psoriasis.dk

Kære Knud Kragballe

Jeg er en pige på snart 22 år, som har haft psoriasis i mild grad (plaq pso) siden 4 års alderen pga streptokokker. Jeg var så uheldig at jeg fik det igen omkring påsken i år. Det satte gang i et dråbepsoriasisudbrud over hele kroppen. Derfor er jeg nu i methotrexat behandling for første gang og får 10 mg om ugen. Det hjælper rigtig fint på det, og det er næsten forsvundet helt. Efter 4-5 mdr skal jeg hoppe ud af behandlingen. Nu siger de på Bispebjerg hospital, at jeg måske skal fortsætte med en lille dosis MTX fremover. Men jeg mener at det ikke kan være godt for mine organer at fortsætte med MTX - hvad mener du?
Jeg har læst noget om, at man i ny psoriasis forskning har påvist at der skulle være en tydelig sammenhæng med forhøjet infektionstal CRP i kroppen og så kræft. Jeg mener, at når man har psoriasis har man også lidt forhøjet  CRP (Har jeg nemlig). Er det rigtig?

Med venlig hilsen
Anna Sofie.

Kære Anne Sofie

Det er velkendt, at infektion med streptokokker kan udløse psoriasis. Når psoriasis er udløst af streptokokker, drejer det sig sædvanligvis om et udbrud af talrige små knopper, såkaldt dråbepsoriasis (guttat psoriasis).
Heldigvis forsvinder dråbepsoriasis ofte af sig selv, og kræver derfor kun milde behandlingsmidler som cremer og UVB lys. Men ved længerevarende svære udbrud, kan anden behandling som tablet Methotrexat komme på tale. I så fald kan man ofte nøjes med at give Methotrexat i en kortere periode, f.eks. ½ år, og herefter holde op med behandlingen. Methotrexat kan påvirke knoglemarven og leveren. Derfor indebærer behandlingen regelmæssige blodprøver. Hvis disse er normale, behøver du ikke bekymre dig om at tage skade på dine organer.
Du spørger endvidere om en bestemt blodprøve, nemlig CRP som er forhøjet ved infektioner og inflammation. Inflammation er en betændelseslignende tilstand, som ses ved bl.a. gigt og psoriasis. Især ved gigt er der forhøjet CRP. På det seneste har det vist sig, at psoriasispatienter også kan have forhøjet CRP. Forhøjelse af CRP tyder på, at der er aktivitet i psoriasissygdommen. Der foregår i øjeblikket en del forskning af CRP´s eventuelle anden betydning for psoriasispatienter, men resultaterne heraf foreligger endnu ikke.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Palle Holck

Jeg var så heldig at låne bladet psoriasis-nyt fra en bekendt og håber, at du vil vejlede mig omkring hævede fingerled, som gør nogle ting vanskelige i hverdagen.

Jeg er 68 år, har haft psoriasis i mild grad i ca. 30 år. To af mine tre sønner har arvet sygdommen fra mig. Sidste vinter havde jeg et udbrud med omkring 30 pletter på mine ben og blev af min læge henvist til hudspecialist i Århus med godt resultat. Da hudlægen giver mig hånden, siger han: Du har nok psoriasisgigt i dine fingerled. Tal med din læge om det. Det har jeg efterfølgende gjort, men lægen er ikke tilbøjelig til at medicinere. Jeg ved simpelthen for lidt om denne form for gigt og har brug for et godt råd fra en ekspert. Er det psoriasisgigt? Hvis det er, hvilken behandling er så tilrådelig? Jeg kunne læse i artiklen, at der burde gøres noget for at stoppe en videre udvikling.

Med venlig hilsen

Bodil Dahl-Nielsen

Kære Bodil Dahl-Nielsen!

Tak for dit brev, hvor du fortæller, at du har psoriasis, og at hudlægen har foreslået, at du bliver undersøgt for, om du også har psoriasisgigt.Du spørger, om du har psoriasisgigt og hvilken behandling der er tilrådeligt.

Først lidt om sygdommen og diagnosen:

Psoriasis er jo en hudsygdom, og den findes hos 2 - 3 pct. af befolkningen. Hos 25 pct. af personerne med psoriasis indtræder der psoriasisgigt.Psoriasisgigt giver smerter i bevægeapparatet (led, sener m.m.) og kan gøre, at der optræder hævelse af led og sener. Men det er der også så mange andre tilstande, som kan - både kroniske gigtsygdomme og forbigående følger efter overbelastninger.

Den vigtigste ’advarselslampe’, som kan betyde, at man har fået en kronisk gigtsygdom, er en speciel type af smerte, som man har haft i mere end 6 uger, og som er allerværst om morgenen, hvor man er stiv og øm, men hvor smerterne forsvinder efter kortere eller længere tid, hvis man bider tænderne sammen og først får sig bevæget - eventuelt hjulpet af varmt vand i vandhanen eller bruseren eller hjulpet af smertestillende medicin.

Når man så blot holder sig i gang, går det godt, men hviler man sig for længe, bliver man igen stiv i kroppen, og har igen svært ved at komme i gang. Ved slidgigt og ved de fleste overbelastninger er smerten anderledes. Her kan det i større eller mindre grad være slemt efter hvile, men det hjælper slet ikke at bevæge sig - tværtimod bliver det værre og værre, jo mere man bevæger sig - og dejligt er det at holde hvil.Hvis man har psoriasisgigt, der har givet anledning til blivende ledskader, er man tilbøjelig til også at udvikle slidgigt, og man vil derfor kunne have både psoriasisgigtsmerter og slidgigtsmerter.

Psoriasisgigt er en betændelsestilstand i leddene, sener m.m. Leddene bliver ømme, hævede, evt. røde og varme, og de er stive om morgenen. Det er ikke bakterier, der udløser betændelsen, men derimod en overaktivitet i dele af ens immunsystem, således at det ved en fejltagelse angriber led og sener.

Kommer du til gigtlægen, lytter han eller hun efter, hvad slags smerter, du har, og undersøger dig for, om du er øm og hævet i dine led og sener. Hvis det er tilfældet, og har du samtidig psoriasis, har du sandsynligvis psoriasisgigt, men det skal nævnes, at ikke alle med psoriasisgigt har psoriasis, og mange med smerter og hævelser i led har andre gigtsygdomme. Psoriasisgigt kan have mange forskellige måder at vise sig på, og det gør det ekstra svært at stille diagnosen. Fordi det er så vanskeligt, er det vigtigt, det er en gigtlæge, som undersøger dig.

Man skelner mellem 6 forskellige former for psoriasisgigt:

1. Symmetrisk psoriasisgigt.Denne type udgør ca. 50 pct. af tilfældene med psoriasisgigt. Den angriber samtidigt de samme og flere led og på begge sider af kroppen, og den ligner derfor leddegigt. Ubehandlet fører den til invaliditet hos halvdelen af patienterne.
2. Asymmetrisk psoriasisgigt.Denne type udgør ca. 1/3-del af tilfældene med psoriasisgigt. Den angriber ikke det samme led på begge sider af kroppen, og sædvanligvis angriber den ikke mere end 3 led.
3. Mutilerende psoriasisgigt.Denne type udgør mindre end 5 pct. af tilfældene med psoriasisgigt. Det er en meget svær form for gigt, der udvikler sig over måneder eller år, og destruerer leddene og efterlader dem svært deforme.
4. Spondylitis. Denne type af psoriasisgigt er kendetegnet ved smerte of stivhed i ryggen og nakken, men den kan samtidig ramme andre led i hænder og fødder.
5. Psoriasisgigt i ydreleddene.Denne type udgør ca. 5 pct. af tilfældene med psoriasisgigt. Den rammer ofte leddene nærmest ved hændernes og tæernes negle, og er ofte ledsaget af neglepsoriasis.
6. Børne-(juvenil)-psoriasisgigt.Denne type udgør 8 - 20 pct. af tilfældene med gigt hos børn. Sygdommen starter sædvanligvis i 9 - 10-års alderen, og piger rammes oftere end drenge. Ved sygdommens start er det sædvanligvis kun et enkelt led, der er ramt. Hos ca. 1/3-del findes man også seneskedebetændelse og negleforandringer, der et typisk for psoriasis. Sygdommen er sjældent særlig aggressiv i sin udvikling, men den kan skade knoglernes vækst eller udvikle sig til en alvorlig ledsygdom i voksenalderen. Hos mere end 25 pct. angriber sygdommen rygsøjlen, hvor barnet får smerter og stivhed, der er værst sidst på natten og om morgenen.

Når en gigtlæge skal stille diagnose psoriasisgigt bruger han eller hun ofte det, man kalder ’CASPAR kriterierne’. Her forudsættes, at man har symptomer og tegn til en betændelsesreaktion (uden bakterier) i led i armen, ben eller rygsøjlen eller ved senetilhæftningerne. Hvis det er tilfældet tælles points i forhold til nedenstående skema, og der skal 3 points til for at stille diagnosen psoriasisgigt.CASPAR kriterierneBetændelsesreaktion i arme, ben eller ryggens led eller ved senetilhæftningermed 3 eller flere points fra følgende:

1. Tilstedeværelse af psoriasis (2 points)    Psoriasisudslet i hud eller hårbund, som er konstateret af hud- eller gigtlæge
2. Meddelelse om at patienten tidligere har haft psoriasis (hvis ikke der allerede forekommer psoriasis) (1 point)    Oplysninger, der stammer fra patient, egen læge, hud- eller gigtlæge
3. Tilstedeværelse af psoriasis hos familiemedlemmer (1 point)    Journaloplysninger vedr. 1. eller 2. gradsslægtninge
4. Psoriasis negleforandringer (1 point)    Typiske psoriasis-negleforandringer, som omfatter ’negleløsning’ og ’fingerbølsprik’ ved lægens vurdering
5. Negativ gigt-faktor (IgM-reumafaktor) i blodet (1 point)    Blodprøve
6. Forekomst af pølseformet hævelse af fingre eller tæer (daktylit) (1 point)    Hævelse af hele fingeren eller tåen bedømt ved læge
7. Meddelelse om at patienten tidligere har haft pølseformet hævelse af fingre eller tæer (daktylit) (hvis ikke der allerede det forekommer) (1 point)    Meddelelse fra journal fra gigtlæge
8. Forekomst af lednære knogleforandringer ved røntgenundersøgelse (1 point)    Typiske røntgenforandringer beskrevet af gigt- eller røntgenlæge(Specificity 0.987, sensitivity 0.914)

Så lidt om behandlingen:

Psoriasisgigt er som beskrevet en betændelsestilstand i leddene, sener m.m. Man kalder psoriasisgigt for en autoimmun sygdom - det vil sige, at det er patientens eget immunsystem, der angriber led, sener m.m. - ligesom det er immunsystemet, der angriber huden, når man har psoriasisudslet.

Normalt beskytter vores immunsystem os imod skadelige ting, så som bakterier og virus. Der er mange celler og forskellige stoffer i immunsystemet, som aktiveres, når man får en infektion, og når de aktiveres, går de med stor hast og styrke til angreb på det, der truer med at skade vores krop. Tænk bare på, hvor meget man kan mærke en sådan kraftig aktivitet i immunsystem, når man for eksempel har halsbetændelse. Man har svære smerter, er rød og voldsomt hævet i halsen.

Årsagen til, at ens immunsystem angriber os selv ved psoriasisgigt kender vi ikke, men får immunsystemet lov til uhindret at rase, er der risiko for, at det skader vores led, sener m.m. med samme kraft, som når det forsøger at eliminere bakterierne ved en halsbetændelse - selvom der jo ikke er bakterier i leddene ved psoriasisgigt. Ved gigtaktiviteten oplever man smerte og eventuelt rødme og varme i leddene og senerne, og det er svært at bruge dem normalt. På sigt kan blivende skaderne blive så alvorlige, at man invalideres.

Mange med gigtaktivitet plages også af svær træthed.Ikke alle rammes lige hårdt af sygdommen. Hos nogle har man kun symptomerne på gigtaktivitet med smerter og stivhed, men hos andre kan ledskaderne udvikles over kort tid, hvis man ikke får den rette behandling.

Hvis ikke der udvikler sig ledskader, og smerterne lader sig kontrollerer med smertestillende medicin (paracetamol og NSAID-præparater, som f.eks. ibumetin, ibuprofen, diclofenac) er der ikke behov for yderligere behandling, men hvis der udvikler sig ledskader, og/eller smerterne ikke lader sig kontrollerer, er der behov for ’systemisk immun-modulerende behandling’ - d.v.s. behandling, som justerer på immunsystemet, så den skadelige aktivitet bremses. Et sådan stoffer er methotrexat, og hvis ikke det slår til, bør man behandles med Anti-TNF-Alfa (det man populært kalder for biologisk medicin).

Med venlig hilsen

Palle Holck
Speciallæge, Reumatologi og Intern medicin, Idræts- og dykkermedicin

Kære Palle Holck

Jeg har et spørgsmål om psoriasisgigt. Jeg er 52år og har psoriasisgigt. Jeg har prøvet metrotoxate (muligvis stavet forkert), som jeg ikke kunne tåle i maven. Når min psoriaisigigt er for slem spiser jeg ibumetin 400mg. I artiklen om denne brevkasse står der, at en medicinsk behandling kan stoppe sygdommens udvikling. Hvad vil medicinsk behandling reelt sige? Jeg vil selvfølgelig gerne have at min psoriasisgigt stopper sin udvikling, så jeg ikke får det værre, så jeg er villig til at prøve næsten alt.

Med venlig hilsen
Lars Dall

Kære Lars Dall

Tak for dit brev, hvor du spørger, hvad medicinsk behandling for psoriasisgigt er - også i forhold til at stoppe sygdommens udvikling.Psoriasisgigt er en autoimmun sygdom - det vil sige, at det er patientens eget immunsystem, der angriber led, sener m.m. - ligesom det er immunsystemet, der angriber huden, når man har psoriasisudslet.Normalt beskytter vores immunsystem os imod skadelige ting, så som bakterier og virus.

Der er mange celler og forskellige stoffer i immunsystemet, som aktiveres, når man får en infektion, og når de aktiveres, går de med stor hast og styrke til angreb på det, der truer med at skade vores krop. Tænk bare på, hvor meget man kan mærke en sådan kraftig aktivitet i immunsystem, når man for eksempel har halsbetændelse. Man har svære smerter, er rød og voldsomt hævet i halsen.

Årsagen til, at ens immunsystem angriber os selv ved psoriasisgigt og psoriasis kender vi ikke, men får immunsystemet lov til uhindret at rase, er der risiko for, at det skader vores led, sener m.m. med samme kraft, som når det forsøger at eliminere bakterierne ved en halsbetændelse - selvom der jo ikke er bakterier i leddene ved psoriasisgigt.

Ved gigtaktiviteten oplever man smerte og eventuelt rødme og varme i leddene og senerne, og det er svært at bruge dem normalt. På sigt kan blivende skaderne blive så alvorlige, at man invalideres. Alle kan jo fra tid til anden have smerter i leddene, men smerterne ved psoriasisgigt er en speciel slags. Man har haft dem længe, og i mindst 6 uger, og de er kendetegnet ved, at de bliver værre og værre jo længere tid man hviler.

Typisk er smerterne derfor værst om morgenen, hvor man har hvilet hele natten. Ofte må man stå ud af sengen tidligt, fordi man har mange smerter, og man er da stiv og øm i leddene. Smerterne svinder derefter gradvis, når man kommer i gang - eventuelt hjulpet af et varm brusebad eller noget smertestillede medicin.

Ikke alle rammes lige hårdt af sygdommen. Hos nogle har man kun symptomerne på gigtaktivitet med smerter og stivhed, men hos andre kan ledskaderne udvikles over kort tid, hvis man ikke får den rette behandling. Hvis ikke der udvikler sig ledskader, og smerterne lader sig kontrollerer af smertestillende medicin (paracetamol og NSAID-præparater, som f.eks. ibumetin, ibuprofen, diclofenac) er der ikke behov for yderligere behandling, men hvis der udvikler sig ledskader, og/eller smerterne ikke lader sig kontrollerer, er der behov for ’systemisk  immun modulerende behandling’ - d.v.s. behandling, som justerer på immunsystemet, så den skadelige aktivitet bremses. Et sådan stoffer er methotrexat, og hvis ikke det slår til, bør man behandles med Anti-TNF-Alfa (det man populært kalder for biologisk medicin).

Mange hilsner

Palle Holck,
Speciallæge, Reumatologi og Intern medicin, Idræts- og dykkermedicin

Kære Knud Kragballe
 
Jeg er en mand på 32 som har haft psoriasis siden 9 klasse.
 
Min egen læge er ikke så stærk i sygdommen, og jeg har derfor også været hos en hudlæge.
 
Svarene er dog de samme. Prøv at bruge Diavobet og Elocon til hovedbunden.
Elocon virker rigtigt godt, og holder efter 2 behandlinger hovedbunden fri i 1 måned.
 
Men jeg er træt af at smørre mig med Diavobet hver aften, og glemmer jeg det 2 et par dage, er det tilbage for fuld effekt. 
Jeg overvejer derfor meget biologisk behandling, og ville gerne høre jeres mening om dette.
 
Med venlig hilsen
JD

Kære JD

Jeg kan forstå på dit brev, at lokalbehandling kan holde din sygdom nede. Hvis du kan nøjes med at bruge Elocon 2 gange og herefter være fri for psoriasis i 1 måned, er der ikke grund til at skifte til anden behandling. Selvom Elocon indeholder kunstig binyrebarkhormon, er der ved dit beskedne forbrug ikke risiko for bivirkninger. Derfor kan du roligt fortsætte lokalbehandlingen.
Biologisk behandling kommer først på tale, hvis anden behandling, herunder lokalbehandling, lysbehandling og tabletbehandling svigter.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor
 

Kære Knud Kragballe

Jeg har har hårbundspsoriasis og vil gerne vide, om jeg skal bruge en slags fugitghedscreme eller olie, når huden virker udtørret.
 
Jeg har før haft udbrud af psoriasis på resten af kroppen, og jeg kan huske, at jeg efter lysbehandling skulle bruge fugtighedscreme. Gælder det også for hovedbunden? Min hovedbund skifter mellem at være rød, kløende, med lidt halvfedtede plamager af skæl -derefter mere tør og dryssende.... men ofte en kombination. Vil jeg forværre det med noget der giver fugtighed?
 
Jeg bruger i øjeblikket Saltcare shampoo/gel og Dexem. Jeg er som regel i tvivl om hvilken behandling jeg skal sætte ind med når jeg får et udbrud, - formentlig fordi en hudlæge har sagt at jeg både har svamp og psoriasis i hovedbunden (dvs både brug af Daivonex og Nizoral).
 
Med venlig hilsen
KJJ

Kære KJJ 

Du oplyser, at din hudlæge har sagt, at der er både svamp og psoriasis i din hårbund. Det drejer sig næppe om en egentlig svampeinfektion, men derimod om skæleksem, som er en sygdom som forværres af en hudsvamp. Derfor kan midler til behandling af svamp også bruges til behandling af skæleksem.
Undertiden kan det være vanskeligt at skelne skæleksem fra psoriasis. Ved skæleksem er der diffus rødme og fin skældannelse  i hårbunden, som kan brede sig til øjenbryn, næsefløje og øregange. Mens der ved psoriasis typisk er møntstore skællende fortykkelser, som evt. kan brede sig ud over hårgrænse. Ligeledes ses ofte psoriasis andre steder på huden.
Skæleksem kan som anført behandles med svampemidler, som Nizoral shampoo og creme, mens psoriasis behandles med D-vitaminholdige præparater som Daivonex og Xamiol. Sidstnævnte er specielt udviklet til hårbundsbehanding. Binyrebrakhormonholdige cremer og opløsninger man anvendes til behandling af såvel skæleksem som psoriasis.
Cremer og salve til behandling af hårbunden er fedtende, mens opløsninger og visse geler kan have en udtørrende effekt. Hvis du er generet af udtørring af hårbunden, bør du bruge en mild hårshampoo, som er beregnet til børn, eks. Natusan. Du nævner 2 andre hårbundsprodukter, Saltcare shampoo/gel og Dexem lotion. Saltcare produkterne indeholder sydesalt fra Læsø. Saltindholdet kan modvirke udtørring, men der foreligger ikke nogen dokumentation herfor. Dexem produkterne er plantebaserede og påstås ligeledes at have en fugtbevarende effekt. Du bør prøve dig frem med, hvad der hjælper dig bedst i dit tilfælde. Der er ingen grund til at bruge dyre hudplejeprodukter, med mindre du selv føler, at det gør en forskel for dig.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

For ca. 2 år siden blev jeg sat i behandling med methotrexate "SINGAD" 2,5 mg af min hudlæge. Dosering: 6 tabletter 1 gang ugentlig mod min psoriasis. Efter 2 mdr. behandling forsvandt al psoriasis - det var et helt nyt liv for mig.
Der blev løbende taget de obligatoriske blodprøver (levertal m.m.) for at sikre, jeg kunne tåle behandlingen. Prøverne har altid været fine. Jeg har i øvrigt aldrig fået folinsyre mod bivirkninger, da hudlægen udtalte, det var unødvendigt.
For 2 mdr. siden besøgte jeg min hudlæge, p.g.a. et lille psoriasisudbrud i hovedbunden. Han spurgte, om jeg havde haft en infektion for nylig. Jeg kom i tanke om, at jeg havde haft et udbrud af hæmolytiske streptokokker. Dette er grunden til det lille udbrud, oplyste hudlægen.
Ved samme lejlighed anbefalede han, at jeg stoppede med MTH, da han regnede på den samlede dosis på ca. 2 år. Jeg stoppede øjeblikkeligt.

Spørgsmål:
Er det helbredtruende at fortsætte trods de gode prøver?
Kan jeg tage en pause og genoptage MTH?
Kan jeg fx gå ned i dosis fx 3 tabletter pr. uge?
Er folinsyre en del af behandlingen - de praktiserende læger, mener jeg skal bruge det?
 
PS! Det er af stor betydning, I har oprettet denne brevkasse. Tak.

Med venlig hilsen
MH
 
Kære MH

Methotrexat er en vigtig tabletbehandling for patienter med svær psoriasis eller psoriasisgigt. Standarddosis er 6 tabletter (15 mg) 1 x ugentlig. Nogle har behov for en højere dosis, mens andre kan nøjes med en mindre dosis. Så længe du tåler behandlingen, dvs. du ikke har noget ubehag og dine blodprøver er normale, kan behandlingen fortsættes. Der er ikke nogen begrænsning i varigheden af methotrexatbehandling, men under langtidsbehandling, kan det anbefales, at reducere dosis eller evt. holde behandlingspause for at vurdere, om det fortsat er nødvendigt at give methotrexatbehandling.
Methotrexatbehandling suppleres sædvanligvis med tablet Folinsyre. Der er ikke helt enighed om dosis, men det ser ud som om at 1 tablet på 5 mg taget 2 dage efter Methotrexat er fuldt tilstrækkelig. Folinsyre er et B-vitamin som gives for at modvirke nogen af bivirkningerne til Methotrexat. Således kan Folinsyre mindske den ledsagende kvalme og modvirke leverpåvirkning. Endvidere kan Folinsyre muligvis forstærke methotrexat´s  gavnlige virkning på blodkarrene. På det seneste er det endvidere foreslået, at Folinsyre i sig selv kunne have en gavnlig effekt på psoriasis. Da Folinsyre i sig selv ikke har nogen bivirkninger, er der således god grund til at tage Folinsyre sammen med Methotrexat.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har psoriasis i bl.a. hovedbunden og er i øjeblikket i behandling med Xamiol. Jeg har tabt rigtig meget hår den sidste måneds tid og har nu desiderede bare pletter. Jeg har snakket med en sygeplejerske på hospitalet, og hun sagde, at det er helt normalt og at det kommer igen, når behandling er overstået, og indtil da er der ikke noget at gøre. Mit spørgsmål er, hvor meget mere hår skal jeg forvente at tabe, bliver jeg helt skallet eller? Og mener du/I heller ikke, at jeg kan gøre noget for at beholde mit hår. Jeg er en pige på 32 år, og er enormt psykisk påvirket af, at have tabt så meget hår på bare en måned. Hvis det fortsætter med samme fart den næste måned, så er der virkelig ikke meget hår tilbage.
 
Med venlig hilsen
Anni

Kære Anni

Når psoriasis angriber hårbunden, kan der ses et let diffust hårtab, som forsvinder når psoriasis er behandlet. Ofte er dette hårtab så beskedent, at patienten ikke selv registrerer det.
Derimod er det usædvanligt, at psoriasis ledsages af et pletvist hårtab. Derfor bør en hudlæge vurdere, om det drejer sig om såkaldt pletskaldethed (areat alopeci). Denne sygdom har ikke nogen sammenhæng med psoriasis og skal behandles på anden vis.
Hvis dit hårtab skyldes din psoriasis, kan du være optimist, idet hårene sædvanligvis kommer tilbage efter at du har fået en effektiv behandling for din psoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg er en 36-årig mand, som tror, at jeg måske har invers psoriasis og neglepsoriasis samtidig. Min egen læge tror jeg har neglesvamp og jeg har fornylig startet en tabletkur, som jeg dog har måttet afbryde, fordi jeg får en smertefuldt oppustet og rumlende mave og kraftig diarre.

Kender I til en speciallæge i København, som er ekspert på disse områder, og som man kan få en henvisning til?

Jeg har periodisk følgende symptomer, nogle gange samtidig, andre gange er nogle fraværende:

- tør/skællende hovedbund, som ikke er skæl (ifølge frisøren)
- indimellem skællende og skinnende hud på den ene albue
- tørre områder/skællende hudområder på oversiden af storetæerne
- brunlige/gulige rande "nede i" tå-neglene, lige hvor neglene slipper tåen, bag den hvide, fritsiddende kant
- Hvis jeg bliver slidt på huden på torsoen under overarmene kan jeg få nogle meget klart afgrænsede, ildrøde og smertefulde farvninger, som er uge- til månedsvis om at forsvinde.
- kraftig kløen på huden mellem balderne som bliver mere smertefuld op mod halebenet, som ikke skyldes bakterie- eller svampeinfektion

For ca. 15 år siden havde jeg et meget voldsomt udbrud, som i mangel af en præcis diagnose blev kaldt "discoid eksem": Jeg havde ca. 20-25 to-krone store åbne, væskende områder på torso, arme og ben (symmetrisk). Jeg prøvede diverse hormoncremer og fik penicillin mod sekundære infektioner. Intet virkede særlig godt, med fefter et par måneder gik udbruddet i sig selv. Jeg har siden kun haft små antydninger af tørre/kløende pletter, som er gået i sig selv igen.

Er det sandsynligt, at jeg har psoriasis?

Med venlig hilsen
Asser

Kære Asser

Som du beskriver dit udslæt, er jeg ret overbevist om, at du har psoriasis på huden og i hårbunden. Mht. neglene kan det dreje sig om både psoriasis og svamp. Men da mange af neglene er angrebet, drejer det sig sandsynligvis om psoriasis. Psoriasis udelukker dog ikke samtidig forekomst af svamp. Derfor bør du undersøges af en hudlæge, som kan tage en prøve fra en negl til undersøgelse for svamp. Da tabletbehandling for negle er langvarig og kan medføre bivirkninger, bør du ikke begynde en sådan tabletbehandling, inden der er stillet en præcis diagnose.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg ville gerne høre hvor stor arveligheden er for at min datter (5 år) udvikler psoriasis, da både hendes farfar og morfar havde* det?
Hverken jeg (hendes mor) eller hendes far har fået det. Og det bringer mig til et andet spørgsmål:
Hvis nu både jeg og hendes far bære på anlæg for sygdommen, hvor stor er chancen så for at hun også bære det?
De er begge døde nu, men ikke af psoriasis.

Med Venlig hilsen
HP

Kære HP

Psoriasis er en arvelig betinget sygdom, selvom kun ca. halvdelen af patienterne har kendskab til psoriasis i familien. Hvis en af forældrene har psoriasis, har barnet omkring 10% chance for at udvikle sygdommen. Hvis begge forældre har sygdommen, bliver risikoen ca. 50%. Selvom sygdommen er arvelig, kan den som i din familie godt springe en generation over. Da der er kendt psoriasis på både moderens og faderens side, vil din datter have en øget risiko for at udvikle psoriasis, men jeg kan ikke give dig et nøjagtigt tal herfor.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Hjælper saltcremen fra Læsø Saltcare på psoriasis?
Håber på svar - da min psoriasis p.t. er i kraftig udbrud.

Med venlig hilsen
OV

Kære OV

Det er veldokumenteret, at vand med højt saltindhold har en gavnlig effekt på visse hudsygdomme, herunder psoriasis. Sammen med de ultraviolette stråler indgår saltvandsbade i behandlingen ved det Døde Hav og på Læsø. Ud fra vand med højt saltindhold, er der udviklet cremer indeholdende Døde Hav´s salt eller salt fra Læsø. For sidstnævntes vedkommende drejer det sig om tilsætning af restlage fra saltsyderiet.
De saltholdige cremer kan bidrage til afløsning af skællene, men der foreligger mig bekendt ikke nogen egentlig undersøgelse, som dokumenterer virkningen.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har i mange år haft psoriasis og har gået til behandling på Marselisborg hos dig og har igennem årene efterhånden prøvet en stor del af de behandlinger, der findes mod psoriasis. De sidste 10-15 år har mit psoriasis været i bedring og lige nu har jeg - efter en lysbehandling sidst på sommeren - kun ganske få pletter på kroppen.
 
Min søn på 26 år har desværre arvet sygdommen i svær grad. Han fik de første pletter, da han var 15 år og siden er det bare blevet værre og værre til stor gene for ham.
Han har store pletter på kroppen, i hele hårbunden og i både tånegle og fingernegle. Han blev for nogle år siden henvist af Ølholm til Marselisborg Hospital og har siden gået til kontrol der og har prøvet mange forskellige creme, fået sprøjte i neglene og har nu i godt 1 år fået Methotrexat. I begyndelsen var der en virkning af Methotrexaten, men nu synes han ikke det hjælper mere. I sidste uge var han til kontrol hos jer og fik blot at vide, at han skulle komme igen om 3 måneder, så skulle han måske have nogle indsprøjtninger, men nærmere fik han ikke at vide, så nu går han blot og venter på det. Han er umådelig træt hele tiden og kan sove på alle tider af døgnet. Kan det mon være en af bivirkningerne ved Methotrexaten?
 
Jeg har undret mig over, at han aldrig er blevet tilbudt lysbehandling. Det har altid  haft en god effekt på mit psoriasis, så derfor foreslog jeg ham at spørge om denne mulighed sidst han var på besøg hos jer. Hertil fik han det svar, at det var alt for farligt, da det er kræftfremkaldende. Det ved jeg selvfølgelig også passer, men hvordan kan det mon så være, at jeg får tilbudet? Han er meget plaget af hans psoriasis og derfor synes jeg også han skal have tilbudt de behandlinger, der findes, så han kan få et tåleligt liv.
 
Med venlig hilsen
MB

Kære MB

Du stiller en række spørgsmål om Methotrexatebehandling, der er den vigtigste systemiske behandling af psoriasis. Denne behandling tilbydes sædvanligvis personer, som ikke har tilstrækkelig effekt af smørebehandling og lysbehandling. Det er derfor naturligt, at du undrer dig over, at din søn ikke har fået tilbudt lysbehandling, men det er muligt, at hans psoriasis er fordelt på en sådan måde på huden, at den ikke egner sig til lysbehandling.
Methotrexate gives om tablet, men kan tillige gives som indsprøjtning. Indsprøjtning vælges hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af tabletter, eller hvis der er gener i tilslutning til tabletindtagelsen i form af kvalme og almen utilpashed. Hvis der derimod kommer leverpåvirkning i tilslutning til Methotrexat-tabletter, er der ikke nogen grund til at forsøge med indsprøjtninger. Mange psoriasispatienter bryder sig umiddelbart ikke om indsprøjtninger, men det er vores erfaring at stort set alle patienter kan oplæres af en sygeplejerske i at foretage en indsprøjtning i underhuden 1 gang ugentlig.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Min datter på 11 år har fået konstateret psoriasis og har været i behandling med Nizoralshampoo og betnovatopløsning uden synlige resultater i efterhånden 4 mdr. Hun klør sig til blods og produkterne svier i hendes sår. Jeg leder efter et alternativ til denne behandling, har I et foreslag ?
 
Jeg vil egentlig gerne have en anden læges syn på det, hendes hudlæge svæver lidt mellem svamp og psoriasis og jeg kan sjældent få et klart svar omkring bivirkninger etc.. Min egen mor, som har været ramt af psoriasis siden hun var ung, - synes mere det ligner svamp, som min bror lider af i ansigt og hovedbund.
 
Jeg føler, jeg famler lidt i blinde her og jeg ønsker ikke at fortsætte med at behandle hende med produkter som ikke er relevante. Kan I hjælpe os på rette vej ?

Venlig hilsen
Christine S
 
Kære Christine S

Når der er kløende skællende forandringer i hårbunden, kan det dreje sig om flere sygdomme, herunder psoriasis og skæleksem. Ved psoriasis findes der sædvanligvis pletvise forandringer, som kan strække sig udenfor hårgrænsen, mens der ved skæleksem ses mere diffus skælafsætning. Hårbundspsoriasis kan være det eneste tegn på sygdommen, men ofte vil der i forløbet udvikles typisk psoriasis andre steder på huden, typisk på albuer og knæ. Ved skæleksem kan der ses forandringer i ansigtet, dvs. skæl i øjenbryn og skællende rødme ved næsefløje samt i øregange. Selv for eksperter kan det undertiden være vanskeligt at skelne mellem psoriasis og skæleksem.
Når din hudlæge har talt om svamp, skyldes det nok at skæleksem kan forværres af en bestemt hudsvamp, som de fleste har i hårbunden, men som findes i større mængde hos personer med skæleksem. Derfor kan midler mod svampe, herunder Nizoral shampoo bedre skæleksem. Psoriasis kan behandles med D-vitamin holdige cremer eller opløsninger. De nyrebarkhormonholdige præparater, herunder Betnovat-opløsning kan bruges til behandling af begge sygdomme. Endvidere findes der nu et produkt, som indeholder både D-vitamin og binyrebarkhormon, til behandling af hårbundspsoriasis. Hvilken behandling der er den bedste afhænger af diagnosen. Det er derfor vigtigt, at du får stillet en så præcis diagnose som muligt.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe.
 
Jeg har et stort problem. Jeg har psoriasis og har altid fået at vide at det ikke smitter. Heller ikke på mig selv. Jeg diskuterede voldsomt med en veninde, hun mener bestemt hendes hudlæge har sagt at psoriasis smitter den omkringliggende hud især i hovedbunden. Det skulle angiveligt ske hvis man kradser i hovedbunden. Det er meget vigtigt for mig at vide hvis det er rigtigt.
 
Med venlig hilsen
AGC

Kære AGC

Det er vigtigt at slå fast, at psoriasis ikke smitter, dvs. at der ikke er nogen mikroorganismer, som overfører sygdommen fra person til person, eller at patienten smitter sig selv.
Imidlertid er det sådan, at krads og anden irritation af huden, herunder hudafskrabninger og sår, kan resultere i en lokaludvikling af psoriasis. Derfor kan nogle patienter opleve, at der opstår psoriasis, hvor man klør sig. Derfor er det for psoriasispatienter vigtigt, ikke at irritere huden, herunder at undgå krads.
En kløende psoriasis er sædvanligvis udtryk for at den givende behandling ikke virker tilstrækkeligt. Derfor bør du konsultere din læge for at få ordineret en mere effektiv behandling.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har med interesse læst artiklen i psoriasis nyt omkring psoriasisbehandling og livskvalitet, og synes det er godt med noget mere fokus på denne sammenhæng.

I den forbindelse kunne jeg tænke mig at få lidt fakta omkring den biologiske behandling.
Situationen hos os ser således ud:
Vores søn Nikolaj på snart 18 år har siden han var 3 år kæmpet med svær psoriasis på hele kroppen.

Vi har været igennem det traditionelle behandlingssystem i alle disse år :
-div. creme'er (Daivonex, Diproderm, Elocon og en masse fugtighedscreme) -klimabehandling Israel (dog kun da han var ca.4år) -lysbehandlinger og Nikolaj skal nu igen starte på lysbehandling da denne behandlingsform virker temmelig godt på ham dog holder behandlingen ikke så længe, afsluttede sidste lysbehandling i december 08.
Men det er jo 3 gange ugentlig i måske 5-6uger så det griber en del ind i hans hverdag og skolegang.

Her er det så vi ser den biologiske behandling som en mulighed men ønsker nogle fakta:

-vil/kan man behandle en "kun" 17-18 årig med disse biologiske midler ?
-hvem, udover patient og forældre, tager stilling til om denne behandlingsform skal afprøves?
-hvordan foregår behandlingerne og hvor ?
-bivirkninger

Med Venlig hilsen
Familien Ottesen

Kære Familien Ottesen

Biologiske lægemidler anvendes til svær psoriasis hos voksne, dvs. fra 18-års alderen. Med svær psoriasis menes, at sygdomme ikke kan behandles tilfredsstillende med sædvanlig behandlinger, herunder creme, lys og tabletbehandling. For tabletbehandlingerne gælder det, at Methotrexate sædvanligvis skal være forsøgt, inden der overvejes biologisk terapi.
De biologiske lægemidler omfatter Enbrel, Humira, Remicade og Stelara. De 3 førstnævnte er tillige godkendt til psoriasisgigt. Som anført anvendes disse lægemidler til voksne, men for Enbrels vedkommende er der endvidere mulighed for at behandle ned til 4 års alderen.
De biologiske lægemidler er sædvanligvis effektive, uden at der ses bivirkninger. Men da der er en risiko for hæmning af immunsystemet resulterende i svære infektioner, reserveres behandlingen til patienter, som ikke kan behandles med sædvanlige psoriasismidler.
Jeres søns hudlæge vil være i stand til at vurdere, om han opfylder betingelserne for at få tilbudt biologisk behandling.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor
 

Kære Knud Kragballe

Undertegnede er i behandling for psoriasis med Neotigason ( 25mg/dag) og creme/salve, Daivobet/Daivonex. Vil indtagelse af Malarone, anbefalet til rejse til et malariaområde, give problemer i relation til min psoriasis? 

Med venlig hilsen
Erik Dreyer

Kære Erik Drejer!

Ved rejser til områder med risiko for malaria, er det vigtigt at tage forebyggende behandling. Der findes forskellige typer af anti-malaria midler.

For psoriasispatienter er det vigtigt at vide, at de Klorokinholdige antimalariamidler undertiden kan forværre sygdomme. Derimod har Malarone ikke nogen skadelig virkning på din psoriasis. Ligeledes påvirker Malarone ikke virkningen af de behandlinger, som du får for din psoriasis.

Med venlig hilsen

Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

Min datter på 37 har desværre arvet en let psoriasis fra mig. Hun har flere veninder, der er læger som hendes far. En af dem har overbevist hende om at ekstra indtagelse af D vitamin hjælper.

Jeg kan huske en læser i psoriasis nyt for nyligt spurgte om det samme. Jeg husker også svaret, men ville være meget glad hvis i vil sende mig det igen gerne via e-mail. Bladet er bortkommet.

Med venlig hilsen
Lis Østergaard

Kære Lis Østergaard

De seneste år er det vist at D-vitamin har en række gavnlige virkninger på led og muskler. Det er derfor vigtigt, at alle får tilstrækkelig af dette vitamin. Dette kan ske på flere måder: Indtagelse af fødemidler indeholdende D-vitamin, ved tilskud af D-vitaminholdige tabletter og endelig ved at udsætte huden for sollyset. Sollyset fremmer nemlig dannelse af D-vitamin i huden.

Man skal imidlertid være påpasselig med tilskud af D-vitaminholdige tabletter, idet der kan opstå en D-vitamin forgiftning pga. et øget kalkindhold i blodet. Derfor bruges D-vitamin tabletter ikke til behandling af psoriasis. Derimod kan der bruges D-vitaminholdige smøremidler som Daivonex creme og Daivobet salve.

Påsmøring af Daivonex og Daivobet medfører en kraftig virkning lokalt i huden uden at der samtidig sker en påvirkning af organismens stofskifte.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har et spørgsmål i forhold til den biologiske raptivabehandling af psoriasis. Jeg har en mor, der efter sommerferien er opstartet raptivabehandlinen. Hun har haft sygdommen siden hun var ca 20 år, og er plaget af det fra top til tå. Hun har den sjældne psoriasis, som er værst om sommeren, hvor det virkelig kommer i udbrud og bliver betændt.

Efter opstarten af Raptivabehandlingen er det mindsket væsentligt, hvilket er helt fantastisk. Men den anden dag fik hun et brev fra Marselisborg hospital, om at der hos nogle personer er påvist en virus i hjernen, som får samme behandling.

Derfor er jeg meget interesseret i at høre mere om denne bivirkning til raptiva. Hvad omfatter sygdommen, og hvor farlig er den? Kan hun gennem hendes kontroller få opdaget om visussen er under udvikling, og så nå at stoppe behandlingen i tide?
Håber I kan hjælpe mig!

Med venlig hilsen
Louise Rasmussen

Kære Louise Rasmussen!

Raptiva er et biologisk middel til behandling af svær psoriasis. Desværre har det vist sig, at langtidsbehandling med Raptiva øger risiko for aktivering af en virusinfektion i hjernen.

Selvom det er en sjælden forekommende bivirkning, er det af hensyn til patienternes sikkerhed, besluttet at trække behandlingen ud af markedet.

Patienter i Raptiva-behandling er derfor kontaktet af deres hudlæge mhp. skift til anden behandling.

Med venlig hilsen

Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

Jeg henvender mig til jer da jeg på nuværende tidspunkt er praktikant ved Center for Ernæring og Terapi. Her har jeg et brændende ønske om at arbejde med psoriasis og diæt og skal hertil skrive en opgave.

Jeg ønsker at finde og afprøve eventuelle ting/metoder af mht. diæt på min søster, som er stærkt ramt af psorisis over hele kroppen. Jeg vil derfor høre om I kan hjælpe mig på vej med materiale eller nyeste forskning / viden omkring emnet?

Med venlig hilsen
Kamilla K. Sørensen

Kære Kamilla K. Sørensen

Diæt og psoriasis er et tilbagevendende spørgsmål. Der er i dag ingen videnskabelige holdepunkter for at specielle diæter gavner sygdommen. Men det er for nylig vist, at overvægt er en risikofaktor for at udvikling af psoriasis.

Ligeledes ved vi, at vægttab kan have en gavnlig virkning på sygdommen. For overvægtige med psoriasis bør der derfor forsøges at tabe i vægt. Endvidere bør din søster vide, at alkohol ofte medfører en forværring af psoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Er psoriasis og sebororisk dermatitis det samme og vil behandling til brug for psoriasispatienter også kunne bruges på personer med sebororisk dermatitis? Kan I evt. oplyse forskellen på de to, idet jeg har hørt de skulle være i samme familie!?

Mvh
Michael Jørgensen

Kære Michael Jørgensen!

Seborroisk dermatit/eksem og psoriasis er ikke den samme sygdom, men da begge sygdomme er almindelig forekommende, findes der personer som lider af begge sygdomme. I disse tilfælde kan det, selv for hudlæger, være vanskelig at stille den rigtige diagnose.

Seborroisk eksem er sædvanligvis begrænset til hårbund og ansigt, mens psoriasis kan angribe alle hudområder. Det antages i dag, at seborroisk eksem udløses/forværres af en hudsvamp. De fleste skælshampooer indeholder derfor et stof, som dræber denne hudsvamp. Disse skælshampooer har derimod ikke nogen virkning på psoriasis. Der er derimod andre behandlingsmidler, f.eks. binyrebarkhormonholdige cremer og opløsninger, som virker på begge sygdomme.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Jeg må først give en stor tak for jeres arbejde med psoriasis patienter. Jeg har smurt mig selv med daivobet i mange år fordi det er det eneste der hjælper, problemet er det fedter helt vildt. Kan man ikke få det i en tablet form eller i en creme som ikke fedter? Har let psoriasis i hovedbunden og mest på arme og albuer, engang forsvandt det helt da jeg smurte mig 2 gange dagligt med daivobet men kan jeg ikke nu da det fedter så meget. På forhånd tak.

Med venlig hilsen
René Hansen

Kære René Hansen!

Daivobet som indeholder binyrebarkhormon og D-vitamin findes kun som salve. Det betyder, at du er nødt til at finde dig i den fedtende effekt. Dog kan du nøjes med at smøre dig 1 gang om dagen, idet virkningen sædvanligvis ikke bedres ved påsmøring 2 gange daglig.

Mht. din psoriasis i hårbunden er der fremkommet en gel, som indeholder de samme aktive stoffer som Daivobet. Denne gel hedder Xamiol og har ofte en hurtig indsættende effekt efter påsmøring 1 gang om dagen, typisk om aftenen.

Selvom Xamiol gel er meget mindre fedtende end Daivobet salve, foretrækker nogle at vaske gelen ud af hårbunden næste morgen.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg har fået konstateret psoriasis under neglene - de bliver fortykket, og løsner sig. Hvad kan jeg smøre med - findes det tabletkur?

Med venlig hilsen
Familien Kirketerp

Kære Familien Kriketerp!

Neglene angribes hos mange med psoriasis. Hos nogle drejer det sig om ubetydelige fordybninger i neglepladen, men hos andre kommer der afløsning, misfarvning og fortykkelse af neglepladen.

Behandlingsindsatsen afpasses efter hvor svær er neglepsoriasis, og hvor meget af huden er angrebet.Virkningen af lokalbehandling er ofte skuffende, selvom der bruges potente smøremidler. Derfor forsøges undertiden indsprøjtning af binyrebarkhormonopløsning i neglefolden, men også her er der ofte behandlingssvigt. Bløde røntgenstråler (Bucky) har heller ikke nogen pålidelig virkning.

Såkaldt systemisk behandling, dvs. med tabletter eller de nye biologiske lægemidler, har den bedste effekt på neglepsoriasis. Hvilken behandling der egner sig bedst for dig, afhænger af din sygdoms sværhedsgrad, og af i hvilken grad psoriasis påvirker din livskvalitet. Jeg synes, du igen skal tale med din hudlæge om behandlingsmulighederne for din neglepsoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg ville starte med at ønske jer et godt nytår, og fortælle at det er utrolig dejligt at have nogle at skrive til. Det er en stor hjælp at kunne få hjælp udenom lægen.

Jeg er en pige på 16, som har haft psoriasis de sidste ca 4 år. Det er lidt i hovedbunden, lidt på ryggen og armene. Jeg føler mig lidt generet af det, og håber på at kunne komme til israel, da jeg kun har hørt positive ting om behandlingen. Jeg ligger sikkert ikke inden for gruppen af svært ramte, men jeg ville hellere end gerne selv betale rejsen, hvis der stadig ville være mulighed for at rejse med en gruppe? Jeg ville høre om det var muligt, og hvis ja, hvad ville prisen så cirka ligge på? Mit andet spørgsmål er om p-piller kan påvirke min psoriasis?

På forhånd mange tak for hjælpen!

Med venlig hilsen
Jamilla Vang

Kære Jamilla Vang!

Som teenager er det naturligt, at du er meget generet af din psoriasis, også selv om måske kun små hudområder er angrebet. Heldigvis kan der i din alder tilbydes mange forskellige behandlinger.

Du spørger specielt om behandlingsrejse til Israel, dvs. såkaldt klimaterapi. Behandlingen omfatter et ophold ved Det Døde Hav hvor der bades i solen og havet. Det er hovedsagelig solbadning, som er afgørende for den gavnlige effekt på psoriasis.

Mange oplever, at psoriasis er afglattet efter de 4 ugers ophold samtidig med at den øvrige hud er blevet mørkebrun og man føler sig vel tilpas. Imidlertid er det meget varierende, hvor lang tid virkningen holder. Hos nogle går der mange måneder inden sygdommen kommer tilbage, mens der hos andre, f.eks. efter en halsinfektion, kan ses hurtigt tilbagefald.

Du bør tale med din hudlæge, om du kan komme i betragtning til en sådan behandlingsrejse. Foruden den gavnlige effekt på din psoriasis, vil en sådan rejse også give dig mulighed for at få kontakt med andre som har samme problem som dig. P-piller har ikke nogen sikker virkning på psoriasis. Derfor skal din psoriasis ikke afholde dig fra at bruge P-piller.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Ville lige hører om i kunne hjælpe mig med hvilken viden der foreligger omkring psoriasis og brugen af aloe vera produkter. er der lavet tests og hvad viste testne, og hvilken erfaringer har man gennerelt med pso - aloe vera. håber i vil hjælpe mig

Med venlig hilsen
Thomas Sandbjerg Ejsing

Kære Thomas Sandbjerg Ejsing!

En fugtighedscreme indeholdende aloe vera er næppe bedre end andre fugtighedscremer. Der er ingen videnskabelig holdepunkter for at aloe vera i sig selv har en gavnlig effekt på psoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg har en dreng på 4 år med psoriasis, jeg synes det er meget svært, da han ikke selv siger når det klør og det skal smøres, jeg smører ham 2-3 gange om dagen, og han bliver lige sur på mig hver gang, han siger det hjælper, men hvorfor så blive sur når jeg vil smører ham.

Jeg læser alle steder at der er arveligt, men han er den eneste i vores familie der har det, han fik skoldkopper da han var 2 måneder, og fik udslæt i panden som kunne ligne pso. det i panden forsvandt med cream og er aldrig kommet tilbage, men så fik han på øjne, under armen, i hovedbunden, bag øret, på tissemanden og i numsen.

Jeg har været hos en hudlæge med ham, og han ville ikke anbefale homoncream da han er så lille, men jeg kan ikke se nogle andre udveje, da almindelig cream (physiogel) kun hjælper ligt, hvor tit må man bruge homoncream, og hvad sker der når man bruger det? Kender i andre små børn med pso? Har i nogle gode råd jeg kan bruge?

Med venlig hilsen
Christina Nielsen

Kære Christina Nielsen

Det er korrekt, at psoriasis er en arvelig sygdom. Men kun hos ca. 50% af psoriasispatienter er der oplysninger om tilfælde i den nærmeste familie. Det skyldes formentlig, at arvgangen er kompleks, hvilket betyder, at sygdommen kan springe flere generationer over.

Fugtighedscremer, herunder Physiogel, er ikke tilstrækkelig til behandling af din søns psoriasis. Selv om han kun er 4 år gammel, er der mulighed for at vælge enten en binyrebarkhormonholdig creme eller en af de nye cremer indregistreret til behandling af børneeksem.

Med hensyn til binyrebarkhormoncreme skal det være et af de milde midler, dvs. tilhørende gr. I og II. Med hensyn til eksemcremerne drejer det sig om præparaterne Elidel creme og Protopic salve.

Efter min mening bør du igen tale med hudlægen om at få en effektiv og samtidig sikker behandling af din søn. Selv om din søn har fået psoriasis i en ung alder, bør du være optimistisk. Tit ser vi at sygdommen kan gå i ro. Du kan evt. kontakte din lokale psoriasisforening, hvis du ønsker at komme i kontakt med andre familier, hvor der er børnepsoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej Knud Kragballe!

Jeg er en frisk dreng på 15, og jeg lider af psoriasis. Jeg undrede mig meget over, om man kunne tage en uddannelse på frisørlinjen, når man nu har denne her hudlidelse? Det er virkelig noget jeg brænder for at ville blive. Er det muligt?

Med venlig hilsen
Michael Do

Kære Micael Do!

Sædvanligvis medfører psoriasis ikke nogen erhvervsmæssig begrænsning. Mht. frisørfaget vil der være en belastning af huden på hænderne i form af kontakt med vand og sæbe. Hos en person med tendens til psoriasis kan denne hudirritation en sjælden gang udløse psoriasis. Med mindre du i forvejen har psoriasis på dine hænder, synes jeg dog ikke at du skulle fravælge frisøruddannelsen.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg har en søn på 6 år, som for ca. 1 år siden fik konstateret psoriasis. Siden han var lille har han haft udbrud, som er blevet behandlet som svamp, indtil vi kom til en hudlæge som stillede diagnosen. Han har fået davivot creme, som vi bruger når han får udslæt.

Mit spørgsmål er om vi kan gøre noget for at forebygge, da han er ramt lidt sarte steder. Han er ramt i numsen, bag tissemanden og på pungen, samt i øregangene og lidt over øjet. Alle steder som jeg mener må være mere sarte omgivelser end ex. albuer etc. Cremen virker på få dage, men er bekymret for om han kan tage skade af at blive behandlet disse sarte steder?

Med venlig hilsen
Betina Schelller, mor til Bertram

Kære Betina Scheller!

Hos børn kan det være vanskeligt at stille diagnosen psoriasis. I starten kan sygdommen forveksles med svamp og eksem. I barnealderen er det karakteristisk, at sygdommen især sidder på generende steder som hårbund, ansigt, hudfolder og ydre kønsdele.

Hos mindre børn fravælges ofte tabletbehandling og lysbehandling. Tilbage er smørebehandlingerne. Blandt binyrebarkhormonerne bør der vælges de milde midler, dvs. gr. I og II, eksempelvis henholdsvis Hydrocortison og Locoid. En anden mulighed er Daivonex creme, som indeholder D-vitamin.

I modsætning til binyrebarkhormoncremerne er Daivonox velegnet til langtidsbehandling, dog skal man være opmærksom på, at Daivonex kan irritere huden. Hos børn med psoriasis kan Elidel creme eller Protopic salve være et godt valg. Både Elidel og Protopic er indregistreret til behandling af børneeksem, men det har vist sig, at disse behandlingsmidler ligeledes har en god virkning på psoriasis hos børn.

Du bør tale med din hudlæge om, hvilken af disse behandlingsmuligheder der egner sig bedst for din søn.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Min datter på 17 år har fået konstateret psoriasis. Det kom jo fuldstændig bag på os, og da jeg uheldigvis ikke var med hende hos hudlægen, har jeg som mor et par spørgsmål. Hun har fået at vide, at hun skal gå i lysbehandling 2 gange om ugen i foreløbig mindst en måned. Mine spørgsmål er nu:

1. Må hun tage lidt solarium samtidig med lysbehandling - f.eks. 1 gang om ugen (har hørt det også kan hjælpe lidt)?
2. Må hun bruge anden form for behandling medens hun får lysbehandling. f.eks. smøre aloe vera creme på, når det klør mest?

Det skal nok lige nævnes, at hendes udbrud p.t. sidder i hovedbunden, bag ørerne, hele mave og bryst og op langs med rygsøjlen. Hudlægen havde sagt til min datter, at det var "dryp-psoriasis". Min baggrund for at spørge til om vi må bruge aloe vera er, at jeg jo - siden hun fik det konstateret - har prøvet at høre rundt omkring og læse mig til, hvad det egentlig er for en sygdom, vi har med at gøre, og jeg hører, at aloe vera kan være godt. Som min datter selv siger. Mor jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til sygdommen, da jeg ikke helt ved, hvad det er.

På forhånd tak  

Med venlig hilsen
HB

Kære HB!

Når du får lysbehandling bestråles huden med ultraviolette stråler. Bestrålingens varighed er afpasset efter din hudtype. Derfor bør du ikke samtidig udsætte din hud for andre ultralviolette stråler. Dette gælder både solstråler og solarium.
Derimod kan det være en god ide at supplere med smørebehandling. Således bør du som regel anvende en fugtighedscreme (dog uden salicylsyre) i forbindelse med lysbehandling, idet de ultraviolette stråler bedre trænger ind i en smurt hud. Endvidere kan du i starten af lysbehandlingen have gavn af en creme/salve indeholdende binyrebarkhormon og/eller D-vitamin idet behandlingseffekten hermed øges. D-vitamin creme (Daivonex) påsmøres efter lysbehandlingen).
En fugtighedscreme indeholdende aloe vera er næppe bedre end andre fugtighedscremer. Der er ingen videnskabelig holdepunkter for at aloe vera i sig selv har en gavnlig effekt på psoriasis.
Det er naturligt, at din datter har mange spørgsmål til sygdommen og dens behandling. Der ligger efterhånden mange informationer på internettet, men de mest pålidelige oplysninger kan du få hos din hudlæge.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg har haft psoriasis pontuløs tror jeg nok det hedder, det har jeg haft i fire og et halvt år på mine hænder og fødder. Mine fødder er meget medtaget og de gør meget ondt. Nogen gange kan jeg slet ikke gå. Jeg er begyndt at tage fiskeolie epa-gla. Det hjælper lidt på mine hænder, men fødderne har det ikke godt. Håber du kan give mig gode råd og hjælp.

Med venlig hilsen
Juliane Thorleifsen

Kære Juliane Thorleifsen!

Pustuløs psoriasis, som oftest er lokaliseret til hænder og fødder, har et lunefuldt forløb og er ofte vanskelig at behandle. Traditionelle smøre- og lysbehandlinger virker langt fra altid. Den mest effektive lokalbehandling er Dermovat, evt. dækket af en plastikfilm 4-8 timer dagligt. Denne behandling kan være særdeles effektiv, men må ofte gentages.Hvis lokalbehandlingen ikke er tilstrækkelig, er der mulighed for forskellige tabletbehandlinger. Du bør diskutere med din hudlæge, om dette kan være en mulighed for dig.Jeg tror næppe, at fiskeolie vil have tilstrækkelig virkning på din generende hudsygdom.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg har her til sommer fået konstateret neglepsoriasis, som 38 årig. Det er indtil videre gået ud over 7 fingernegle og begge storetånegle. Ca. halvdelen af hver negl er løsnet og nu kan jeg se begyndende fortykkelser. Har ikke set skæl (men det er måske kun en stakket frist??).Jeg har ikke pso andre steder end neglene. Jeg har været ved en hudlæge her i Aalborg. Efter en negativ test for svamp gav hun mig 3 gange røntgenstråler med en uges mellemrum. Under dette forløb blev flere negle angrebet - men de blev ikke behandlet - desuden blev de angrebne negle værre. Hun tvivlede derfor på, at det virkede, MEN sagde at der så ikke var andre muligheder for behandling, og at jeg ikke skulle komme igen.

Jeg var mildest talt chokeret da jeg gik derfra og på grådens rand. Nu har jeg så læst at der rent fakisk er flere muligheder. Det gør mig da glad - selv om jeg kan se, at det ikke er alle der kan hjælpes. Mit spørgsmål er derfor, om hvad du mener, er det næste der skal prøves - og om der er nogle hudlæger omkring Aalborg, der har stor erfaring med negle-pso. Det påvirker mig selvfølgelig en del, og jeg er rædselsslagen for om det bare bliver værre og værre, så jeg til sidst ingen negle har. 

Med venlig hilsen
Ann Jensen

Kære Ann Jensen!

Neglene angribes hos mange med psoriasis. Hos nogle drejer det sig om ubetydelige fordybninger i neglepladen, men hos andre kommer der afløsning, misfarvning og fortykkelse af neglepladen. Behandlingsindsatsen afpasses efter hvor svær er neglepsoriasis, og hvor meget af huden er angrebet.Virkningen af lokalbehandling er ofte skuffende, selvom der bruges potente smøremidler. Derfor forsøges undertiden indsprøjtning af binyrebarkhormonopløsning i neglefolden, men også her er der ofte behandlingssvigt. Bløde røntgenstråler (Bucky) har heller ikke nogen pålidelig virkning.Såkaldt systemisk behandling, dvs. med tabletter eller de nye biologiske lægemidler, har den bedste effekt på neglepsoriasis. Hvilken behandling der egner sig bedst for dig, afhænger af din sygdoms sværhedsgrad, og af i hvilken grad psoriasis påvirker din livskvalitet. Jeg synes, du igen skal tale med din hudlæge om behandlingsmulighederne for din neglepsoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Har haft pso i flere år. Først i hovedbunden, senere under armene og i lysken og nu det sidste år også i øjenvipperne. Har ved hudlægen fået en creme Locoid 0,1% til at smøre området omkring vipperne. Er meget forsigtig og dupper kun på de ”angrebne” steder og kun, når huden bobler op. Har de sidste 2 uger haft problemer med øjnene, som føles meget varme (som en radiator på bagsiden af øjenlågene), samt er mit syn blevet dårligere. Er stærkt nærsynet. Var hos optikeren for 2 dage siden, og han var forbavset over, at jeg fokuserede meget længe, før bogstaverne stod klare. Er der andre behandlingsformer? Har fået max antal buggy-behandlinger for 2 år siden.

Med venlig hilsen
H.Jensen

Kære H. Jensen!

Det er et særligt problem, når psoriasis angriber huden omkring øjnene. Ikke alene er det kosmetisk generende, men behandlingen er også vanskelig. Hvis der vælges en creme indeholdende binyrebarkhormon, kan dette trænge igennem huden og fremkalde eller forværre grøn stær. Derfor bør der kun anvendes de mildeste binyrebarkhormoncremer som Hydrocortison – og selv i disse situationer bør det gøres under vejledning af hudlæge.Alternativt kan der vælges Daivonex creme, som indeholder D-vitamin, men denne creme kan irritere huden. En tredje mulighed er at anvende Elidel creme eller Protopic salve som er indregistreret til behandling af børneeksem, men som tillige har en god virkning på psoriasis, især i ansigtet. Du kan tale med din hudlæge om disse behandlingsmuligheder.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg er hårdt angrebet af pso på begge ben og balder, og er nu blevet angrebet på selve pungen, så mit spørgsmål lyder: Kan jeg bruge daivobet elller dermovat (jeg har begge dele) evt. blandet med f.eks. Marselisborg-creme, så det ikke bliver for stærkt da det jo er i skridtet, hvor man skal passe på, eller kan jeg bruge begge to rent evt. hver anden dag med et tyndt lag?

Med venlig hilsen kkj

Kære kkj!

Smørebehandling af psoriasis må afpasses efter hvilke hudområder, der er angrebet. Dette gælder specielt for de binyrebarkhormonholdige midler. Således er huden i ansigtet og hudfolder tynd, hvilket betyder, at virkningen på psoriasis er kraftigere samtidig med at risikoen for bivirkninger er øget.

Til benene og balderne kan du således bruge Daivobet eller Dermovat, mens du til pungen bør bruge et mildere middel som f.eks. Emovat og Locoid. Det må frarådes at blande de potente smøremidler med en fugtighedscreme, dels fordi du aldrig kan vide hvor meget hudvirkningen er nedsat, og dels fordi den aktive creme ikke altid er forligelig med fugtighedscremen. Dette kan medføre at virkningen ophæves.

Med venlig hilsen

Knud Kragballe, Professor

Jeg har erfaret at min søn har Invers psoriasis. Har I nogen erfaring med det middel som hedder Kolorid Sølv som drikkes?

Venlig hilsen

PZ

Kære PZ!

Vi har ikke noget kendskab til Kolorid Sølv. Ligeledes har vi ikke kunnet finde nogle oplysninger om dette middel.

Med venlig hilsen

Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

I en udsendelse 10/10 på DR2 naturtid om chili blev der omtalt en salve eller creme med indhold af chili der skulle have en lindrende virkning på udslet af psoriasis,er det noget i kender til,og er det evt.noget der fås i handelen eller er det kun forsøg indtil videre,har et barnebarn der ofte får nogle voldsomme udslet,på hele kroppen,på forhånd tak

Venlig hilsen
PS

Kære PS

Chili indeholder stoffet capsaicin, som er ansvarlig for smagen af chili. Capsaicin har en indvirkning på hudens nerveender, især for de nervefibre som er ansvarlige for kløe og smerte. Derfor er capsaicinholdig creme forsøgt anvendt til behandling af kløe og smerte i huden. Endvidere foreligger der undersøgelser som viser, at en capsaicinholdig creme ikke alene fremkalder en brændende fornemmelse i huden, men også kan bedre psoriasis.
Behandlingen har dog ikke fundet indpas, idet effekten ikke er på højde med hvad der ses med andre smørebehandlinger. Du kan dog spørge efter en chili (capsaicin-holdig) creme i helsekostforretninger.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har igennem mange år haft udbrud af influenzalignende karakter. Min krop bliver mat og øm (som hvis den havde fået en omgang tæv/ uden dog at vide helt hvordan det føles) Det er måske 3 – 4 gange om året og varer måske under en uge.
Jeg registrerer en sammenhæng imellem at jeg kan pille huden af enten lillefingrenes og nu også ringfingerens knoer, og på et tidspunkt også hælen og albuerne. Jeg oplevede at jeg først ”tabte” huden, og derefter fik muskelsmerterne nogle dage senere. I dag er der længere periode mellem at det sker (denne gang måske 3 uger) Min søvn bliver i disse perioder overfladisk og let.
Er der noget i disse symptomer der ligner noget har hørt om før?

Med venlig hilsen
DLH

Kære DLH

Ud fra din beskrivelse er det ikke muligt for mig at stille en diagnose. Dog kan jeg sige, at det næppe drejer sig om psoriasis. Mit forslag er, at du får en henvisning til en hudlæge, som kan se på dit udslæt når dette er til stede.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe
 
Jeg mangler virkelig råd til min psoriasis som jeg har i det meste af hårbunden, navlen, skridtet og til tider på brystet. Jeg har de sidste 10 år brugt de fleste hormoncremer udskrevet af læge og hudlæge, og min nye hudlæge har stoppet dette. Senest brugt daivobet i 14 dage med fint resultat men dagen efter stop er det tilbage igen. Jeg har så prøvet alle former for plejecremer, tjærecremer, lysbehandling og INTET virker. Min psoriasis har aldrig stille perioder men er ALTID meget blussende og generende.
Jeg har nu givet op og føler ikke nogen ved hvad de skal stille op med mig?
har i nogle råd, evt om medicin eller alternativ behandling?

Venlig hilsen
MP

Kære MP

Tak for dit brev som afspejler den fortvivlelse, som alle med en kronisk hudsygdom kan opleve.
Det er naturligt, at man som patient ind i mellem kører træt i de forskellige smøre- og lysbehandlinger. Det tager ofte lang tid at smøre sig ind. Cremerne kan være meget fedtede og virker ikke altid som forventet. Ligeledes kan en lysbehandling være vanskelig at gennemføre, idet den ofte indebærer, at du skal møde hos hudlægen flere gange ugentligt.
Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at alle med psoriasis kan behandles. Der findes en bred vifte af behandlingstilbud, som er afpasset efter sygdommens sværhedsgrad, herunder virkningen af tidligere behandling. Hvis du oplever, at lokalbehandling og lysbehandling ikke er tilstrækkeligt, bør du vurderes mhp. en tabletbehandling, sædvanligvis Methotrexate. Hvis en sådan behandling ikke har tilstrækkelig effekt, er der mulighed for at få tilbudt biologisk terapi. Du bør derfor stadig være optimist.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Selvom mit spørgsmål drejer sig om Vitiligo (hvide pletter) håber jeg at De vil læse det alligevel, da der ikke findes en forening for Vitiligo,.. måske kunne Vitiligo-patienter rummes af Psoriasisforeningen ??

Er der forskel på behandlingsmuligheder fra de forskellige regioner / kommuner? Jeg mener kan en fattig kommune beslutte at man kun vil behandle synlige steder mens man i andre kommuner kan blive behandlet over det hele?

Jeg har udbredt Vitiligo over store dele af kroppen og det breder sig meget hurtigt,.. jeg ser nye pletter dagligt.

Hudlægen hér på Bornholm mener at man kun kan få behandling på synlige steder og hans definition af ”synlige steder” er stort set kun ansigt og hænder selvom jeg har det i store plamager på hele kroppen.

Desværre tor jeg nok at det afspejler sig i henvisningen til Bispebjerg.

På Bispebjerg hospital, som skal behandle mig (til november), siger de at man har ret til behandling over hele kroppen.

Hvem sætter disse regler og hvilke rettigheder har jeg??

Venlig hilsen
MG

Kære MG
Det drejer sig om en brevkasse for psoriasis. Jeg foreslår, at du taler med hudlægerne på Bispebjerg Hospital om dine behandlingsrettigheder.

Med venlig hilsen
Knud KragballeProfessor

Kære Knud Kragballe

Jeg har et par spørgsmål vedrørende psoriasis:

Er der konstateret nogen mulig sammenhæng mellem psoriasis og B12 vitaminmangel ?Er der konstateret nogen mulig sammenhæng mellem psoriasis og salmonellaforgiftning ?

Med venlig hilsen
”B12”

Kære B12

Mht. salmonellainfektion er der ikke nogen speciel sammenhæng med psoriasis. Det vides, at infektioner i almindelighed kan forværre psoriasis. Dette gælder især halsbetændelse fremkaldt af streptococcer. 

Det har i en del år været diskuteret, om der er en sammenhæng mellem psoriasis og vitamin B12 mangel. Hvis man undersøger en gruppe af psoriasispatienter, har de samme koncentration af vitamin B12 i blodet som raske normale personer. Der er således ikke holdepunkt for, at en vitamin B12 mangel kan forklare psoriasis. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en ekstra tilførsel af vitamin B12 kan bedre psoriasis. Således foreligger der undersøgelser med en vitamin B12-holdig creme, som i en vis grad bedrede psoriasis. Bedringen var dog ikke så udtalt, at denne creme er blevet markedsført.
Vitamin B12-mangel giver mange forskellige symptomer, herunder tunge forandringer som beskrevet af dig. Psoriasis er imidlertid ikke et symptom på vitamin B12-mangel. Når du har registreret en bedring af din psoriasis i forbindelse med behandling for din vitamin B12-mangel, kan det være tilfældigt, eller være fordi din almentilstand er bedret.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor