Medievalget har til opgave at sikre en god information til medlemmer og pårørende gennem medlemsmagasinet Psoriasis Nyt og hjemmesiden.
Medieudvalget udgør redaktionen bag Psoriasis Nyt, der udkommer 6 gange om året og er foreningens bredeste kontakt til de godt fem tusinde medlemmer.
Medieudvalget ser det som sin opgave at skabe et alsidigt blad på forkant med den nyeste forskning, behandling samt relevante politiske tiltag.
Bladet gør herudover meget ud af at skabe nære historier om patienternes hverdag på godt og ondt. Det sker især via indlæg fra medlemmer, portrætinterviews, reportager samt temaer, der går i dybden med specifikke forhold ved psoriasis eller psoriasisgigt.
Udvalget har også til opgave at vedligeholde samt udgive oplysende materiale. Det sker ud fra de behov, som medlemmerne samt den almindelige offentlige interesse giver udtryk for. Således skal udvalget medvirke til bredt at udbrede kendskabet om psoriasis og psoriasisgigt samt sørge for, at det oplysende materiale er på forkant med den nyeste forskning. Dette sker bl.a. gennem en permanent kontakt til hudlæger.
Kontaktperson:
Birgitte Snedker-Sørensen
E-mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Telefon: 20 11 44 81





