og behandling af psoriasis. Studiet som artiklen bygger på er bla. muliggjort ved midler doneret fra Psoriasis Forskningsfonden.
Studiet fokuserer på at afdække ny viden om de molekylære sygdomsmekanismer bag psoriasisudvikling. Sådan grundforskning danner grundlaget for, at man får muligheden for at udvikle nye bedre behandlinger, da det skaber forståelsen for, hvor behandlingen specifikt skal virke samt gerne, hvor den ikke skal virke, således bivirkninger holdes på et minimum.

Psoriasispatienter har ofte dårligere livskvalitet og kortere levealder end raske individer, men alvorligheden af sygdommen og konsekvenserne heraf er ofte overset og bagatelliserede. Samtidig er der store områder af sygdomsmekanismen, som er uafklaret, hvilket giver store muligheder for at afdække nyskabende viden om sygdommen og behandling heraf.
I dette studie undersøger vi proteinet IκBζs rolle i psoriasis, og viser hvordan dette protein regulerer specifikke signalstoffer associeret til psoriasis både på gen og protein niveau. Vi har i denne artikel særligt fokus på stimulering via IL-17F som er en del af IL-17 familien som nyere biologiske behandlinger retter sig imod. Vores forsøg viser, at IκBζ er et nøgleprotein i udviklingen af psoriasis og derfor kan udgøre et fremtidigt behandlingsmål, hvorfor de molekylære mekanismer og signalveje involveret er ekstremt interessante at få belyst.

Fremtidig psoriasisbehandling fokuserer på at behandle mere specifikt via ”små molekyle hæmmere”, der kan virke helt inde i cellen og derfor virke mere præcist med færre bivirkninger. Eftersom IκBζ er lokaliseret inde i cellen nedenfor IL-17A -F er hypotesen, at proteinet vil kunne udgøre et specifikt behandlingsmål med bedre effekt og færre bivirkninger.

 

 

 

Del siden: