Støt os

Psoriasisforeningen har ambitioner om at hjælpe psoriasispatienter til bedre behandling, en bedre dialog med lægerne, bedre forståelse hos omverdenen. Vi er i fuld gang. Men vi må ærligt sige, at støttemidler er livsnødvendige for os, hvis vi skal blive på banen som en troværdig og handlekraftig, humanitær forening. Vi håber derfor meget, at du vil hjælpe med til at fremme livsvilkårene for de 165.000 danske psoriasispatienter, hvoraf mange også lider af psoriasisgigt.

Støttebidrag
Ønsker du at støtte foreningens arbejde, men ikke ønsker at opnå stemmeret i kredsforeningen osv., kan du vælge at yde et såkaldt støttebidrag.

Som privatperson kan du trække alle støttebidrag op til 15.600 kroner fra i skat (2017). Du skal blot oplyse dit cpr.nr. til Psoriasisforeningen på telefon 36 75 54 00.

Du kan indbetale et engangsbeløb som et støttebidrag på bank konto: 1471-7460100105

Gavebrev
Et gavebrev er en form for støttebidrag, hvor du bestemmer dig for at støtte foreningen med et fast beløb hvert år i 10 år på  bank konto: 1471-7460100105

Dit bidrag vil være berettiget til fradag på din selvangivelse - uanset beløbets størrelse (max. 15% af din årlige indkomst). Du skal blot oplyse dit cpr.nr. til Psoriasisforeningen på telefon 36 75 54 00, hvorefter vi indberetter til Skat.

Du modtager automatisk et nyt girokort hvert år.

Testamente
Ønsker du at efterlade din formue eller en del heraf til forskning i psoriasis, kan du testamentere beløbet til Psoriasisforeningen. Du bestemmer selv, hvor meget du vil testamentere. Har du livsarvinger, skal de som minimum have deres arv (tvangsarv).

Har du spørgsmål eller er du i tvivl om noget i forbindelse med det at testamentere til Psoriasisforeningen, er du meget velkommen til at kontakte vores landskontor.

Medlemskab
Hvis du melder dig ind i Psoriasisforeningen, får du adgang til en stor viden om psoriasis samt mulighed for at skabe netværk og udveksle erfaringer med ligesindede i foreningen. Og du støtter en forening, hvis hovedopgave det er at bedre livsvilkårene for psoriatikere.

Du modtager bl.a. seks årlige udgaver af medlemsmagasinet Hud & Helse, der holder dig ajour om den nyeste forskning og behandling i psoriasis og psoriasisgigt, om politiske tiltag, om arrangementer osv.

Hvis dit barn har psoriasis, får du og din familie adgang til at deltage i det årlige og meget roste sommerkursus for børn/unge og forældre.

Du får adgang til medlemsområdet på dette website, hvor du blandt andet kan læse særlige medlemsnyheder, læse Hud & Helse og ikke mindst “snakke” med ligesindede i vores debatforum for medlemmer.

Ønsker du at vide mere om medlemskab kan du kontakte vores landskontor. Du kan også melde dig ind i foreningen ved at udfylde og sende vores Medlemsformular .


 

Del siden: