Danmarks Psoriasis Forening
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Telefon: 3675 5400
Kontortid (man-fre) 10-14
CVR: 81935319
» Kontakt os
Email Udskriv

Vi satte psoriasis på dagsordenen - Nu også på film

Salen i Vejgaard var næsten fuld – 140 med eller uden psoriasis sad forventningsfulde og glædede sig til at høre de forskellige oplægsholdere.

Første oplægsholder var diætisten Lonneke Hjermitslet. Hendes budskab var, at man selv kan være med til at forebygge forskellige livsstilssygdomme såsom hjertekarsygdomme og diabetes – sygdomme som mennesker med psoriasis oftere får end andre mennesker. Lonneke lagde vægt på, at det ikke er godt med mange af de forskellige kure der er oppe i tiden, da man i mange af dem kommer i underskud af især de gode kulhydrater. Det bedste er at spise sundt og varieret og efter de nationale kostråd lavet af Ernæringsrådet har sammen med Dansk fødevareforskning.

Lonneke kom med en del forslag til hvordan man nemt kan spise efter kostrådene, ved at spise mange gange om dagen. Hvis ikke man spiser efter kostrådene, er det nemmere at starte med et af dem og få succes med det og derefter tage det næste – i stedet for på en gang at indføre dem og man så ikke kan holde det.

Under the Spotlight
Næste indslag var Jeanne og Benjamin fra ”Under the Spotlight”. De fortalte lidt om det at være med i projektet og viste derefter filmen om Jeanne, der overvejer om den medicin hun får, nu også er den rigtige for hende. Hun er træt af at stikke sig selv, når hun skal have den biologiske medicin og kunne godt tænke sig at prøve noget alternativt.

I pausen var Danmarks Psoriasis Forening vært for lidt sundt – en sandwich med kylling og salat samt en øl eller en vand. Derudover var der frugt og isvand på bordet. Der blev hygget og talt hen over bordene og med sidemanden. En del var også kommet for at møde mennesker de havde mødt før.

Efter pausen var det dermatolog Carsten Sauer Mikkelsen fra Brønderslev, der var på programmet. Han gjorde meget ud af at fortælle om den behandling man selv kan klare samt debutalder for og udbredelse af psoriasis i forhold til andre lande. Den bedste creme der kan bruges er en fedtcreme med mindst 80 % fedt. Han fortalte også at bestemte psoriasisbehandlinger for psoriasis – kunne give andre bivirkninger – såsom nældefeber og eksem.

Fantastisk TV-Læge
TV-lægen Peter Qvortrup Geisling var sidste mand i rækken af oplægsholdere. Han underholdt med et humoristisk indslag, hvor han med udgangspunkt i lægejournaler der kunne misforstås, gav deltagerne en opsang om at tage chancer i livet, da vi kun lever en gang. Vi skal have noget ud af livet og ingen gør det for os. Vi skal gøre noget at det vi godt kan lide at gøre.

I en af lægejournalerne stod der – ”Hun må ikke have seksuelt samkvem med manden, før hun har været ved lægen igen – husholderske tilrådes”.

Et af de alvorligere problemer han kom omkring var, hvorfor danskernes levealder er den laveste i norden – for lidt motion, for meget røg og forkert mad er med til at afkorte danskernes middellevealder med flere år. Til slut fortalte han om de 3-400 klager der var kommet til DR over han dialekt – syngende nordjysk.

Du kan se og opleve dagens begivenheden via film, se filmene ved at klikke på linket her

Formanden for Danmarks Psoriasis Forening Jens Sloth Nielsen sluttede dagen af, hvorefter deltagerne fik udleveret en pose med en masse cremeprøver.

 

 

Del på facebook

Foreningen er ...

en humanitær forening. Vi arbejder for at udbrede kendskabet til psoriasis og psoriasisgigt samt at støtte og forbedre forholdene for de mere end 165.000 danske psoriasispatienter og deres pårørende.

Telefonrådgivning

Hver torsdag fra kl. 16.30-18.30 kan du ringe og tale med foreningens socialrådgiver og dermatologiske sygeplejerske

Læs mere

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret omkring psoriasis, forskning og gode tilbud.


Kommende arrangementer

No current events.