Hej Knud Kragballe

Jeg er ny i denne pso verden og vil derfor gerne bede om din hjælp. Min pso er pt. rimelig let og som jeg kan læse ud fra de generelle årsager til pso, så er det nok lidt selvforskyldt (alkohol, stress og dårlige spisevaner) Jeg fik første gang pso omkring 18 års alderen i forbindelse med et nyt stressende job, men blev indkaldt som værnepligtig, hvorefter det hurtigt forsvandt igen. Min militære karriere er pt på det mest stressende niveau jeg over hovedet har oplevet og det kombineret med alt for meget druk og junkfood gør det nok ikke bedre. Jeg kommer ind i en periode nu her hvor jeg ved at min arbejdsbyrde vil, på trods af jeg allerede er stresset, vil stige markant. Er der noget jeg kan gøre for at minimere udviklingen af mit pso? Massere af motion og sund kost er allerede på programmet, ligeledes bliver der skåret betydeligt ned på alkoholen. Er der nogle ting der er bedre at spise end andre? Håber du kan hjælpe en nybegynder med pso. På forhånd tak!

Venlig hilsen
TH

Kære TH

Det er korrekt at livsstil og livsomstændigheder kan påvirke forløbet af psoriasis. Alkohol er ofte en forværrende faktor, ligesom alkohol kan have en negativ indflydelse på dine behandlinger. Der er ikke andre ting i kosten som har en dokumenteret skadelig virkning på psoriasis. Derfor bør du spise en almindelig sund kost. Selvom stress kan forværre psoriasis, er det vigtigt, at du lever et normalt liv og vælger det arbejde som du har mest lyst til. Hvis du befinder dig godt i et arbejde, kan dette i sig selv have en positiv indflydelse på din psoriasis, selvom der samtidig skulle være nogen stress.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg er født i 1943 og har siden ca. 1955 haft psoriasis i håret og på kroppen og lemmerne og har haft stor glæde af behandling på Marselisborg Hospital, først med tjæresalve og siden med lysbehandling, både UVA og UVB under meget kyndig vejledning og opsyn af sygeplejersker og læger.
Lysbehandlingen har når den blev påbegyndt omkring april/maj suppleret med den danske sol kunnet holde mig symptomfri i perioden juli-september. Jeg har også forsøgt med de forskellige medicinske salver, men de er ikke optimale til brug på hele kroppen. I foråret 2010 var jeg til samtale med et par læger på Marselisborg Hospital og fik tilbudt methotrexat-behandling, hvilket jeg dog ikke ønskede, da jeg vurderede at bivirkningerne måske ville overstige generne med psoriasis hos mig. Den sidste læge jeg talte med afslog derefter min oprindelige ansøgning om lysbehandling med den begrundelse at et par måneder uden udslet ikke var nok til at jeg kunne få en lysbehandling i dag. Jeg følte mig af flere grunde dårligt behandlet af denne sidste læge, der iøvrigt meddelte mig, at det kun var en tørhed i huden jeg havde på benene! (Hun har sikkert ikke læst de rigtige bøger!) Jeg har p.t. alle 3 psoriasistyper (dog ikke gigt), der er slået igennem for fuld styrke i løbet af vinteren på grund af de sidste 3-4 års stress (sygdom, død, sygdom i familien) - man kan bogstaveligt talt ikke sætte en finger på min krop, arme og ben uden at ramme pletterne. Jeg ryger ikke, drikker ikke, spiser sundt, er lettere overvægtig med lidt slidgigt, styrketræner hos en fysioterapeut og cykler 5-10 km om dagen.

Mit oprindelige ærinde: Jeg er nu begyndt at benytte saltcenteret i Mariager, og det har efter de første 2 bade kun været positivt, så det agter jeg at blive ved med. I den forbindelse vil jeg spørge, om der findes en tilsvarende mulighed med et saltbad (30% saltopløsning og 30-40 grader varmt vand) på Marselisborg hospital, som man kunne blive henvist til. Det ville i så fald spare mig for den ugentlige køretur til Mariager (jeg bor i Skanderborg). Af jeres hjemmeside fremgår, at man kan få de såkaldte røde bade. Er det en skrappere kur end "almindelige" saltbade?

Venlig hilsen
AL

Kære AL

Badning i vand med højt saltindhold har en gavnlig virkning på psoriasis, idet skællene løsnes og samtidig kan saltene trække skadelige stoffer ud af psoriasiområderne. Det er dog sjældent, at saltvandsbadning i sig selv har tilstrækkelig virkning på psoriasis. Det vides således, at den gavnlige effekt af kurophold ved Det Døde Hav hovedsagelig skyldes solbadning og i mindre grad badebehandlingen.
På Marselisborg Hospital og andre hospitaler har man ikke fysiske rammer til at have et saltvandsbad som i Mariager. I stedet tilbydes behandlinger som er mere effektive, f.eks. lysbehandling med de såkaldte UVB-stråler.

Med venlig hilsen 
Knud Kragballe, professor

Kære Brevkasse

jeg har læst om en tabeletkur der hedder Fumaderm.det er et af de mest anvendte midler i Tyskland.Hvorfor bruges det ikke i Danmark?. Følgende har jeg læst i 2006 at man var ved at videreudvikle Fumaderm og ville markedsføre det under navnet panaclar.Ved du om det er kommet på markedet??

Venlig hilsen
HK

Kære HK

Det er korrekt, at der i Tyskland findes en tabletbehandling som hedder Fumaderm. Dette præparat indeholder en blanding af forskellige fumarsyre estre. Da et sådant blandingspræparat ikke kan opnå godkendelse i andre lande, har man forsøgt at udvikle et nyt præparat som kun indeholder en enkelt fumarsyre ester. Dette nye stof har en særdeles god virkning på psoriasis, men desværre har firmaet bag det nye stof ikke villet markedsføre stoffet til behandling af psoriasis. Dette skyldes formentlig, at man vil anvende det til andre sygdomme.
Præparatet Fumaderm er som anført ikke på markedet i Danmark, men det er muligt, at din hudlæge har mulighed for at få godkendelse til at bruge det, men kun til godkendte behandlinger.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor 

Hej Knud Kragballe,

jeg har efter en tur til USA købt et produkt som hedder skin zink psoriasis. Er det et middel der kan skade på nogle måder??

Hilsen
JKP

Kære JKP

Jeg kender ikke produktet Skin Zink Psoriasis. Men vi ved, at zink alene ikke har nogen gavnlig virkning på psoriasis. Du skal være opmærksom på, om der findes andre aktive stoffer end zink i Skin Zink Psoriasis, især om der er tilsat binyrebarkhormon. For nogle år siden fandtes der nemlig et produkt, som hed Skin Cap. Dette produkt indeholdt både zink og et kraftigt binyrebarkhormon, uden at det fremgik af varedeklarationen.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej Knud Kragballe,

 Min 3 årige datter har psoriasis, som til dagligt bliver holdt nede med protopic salve. Hun har tiltagende kløe og rødme i skeden og på/mellem balderne. Jeg antager det er psoriasis, da gentagne brentacort behandlinger ikke har afhjulpet det. Hvad kan jeg smøre med til at lindre svie og kløe i skeden? Jeg har forsøgt med protopic salve til balderne, men det forværrer umiddelbart kløen! Jeg tør ikke bruge denne i skeden.

Med Venlig hilsen
RH

Kære RH

Det første spørgsmål er, om diagnosen er korrekt. Hos små børn kan det i starten være vanskeligt at skelne mellem psoriasis og børneeksem. Hvis kløen er udtalt kan det tale for diagnosen børneeksem. Protopic er registreret til behandling af børneeksem, men har også en gavnlig virkning på psoriasis. I tilfælde af stærk kløe er det ofte en fordel at starte behandlingen med en creme , som indeholder et binyrebarkhormon for senere at skifte til Protopic salve, som vedligeholdelsesbehandling.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej.

eg er en pige på 19 år med psoriasis, og som samtidig rigtig godt kunne tænke sig at få et tatovering. Jeg fik konstateret psoriasis for et år siden, og har nu ikke haft et udbrud i 6-8 måneder. Jeg kunne godt tænke mig at høre en hudlæges professionelle holdning/ekspertise til at psoriasis patienter får en tatoovering. Tatovører har nemlig ud fra min egen erfaring flere forskellige holdninger, og der er mange der på internettet skriver at man bare skal gøre det, men det er alligevel mange penge for en tatoovering, hvis man risikere et udbrud på det tatoverede sted. Har du nogen erfaring med sådanne ting? Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
PBM

Kære PBM,

Der kan være flere bivirkninger til en tatovering. For eksempel infektion, ardannelse og allergi overfor farvestofferne. For personer med psoriasis gælder der det specielle, at der kan udvikles psoriasis svarende til selve tatoveringen. Det er på forhånd svært at vurdere, hvor stor denne risiko er. Men hvis du har tendens til at få psoriasis i dine ar eller kradsmærker, bør du nok undgå at blive tatoveret.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe,

Min datter på 19 år har i 18 år haft hård på fødderne, i sådan en grad at det er invaliderende. Hun har gået hos forskellige hudlæger, hos overlæge på Århus Kommunehospital og mange andre. Hun går til fodterapeut hver 14 dag. Hun har i det daglige meget ondt. Hendes negle på hænder og fødder ligner noget der er ramt af neglesvamp men er det ikke. Jeg har nu hørt at det kan være psoriasis. Kan det ses i en blodprøve eller hvordan får vi undersøgt det. Måske du har et behandling?? Det er ikke "bare" hård hud men overekstrem hård hud.

Hilsen
AR

Kære AR

Efter din beskrivelse tyder det ikke på, at din datter lider af psoriasis. Der findes en række, mere sjældne hudsygdomme, som viser sig med hård hud i fodsåler og eventuelt også i håndflader. En sådan tilstand er eventuelt arvelig betinget. Under alle omstændigheder bør din datter vurderes af en hudlæge for at få afklaret diagnosen og behandlingsmulighederne.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej Knud

Jeg har fået opereret min livmoder væk og der gik infektion i såret. Jeg fik at vide at det var stafylokokker som var skyld i dette. Lægen sagde at det skyldtes at jeg har psoriasis og at jeg selv havde stafylokokkerne idet de sad i mit udbrud. Kan det være rigtigt at man selv er smittebære med stafylokokker ? Jeg har aldrig hørt om dette før.

Med venlig hilsen
SS

Kære SS

Psoriasis er ikke en infektion, ligesom den ikke smitter. Men i syg hud er der flere bakterier, herunder stafylokokker, end i normal hud. Derfor vil kirurgerne foretrække, at psoriasis er behandlet, inden de opererer i et hudområde med psoriasis. På den måde mindskes risikoen for efterfølgende infektion.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Til brevkassen

Metex behandling/er der noget man skal passe på ved udlandsrejser.. Vi skal 14 dage syd på. Blodprøverne er fine, men hvad hvis jeg rammes af forkølelse eller maveforkølelse med dirré eller andet når man kommer ned i varmen. Hvad skal jeg så være obs på.

Venlig hilsen
GK

Kære GK,

Metex, som er det samme som methotrexat, kan hæmme organismens immunforsvar. Det betyder, at du skal være opmærksom ved tegn på infektion, f. eks. feber, hovedpine og almen utilpashed. I sådanne tilfælde bør du kontakte læge og gøre denne opmærksom på, at du får denne medicin. Imidlertid er det sjældnent, at vi ser problemer med Metex/methotrexat. Derfor kan du trygt tage på ferie, selv om du får denne medicin.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej Knud Kragballe

 Jeg er en pige på 18 år og jeg har hele min hårbund dækket af psoriasis. Mit spørgsmål lyder på om det er nogle farer ved at farve ens hår når man har psoriasis?
Hilsen F

Kære F

Farvning af hårene kan irritere din hårbund, når du i forvejen har psoriasis. Derfor foreslår jeg, at du får en effektiv behandling af din psoriasis, inden du farver håret. Der findes flere effektive smøremidler. De fleste indeholder binyrebarkhormon, eventuelt i kombination med D vitamin. Det er vigtigt, at du får et smøremiddel, som er effektivt, uden at det samtidig fedter din hårbund for meget. Derfor bør du vælge en opløsning, gel eller creme. Disse behandlinger kræver en recept fra din læge.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej

Jeg vil gerne vide hvilken behandling der hvis man har deabetis 1 og ikke kan tåle svolv/tjære

Venlig hilsen
CFS

Kære CFS
,
Personer med sukkersyge kan sædvanligvis behandles på samme måde som andre personer med psoriasis. At du ikke kan tåle svovl/tjære har således ikke noget med sukkersyge at gøre. Hvis du har mild psoriasis kan du bruge smøremidler indeholdende binyrebarkhormon, eventuelt i kombination med D vitamin. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan din hudlæge tilbyde dig lysbehandling i en periode. Kun de færreste har brug for en tablet-behandling.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej

 Jeg har læst en del om neglepsoriasis, og synes der er en del modstridende oplysninger. Jeg er 31 år gammel og for ca. 1 år siden begyndte min lillefinger negl at løsne sig fra kanten og blive blød. Jeg har nu meget lidt tilbage af neglen og huden på fingerspidsen er meget fortykket og tør. Det klør ikke, men brænder og svier. Sidenhen er min ene tommelfingernegl begyndt at løsne sig og bliver ujævn, og der er få huller i neglepladen. Jeg går ved hudlæge som endnu ikke har stillet en diagnose, og han er ikke sikker på det er neglepsoriasis. Jeg har intet på kroppen. Mit spørgsmål er om det kan være eksem? Det skal siges at mine hænder, selve huden, brænder og svier ind imellem og er ømme, dog er der ingenting at se på håndfladerne. Min hudlæge siger at hvis det er neglepsoriasis viser det sig ofte også på kroppen, men her på siden står der at neglepsoriasis også ofte kan forekomme som det eneste symptom? Hvad er der mest hold i? Jeg er noget i vildrede over de forskellige oplysninger jeg læser mig til? Kan i hjælpe mig?
 
Venligst en bekymret sjæl
LM

Kære LM

Psoriasis kan ramme en eller mange negle, både på fingre og tæer. Sædvanligvis er der psoriasis andre steder på huden. Men i sjældne tilfælde angribes kun negle, hvilket kan gøre diagnosen vanskelig. Derimod ses eksemnegle kun, hvis der er eksem i den omgivende hud. Da dette ikke er tilfældet hos dig, drejer det sig nok om psoriasis. Det er vanskeligt at behandle psoriasis i neglene. Der kan forsøges injektionsbehandling, hvor der sprøjtes en lille mængde binyrebarkhormon ind i neglevoldne.. Men i svære tilfælde er det nødvendigt med såkaldt systemisk behandling i form af tabletter eller biologisk terapi .Du bør tale med din hudlæge,om, hvad der egner sig bedst for dig.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

 Til brevkassen

Jeg er en kvinde på 28 år, og har haft voldsom psoriasis i de sidste 10 år. indtil nu har jeg ikke fundet noget der kunne hjælpe mig med mit problem, har været igennem de fleste slags behandlinger uden resultat. MEN...... for godt 2 uger siden fik jeg en indsprøjtning med binyrebarkhormon, pga. allergi, og nu er min psoriasis FULDSTÆNDIGT VÆK. det eneste der er tilbage er ar efter kløende perioder."KAN DETTE HAVE EN SAMMENHÆNG" findes der et stof i dette præperat der kan hæmme poriasis.  ????????

med venlig hilsen en meget glad psoriasis patient, SG

Kære SG

Det er velkendt, at binyrebarkhormon bedrer psoriasis, således indeholder de fleste smøremidler et binyrebarkhormon. Hvis binybarkhormon anvendes som tablet eller indspøjtning virker det umiddelbart endnu bedre. Men efterfølgende ser man ofte, at psoriasis vender hurtigt tilbage, eventuelt endda værre end tidligere. Ligeledes kan binyrebarkhormon givet som tablet eller indsprøjtning resultere i alvorlige bivirkninger som knogleskørhed, højt blodtryk, sukkersyge og vægtstigning, især hvis behandlingen gives over længere tid. Derfor frarådes denne behandling til psoriasis.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor 

Spørgsmål

Har fået knopper på kroppen der klør som mygge stik, min datter har fået det, hendes kæreste har haft det i flere mdr, skal om nogen mdr til hudlæge. Hans søster har det også, vores læge sagde det var en virus, men har fået en henvisning til hudlæge. Flere i vores omgangs kreds har det. Hvad kan det være. Er ved at gå til.

Hilsen
KP

Kære KP

Ud fra din beskrivelse kan jeg ikke afgøre, hvad det drejer sig om. Men det lyder ikke som psoriasis. Du bør konsultere en hudlæge for at få en diagnose.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej Knud

Jeg er i behandling med Stelara, som har en fantastisk effekt på min hud. For første gang i 15 år er jeg næsten pso-fri. Jeg har været i behandling med Stelara i ca. 1 år nu. Jeg har ikke tidligere døjet med særlige bivirkninger, men det sidste stykke tid er jeg begyndt at få ret store blå/mørkerøde mærker (mest på benene). De kommer ud af det blå og er ret ømme. Er det en normal bivirkning?

Mvh
SV

Kære SV,
Dine symptomer kan være en bivirkning til Stelara. Derfor bør du snarest kontakte den hudlæge, som er ansvarlig for din behandling.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej

Jeg er en mand på 47 år der har haft psoriasis siden teenage alderen i mild grad. Det er pludselig inden for de sidste par måneder "gået HELT" amok Måske det er stress-relateret, da der har været stort skift på job-fronten? Var i dag hos hudlæge, der STRAKS og lettere chokeret efter at ha set min krop og mine hævede led,( fødder,underben samt fingerled ) sendte mig videre til en specialafdeling på et sygehus( håber bare det vil gå stærkt....) Nå men mit egentlige spørgsmål her i dette forum går på at jeg de seneste dage pludselig trods sommervarmen går og små-fryser hele tiden- i større og mindre grad. Hvad kan dette skyldes- er der forbindelse mellem udbrud og dette? Er ellers ret "varmblodig" :-)

Hilsen
KL

Kære KL

Din kuldskærhed skyldes formentlig, at du taber varme gennem den angrebne hud. Det er et tegn på, at du har et svært udbrud af psoriasis. Derfor bør du vurderes på specialafdeling hurtigst muligt.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej Knud

 jeg skriver til dig da jeg pt. holder en pause fra Methetoaxte og skal starte op igen her efter sommerferien, eller det var planen. Problemet er at da jeg var i behandlingen sidst havde jeg meget ubehag de følgende dage efter indtagelsen. Jeg var oppe på 6 tabletter a 2.5mg og fik 1 folinsyre tablet mandag og fredag og selve MTX onsdage. Jeg vil høre om man er en kandidat til de biologiske behandlingsformer fx. Enbrel som jeg har hørt meget godt om, eftersom jeg har har meget ubehag og er meget døsig, jeg har prøvet at tage mindre dosis, men der kan MTX ikke holde psoriasisen nede.

Hører gerne fra dig og mange tak
JP

Kære JP

Du bør i første omgang forsøge at skifte fra tablet til indsprøjtning i underhuden. Vi ser ofte, at methotrexat givet som indsprøjtning tåles uden generende bivirkninger. Men hvis indsprøjtning heller ikke tåles, bør du skifte til et af de biologiske midler.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Spørgsmål

I.f.m. psoreisis som jeg netop har fået konstateret (55 år) overvejer jeg naturligvis min rygning !!! Vil Nikotin tyggegummi ha' samme dårlige effekt på psoriasis som cigaretterne ?

Hilsen
AS

Kære AS

Vi ved ikke med sikkerhed, om rygning skader psoriasis. Men rygning øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, og da personer med svær psoriasis i forvejen har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom, er det en god ide at stoppe din rygning. Nikotin tyggegummi vil næppe have de samme bivirkninger.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Til Knud Kragballe.

 Min diagnose: Invers psoriasis. Har taget cremen Elocon 0,1% i nu 5 dage p.g.a. en kløe og svien ved skeden(hudfolderne) og ved anus. Det har faktisk hjulpet og holdt i ca.12-16 timer hver dag,men idag den 2/8 - kun 5 timer efter smøring, begyndte jeg at svie foran og gør det fortsat. I Apotek.dk har jeg nu læst, at cremen IKKE må anvendes omkring øjnene og på områder, hvor huden er tynd og fugtig, fx armhuler, lyske og omkring kønsorganer. Har jeg nu en såkaldt allergisk reaktion overfor cremen? Bør jeg ikke slutte med cremen og trappe ned med en anden creme i gruppe II og hvilken? For 2 år siden var jeg hos en hudlæge i Nykøbing F. p.g.a. dengang kun kløe ved anus. Dengang droppede jeg operation af hæmorrhoider og salverne mod psoriasis, da en mave/tarm specialist mente noget andet, at cremerne var for kraftige. I fredags blev jeg undersøgt af en gynækolog på Næstved sygehus, og hun mente, at hudlægen faktisk havde ret. Derfor har jeg fået en recept fra sygehuset på disse cremer. Jeg citerer lidt af brevet fra hudlægen for 2 år siden: "1)Cr.elocon x 1 daglig i 1-2 uger, herefter nok kun 1 gang om ugen for at huden i området ikke bliver for tynd. 2)Derefter smøre med cr.elidel x 2 dgl - det er et ikke-hormon præparat og gør ikke huden så tynd, men - det er ikke så "effektivt" som elocon, igen her efter behov." Hvad gør jeg nu, er dybt fortvivlet og lider i stilhed/sygemeldt. Kan du hjælpe mig og helst hurtig.

På forhånd tak
BH

Kære BH

Til invers psoriasis bruges de stærke binyrebarkhormoner som Elocon kun i en kortere periode. Dog er det forsvarligt at bruge Elocon som længerevarende behandling, hvis det kun påsmøres 2 gange ugentlig. Jeg vil dog anbefale et mildere binyrebarkhormon som Locoid eller Emovat. Alternativt kan der bruges Protopic eller Elidel. De to sidstnævnte indeholder ikke binyrebarkhormon og anvendes især til behandling af børneeksem.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej

Jeg er gravid og tror, jeg har fået psoriasis. Jeg ved ikke meget mere om sygdommen end det, jeg har læst her på jeres side. Beskrivelsen af sygdommn passer dog fuldstændigt på det, der (igennem to år) er sket med min ene tommeltot og dens negl, som i dag er helt deform. Mit spørgsmål er, om psoriasis kan påvirke et foster? Er det farligt ikke at være i behandling imens man er gravid? På forhånd tak for svaret!

Mvh.
SO

Kære SO

Psoriasis smitter ikke. Heller ikke dit foster. Men psoriasis er en arvelig sygdom, hvilket betyder, at dit barn har en øget risiko for at udvikle sygdommen. Under en graviditet kan psoriasis ændre sig. Ofte sker der en spontan bedring, men det modsatte kan også ses. Hudlæger er sædvanligvis tilbageholdende med behandling under en graviditet, idet behandlingerne kan påvirke fostret. Dette gælder især såkaldt systemisk behandling, dvs. behandling med methotrexat, Neotigason og de nye biologiske lægemidler.
I dit tilfælde er det vigtigste måske, at du får stillet en nøjagtig diagnose hos en hudlæge, således at du ikke bekymrer dig unødvendigt.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg er en kvinde på 43 som har haft lavt stofskifte i ca. 12 år og psoriasis i ca. 15 år.

Min stofskiftesygdom er en autoimmun sygdom. Når man læser om stofskiftesygdomme, ser man, at der er en sammenhæng i arveligheden indenfor autoimmune sygdomme. Teorien er, som jeg har forstået den, at man fødes med en disposition for autoimmune sygdomme. Forskellige (endnu ikke helt kendte) faktorer har så betydning for, om man udvikler en autoimmun sygdom eller ej. Når man læser om dette, er der eksemler på autoimmune sygdomme såsom: stofskiftesygdomme, diabetes, rheumatoid artritis, vitiligo, mb Addison eller perniciøs anæmi. Sygdommene skulle være beslægtet med bestemte vævstyper (kaldet HLA). Jeg har ikke set psoriasis nævnt i denne forbindelse - men som jeg har forstået det, opfatter man også psoriasis som autoimmun sygdom?

Mit spørgsmål går nu på, om der en en forbindelse mellem de to sygdomme mht. denne arvelighed? Er det en tilfældighed, at jeg har fået begge sygdomme eller er begge et resultat af den samme arv, jeg har fået med mig.

Med venlig hilsen
MBJ

Kære MBJ

Traditionelt har psoriasis ikke været opfattet som en autoimmun sygdom. Men ny viden tyder på, at psoraisis kan opfattes som en autoimmun tilstand. Visse andre autoimmune sygdomme som dissemineret sklerose og Crohn`s sygdom ses hyppigere end forventet hos personer med psoriasis. Mht stofskiftesygdomme er der kun påvist en sammenhæng med en speciel form for psoriasis, nemlig pustulose i håndflader og fodsåler.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære brevkasse

Jeg har nogle små psoriasislignende pletter på min albuer, som kommer og går. Min mor har psoriasis i hovedbund og negle - kan det på mine albuer sprede sig til hovedbund og negle som hos min mor?

hilsen
MD

Kære MD
Selv om din mor har haft udbredt psoriasis, behøver din psoriasis ikke at sprede sig. Det er vigtigt at huske på, at de fleste har mild psoriasis, dvs pletter begrænset til albuer og knæ. Statistisk set får 75% psoriasis i hårbunden. Derfor er det sandsynligt, at du også får det i hårbunden. Men tænk på psoriasis altid kan behandles.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej Knud

Jeg er en pige på 17 år som har svær psoriasis og psoriasis gigt. Jeg har været i behandning med metrotrexat i 1 år og 2 måneder. jeg er for 6 uger siden blevet sat op fra 10 mg til 20 mg. Jeg har oplevet at jeg over natten har fået et svært udbrud. Det er værst gået ud over min mave, ryg, hals, ansigt og hovedbund. Ud over det har jeg også haft kløe ved skeden og generelt i underlivet efter jeg er blevet sat op. Det er som om der er blevet dannet hårde ar efter sår. Kan du evt komme med en forklaring om hvad der kan gøre at alt det her sker?

MVH
HH

Kære SSH

Som du beskriver din psoriasis tyder det på, at behandlingen med methotrexat er utilstrækkelig. Derfor bør du tale med din hudlæge/gigtlæge om at skifte til biologisk behandling. Denne behandling virker ofte på såvel psoriasis som psoriasisgigt.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej Knud

 Jeg er en mand på 34. Der for 1 år siden, fik konstateret psoriasis. Jeg er ramt pletvis på kroppen, dog er jeg mest angrebet på penis og pung, dette område er enormt ømt. Jeg vil godt have noget hjælp, men ved ikke hvor jeg får bedste resultat. Det er begyndt at drille i mit ægteskab, på flere måder :(

mvh
RL

Kære RL

Psoriasis lokaliseret til hudfolderne er ofte meget generende og kan have en negativ indflydelse på din livskvalitet. Ligeledes kan det være vanskeligt at finde en passende behandling, idet mange af de effektive cremer kan medføre bivirkninger på den tynde hud. Jeg vil foreslå, at du forsøger med mildt binyrebarkhormon som Locoid eller Emovat. Hvis der er behov for længerevarende behandling kan du skifte til et  middel som ikke indeholder binyrebarkhormon, f. eks. Elidel eller Protopic. De 2 sidstnævnte præparater er egentlig beregnet til psoriasis, men virker også på psoriasis i hudfolder.
Disse behandlinger kræver en recept fra din læge.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Hudlæge

Jeg er 61 år og har haft psoriasis i ca. 1 år. Har smurt med Daivobet hele tiden, samt fugtigheds creme, samt fået UVB stråler. Jeg er ikke voldsomt angrebet, men alligevel lidt over det hele, har desuden negle psoriasis og måske gigt i storetær. Der er effekt af de behandlinger jeg får idet jeg ikke har meget skæl, men mere røde pletter. Ville gerne have været til Israel, da jeg oplever god effekt at solbadning. Men jeg har for lav PASI score på under 10. Ved visitation på Bispebjerg Hospital hos Jørgen Serup blev jeg anbefalet Metrotrexat tabletter, hvilket jeg er indstilllet på at prøve . MEN Jeg er bange for at skade virkningerne er større end effekten. Vil ikke have ødelagt min lever. Er Methotrexat at sammenligne med mild kemo terapi? Hvordan er erfaringerne med methotrexat? Hvis det virker skal jeg så fortsætte med methottrexat resten af livet? Glæder mig til at høre jeres svar og på forhånd TAK.

mange hilsner
SF

Kære SF

Når smørebehandling og UVB lys ikke er tilstrækkelig, kan methotrexat komme på tale. Hos de fleste er denne behandling effektiv uden at medføre væsentlige bivirkninger. Alternativt kunne der overvejes klimabehandling i Israel. Umiddelbart har klimabehandlingen en god virkning, men hos mange kommer sygdommen tilbage inden for de næste måneder. Derfor er methotrexat at foretrække, hvis du har tendens til vedvarende psoriasis. Behandlingen med methotrexat varetages af hudlæger, som har stor erfaring med denne behandling. Inden og under behandlingen skal du til kontrol, herunder blodprøver, så man sikrer sig, at du tåler behandlingen. Især er man på vagt over din leverfunktion og dine blodceller. Når methotrexat anvendes til psoriasis bruges en meget lav dosis. På den måde sikrer man sig, at methotrexat virker på hudens betændelsesprocesser uden samtidig at påvirke cellevæksten. Dette er forskelligt fra methotrexats anvendelse inden for kræftbehandlingen.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej

Jeg er 29 og har efterhånden haft psoriasis det halve af mit liv. Det er gradvist blevet værre. Jeg oplever kun meget midlertidig eller ingen effekt af behandling med lys og cremer. Det jeg oplever bedst effekt med er Diprolen smurt på til nat og pakket ind i husholdningsfilm, men få dage efter behandlingsophør bobler psoriasisen op på ny. Jeg har psoriasis over det meste af kroppen arme, hænder, bryst, mave, ryg, ben, fødder og hårbund. De fleste pletter er små; ca. 0.5-1 mm, men nogen er op til 10 cm i diameter. Min pletter virker til at være ret tykke (gå langt ned i huden!) Jeg oplever ingen rådgivning hos hudlægen, kun en ny tube creme, gerne fra Beauté Pacifique i ny og næ... Jeg har hørt at man måler graden af psoriasis i "håndflader" men hvordan vurdere man hvor mange "håndflader" ens psoriasis er når den er spredt ud over 100 pletter eller måske flere på kroppen? Hvor meget psoriasis skal der til for at komme i betragtning til fx pillebehandling, biologisk behandling eller klimarejse? Vil gerne vide om jeg skal "forlange" en bedre behandling eller om jeg bare skal affinde mig med min sygdom.

Mvh
MS

Kære MS

Jeg forstår din frustation. I dit tilfælde synes smørebehandling at være utilstrækkelig, idet en stærk behandling som Diprolen ikke virker godt nok. Næste trin vil være lysbehandling med UVB stråler. Denne behandling er ofte effektiv, når der er mange pletter som i dit tilfælde. UVB behandling tilbydes hos all hudlæger. I det tilfælde, at du ikke har gavn af UVB stråler, kan der tilbydes tabletbehandling. Du har derfor flere behandlingsmuligheder. Hvis du ikke er tilfreds med din nuværende hudlæge, kan du bede din egen læge om at henvise dig til en anden.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

 Kan det skade at gå i svømmehallen, når jeg har psoriasis under føderne?

Venlig hilsen
AW

Kære AW

Nej, det kan hverken skade dig eller dem, som du bader med. Du skal dog være opmærksom på badningen kan udtørre huden, især hvor du har psoriasis. Derfor er det en god ide at smøre din psoriasis med en fugtighedscreme efter badningen.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Vi er en lille familie, hvor vores dreng på 6 år tilsyneladende er ramt af psoriasis af en slags. Det er meget nyt for os og vi har slet ikke vænnet os til tanken. Endnu har vi kun været til egen læge med ham, da det er så nyt for os. Drengens mor fik i teenageårene psoriasis i hovedbunden og dette har nu - formentlig pga stress og bekymringer - især om psoriasisen - bredt sig til albuer og knæ, så vi har et ret godt indtryk af netop hendes sygdom og desværre ligner vores søns denne meget. Der er en femkrone-stor plet i hovedbunden ligesom der er tokrone-pletter på tissemanden og pungen samt flere mindre pletter på mave og lænd. Min kone er blevet tildelt en svampecreme af lægen, med hvilken hun skal behandle vores søn i 14 dage, men efter en uge er der ingen synlige forbedringer og vi er meget nedtrykte over dette. Følger vi den rette fremgangsmåde (der er 3 mdr´s ventetid hos hudlægen og vores egen læge ville endnu ikke booke tid) eller kan vi gøre nævneværdig forskel ved at kontakt en privat hudklinik? Enkelte svar på tidligere indlæg vedr. børn og pso giver anledning til en svag optimisme, mens andre ikke gør. Kan I tilbyde lindring i form af troen på, at det bliver bedre med tiden og hvad er sandsynligheden for at hans lillesøster rammes? I må undskylde, hvis min forespørgsel er lidt mangelfuld, men jeg ikke alle oplysninger til min rådighed netop nu.

Mange bekymrede hilsner
KBM

Kære KBM

Hos børn er psoriasis sædvanligvis mild, dvs at man nøjes med smørebehandling. De fleste behandlingsmidler indeholder binyrebarkhormon og/eller D vitamin. Derimod er midler mod svamp uvirksomme mod psoriasis. Hvis jeres egen læge er usikker på behandlingen, kan I bede om at blive henvist til en hudlæge.
Selv om psoriasis er en arvelig sygdom, er det langt fra alle familiemedlemmer, der får sygdommen. Ligeledes kan man ikke ud fra moderens psoriasis forudsige, hvordan barnets psoriasis udvikler sig. Så vær optimist.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej.

Jeg er en mand på 71 år der er blevet behandlet med Methotrexat i nogle år (6x1 pr.uge) med noogenlunde resultat. For 3-4 mrd.siden startede jeg med et forsøg på vægttab,på det tidspunkt vejede jeg 98,5 kg., jeg har nu tabt mig ca. 7 kg.og mit psorisis er næsten borte. Vægttabet er sket ved at jeg har droppet noget ost (hver aften), skiftet smør ud med Becel og undladt at spise franskbrød med sødt til morgenmaden. Kan ændringen i mit psoriasis skyldes dette?.

mvh.
TK

Kære TK,

Din observation er meget interessant. Personer med svær psoriasis er hyppigere overvægtige end forventet. Men der er kun sparsom viden, om effekten af vægttab på psoriasis. På linje med din iagttagelse har man dog vist, at virkningen af Sandimmun øges, hvis patienterne taber 5-6 kg i vægt. Jeg kan derfor anbefale dig at holde fast i det opnåede vægttab.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Kan Psoriasis "være usynlig"? Jeg har siden min ungdom i perioder lidt af voldsom kløe (især på armene, men også andre steder)og også haft store tørre pletter på kroppen og voldsom "håndeksem".Jeg har i en sen alder fået diagnosen Psoriasis i hovedbunden, men lysbehandling og betnovat virker ikke efter hensigten !?! Desuden har jeg slid(?)gigt i stortset alle led.Kan det være psoriasisgigt?

Venlig hilsen
UK

Kære UK

Man kan have en såkaldt latent (hvilende) psoriasis, men sygdommen giver først symptomer, når den kommer i udbrud. Derfor kan de symptomer, som du beskriver, ikke skyldes psoriasis. Mht dine gigt må du undersøges af din læge for at afgøre, om det drejer sig om psoriasisgigt eller slidgigt.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej Knud Kragballe

Jeg har haft psoriasis i mere end 33 år, nu med store røde plamager på lænden, ballerne, inder- og ydersider af lårerne og sporadisk på arme. Det vist nok den type der er i plaque form. Jeg smører meget med Diavobet, bruger vel 15-20 af de store tuber om året. Jeg er stoppet med lysbehandling fordi når jeg når 2 minutter bliver min hud så irreteret at jeg dårlig nok kan holde ud at gå i bad. En kollega til mig fortæller at han havde samme type g størrelse, men for 3 år siden fik en behandling på Roskilde sygehus der hedder remicade. Han går der hver 7. uge og får det ind md drip og så får han en pille hver fredag. Det hjalp ham meget hurtigt, og den dag i dag 3 år efter er alle pletter væk. Han siger at han slet ikke får bivirkninger. Han siger også at det er meget få steder man laver den behandling. Hvordan kommer man i den behandling, og er det almindeligt at der ikke er bivirkninger. Håber i kan svare. På forhånd tak.

Med venlig hilsen
FW

Kære FW

I dit tilfælde er rimeligt at forsøge en mere effektiv behandling. Remicade, som du omtaler, er et biologisk lægemiddel som anvendes til svær psoriasis, som ikke kan behandles tilfredsstillende med traditionel behandling. Hermed menes smørebehandling, lysbehandling samt tabletbehandling. For at komme i betragtning til biologisk behandling skal du først prøve behandling med tablet, typisk methotrexat. Denne behandling er ofte effektiv, men i det tilfælde, at methotrexat ikke har den ønskede virkning, kan du tilbydes Remicade eller anden biologisk medicin. Denne behandling kan påbegyndes på alle landets hudafdelinger.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har psoriasis i håndfladerne og på fødderne. Det er ret slemt i perioder og jeg anvender dermovat hver dag. Jeg har overvejet at blive gravid, men er bekymret i forhold til behandlingen af mit psoriasis under graviditeten. Smører jeg ikke med Dermovat et par dage blusser det meget op. Har du et forslag til hvad jeg kan gøre? Kan du desuden forslå en god hudlæge med speciale i psoriasis i København området? Jeg synes det er svært at finde en god en. På forhånd tak for svar.

Venlig hilsen
CM

Kære CM
Dermovat salve er meget effektiv. Men langtidsbehandling kan medføre en tynd hud. Som vedvarende behandling bør du derfor kun bruge den ca. 2 gange ugentlig. Anvendt på den måde løber du heller ikke nogen risiko under en graviditet. Hvis denne behandling ikke er tilstrækkelig, vil jeg anbefale dig at henvist til dermatologisk hospitalsafdeling.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har i det forrige blad af Sundhed læst at vi med psoriasis eller psoriasisgigt pt. er i meget stor risiko for at udvikle hjertekarsygdomme (sidste nye forskning). Der anbefales at vi får målt vores kolesterol og derefter sætter ind med forebyggende medicin,kolesterol sænkende og blodfortyndende...og at vi nok alle har et forhøjet kolestrerol...synes da, at det er skræmmende at læse så jeg har fået målt mit. Mit var så forhøjet lidt og lægen har skrevet simvastatin ud....Jeg synes bare jeg mangler lidt mere info om dette og forstår ikke at man ikke informerer os psoriasispatienter om dette... ?
Jeg er ikke gået igang med medicinen da jeg gerne vil vide mere om det ....Håber du kan be/eller afkræfte, det læste.

Med venlig hilsen
DO

Kære DO

Det er korrekt, at personer med psoriasis har en øget risiko for hjertekarsygdom. Dette skyldes måske psoriasis i sig selv, men tillige at der hos personer med psoriasis er en øget forekomst af forhøjet vægt, cholesterol, og blodtryk. Det er derfor vigtigt, især i tilfælde af svær psoriasis, at blive undersøgt for disse tilstande, som øger risikoen for hjertekarsygdom. Jeg kan derfor anbefale dig at tage de ordinerede tabletter.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Mine ører klør og jeg tror det også er psoriasisen. Kan det skade ørene og måske gå længere ind så hørelsen kommer i fare. Mit skridt klør også men da jeg er i overgangsalder også ved jeg ikke om det er tørre slimhinder, psoriasisen eller andet. Hvem kan finde ud af det ?

Med venlig hilsen VP

Kære VP

Psoriasis kan sidde overalt på huden, også i øregangene. Det klør og skæller. Tillige kan der pga skællene komme en tilstopning af øregangen. Dette betyder, at du får en nedsat hørelse. Behandlingen kan ske med en opløsning, som indeholder et binyrebarkhormon, eventuelt tilsat salicylsyre for at opløse skællene. Behandlingen kan ordineres på recept af din læge.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor 

Til Knud Kragballe

1:     Jeg vil gerne spørge, om psoriasis kan gå i øjnene. Jeg har talt med øjenlæge, som råder til div. kunstige tårevædsker, som dog ikke kan afhjælpe kløen i øjenlågerne. Jeg har vist glemt at fortælle ham om min psoriasis. - - Jeg er 75 år og har haft psoriasis siden 35 års alderen, tiltagende hvert 3. år gennem ni år, hvor jeg fik  ialt tre børn.  Og havde det godt under graviditeterne, men det forværredes fra spredte angreb, spec i håret , så til albuer, så til knæer, og til sidst over hele kroppen.  For 10 år siden begyndte jeg Metrotrexate beh. med rigtig god effekt, dog var jeg samtidig ved at få gigtsmerter, og i forbindelse med en forsikrings sag blev jeg us. af Reumatolog, som bekræftede psoriasisgigt. Siden har jeg fortsat m. metrotrexate beh., skønt udslettet er næsten væk. Min hudlæge råder mig ti at fortsætte p. gr af gigtsmerterne, min egen læge ligeså. Jeg føler lidt,at de giver sorteper videre.

2:     Bør en reumatolog ikke styre gigtbehandlingen, hvilket egen læge afviser.  Jeg er meget plaget især i tæerne og få fingre, samt omkring skambenet, hvor jeg døjer meget med kramper ned på indersiden af højre lår.
 
Med venlig hilsen og tak for gode svar
E.S.M.
 
Kære E.S.M
Mens almindelig psoriasis yderst sjældent angriber øjnene kan øjenomgivelserne angribes, herunder øjenlåg og hårsækkene ved øjenvipperne. Sådanne forandringer vil være synlige i form af rødme og skældannelse. Mens selve psoriasis ikke ses i øjnene kan psoriasis, især psoriasis artrit, være forbundet med regnbuehindebetændelse. Men din øjenlæge vil være i stand til at skelne mellem regnbuehindebetændelse og psoriasis i øjenomgivelserne.
Mht. psoriasis bruges dette behandlingsmiddel til både psoriasis og psoriasisgigt. Hvis psoriasis er det dominerende sygdomsbilledet er det sædvanligvis en hudlæge, som styrer behandlingen, mens patienter med dominerende gigtsygdomme bedst vejledes af gigtlæger. Evt. må din hud- og gigtlæge samarbejde for at finde den bedste behandling til patienter med både psoriasis og psoriasisgigt.

Med venlig hilsen 
Knud Kragballe, professor

Hej Knud

Fik psoriasis da jeg var 12 år og fik en hudlæge inde i århus, men kan ikke huske hvad hun hedder, da jeg har fået ny for et par år siden. Det var min mor som tog mig med til hudlæge dengang. Min mor fik en masse salver til mig da jeg var lille, for min hudlæge ville ikke sende mig til iIrael dengang fordi jeg var for ung.
Jeg gik så igang med daivobet og elocom. Nu har jeg så brugt de 2 ting i mange år, og har fået alvorlige bivirkninger. min hals og hele mit ansigt brænder, og mine øjne svier, og er helt knald rød i hovedet. Vi fik aldrig afvide af min hudlæge, at man skulle holde pause, og hvilke bivirkninger der var med langvarig brug. Har snakket med min nye hudlæge om det, og har fortalt hvor meget det går mig på. Har jeg virkelig fået rosacea i så tidlig en alder, fordi lægen ikke har informeret mig om risikoen ved brug af daivobet ?
Jeg kan slet ikke opholde mig i skarptlys uden jeg bliver ild rød i hovedet, og det stikker og brænder i huden, øjne svier og løber i vand, det klør og gør ondt, og får kvalme og angst og uro i kroppen. Har ikke brugt noget salve eller cream i 6 måneder nu, og hudlægen har sendt mig til lysbehandling af mit ansigt på laserklinikken i århus. Har fået to behandlinger uden nogen god virkning, så jeg ked af det og føler mig magteløs, isoleret mig fra omverden, famillie, og venner. Har sagt min uddanelse og lærerplads op da jeg ikke kan opholde mig i solen, eller arbejde fysisk hårdt uden jeg kommer til at bluse op. Jeg får at vide hver dag, af folk, at jeg er MEGET rød i hovedet, og går i panik og ved ikke hvad jeg skal sige. Hvor får jeg stillet en diagnose ? Hudlægen har ikke noget relevant og sige når jeg opsøger hende, og det ikke meget tid man får, inden den næste patient skal ind så jeg føler jeg går ind i en mur hvergang jeg har snakket med hende. Hvad gør jeg ?

Hilsen NC

Kære NC
Det er korrekt, at langvarig smøring med stærke binyrebarkhormonholdige præparater kan medføre bivirkninger, især sv.t. tynde hudområder i ansigt og i hudfolder. Der kan ses forskellige bivirkninger som udtynding af huden, infektion, tab af bindevæv og såkaldt steroiddermatit. Sidstnævnte steroiddermatit kan have lighedspunkter med rosacea, men rosacea opstår hos de fleste uden forudgående brug af binyrebarkhormoner. Det er umuligt for mig at afgøre om din rosacea skyldes dit tidligere brug af binyrebarkhormon eller ej.
Jeg kan forstå, at du nu er generet af rødme i ansigtet. Hvis dette er et led i din rosacea-sygdom er der forskellige behandlingsmuligheder. Således kan du bruge et antibiotikum som Tetracyklin eller tilsvarende. Dette Tetracyklin tages som tablet sædvanligvis som en kur over et par måneder. Der er også mulighed for at anvende et tetracyklinlignende stof i cremeform. Jeg synes derfor, at du skulle prøve disse behandlingsmuligheder.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej
Jeg har psoriasis i mild form. Jeg har dog problemer med at min ansigt er meget blegt. Skælder lidt hud fra mit skæg og pande til tider. Er der noget man kan gøre, så man ikke bliver så bleg? Det ser lidt underligt ud, da jeg er meget brun på resten af kroppen

Hilsen
MM

Kære MM.
Jeg er ikke sikker på, at din bleghed har noget at gøre med din psoriasis. Når pletter med psoriasis heler op ser man undertiden forbigående bleghed. Men denne bleghed er begrænset til de tidligere angrebne hudområder.

Venlig hilsen
Knud Kragballe

Kære Knud
 
Jeg er 18 år gammel, snart 19 og har lidt af dråbepsoriasis siden jeg var 15. Jeg har to gange haft streptokokinfektion i halsen og lider også i perioder af psoriasis i hovedbunden. Mit spørgsmål til jer er, hvor man kan få behandling af sygdommen når man ”kun” har dråbepsoriasis? Jeg har oplevet at det eneste der bliver givet som hjælp er lidt creme fra hudlægen, hvilket på mig ikke har hjulpet.  Jeg ved godt at der er andre patienter som er meget mere ramt end jeg selv, og at der måske ikke er så mange ressourcer til at hjælpe os som ikke er så slemt ramt. Men jeg synes stadig at min situation er til at behandle, og det forringer min livskvalitet og min væremåde at være psoriasispatient. Der er ting som jeg ikke kan være med til pga. psoriasissen. Jeg vil høre om i måske kender nogle steder hvor man kan få hjælp selvom man kun har det i mild grad? Jeg synes generelt der er for lidt hjælp til de mindre ramte.

Hilsen
NB Århus.

Kære NB
I din aldersgruppe er det typisk, at psoriasis viser sig med små røde let skællende knopper, såkaldt dråbepsoriasis. Denne form for psoriasis kommer sædvanligvis efter infektion, især som i dit tilfælde streptokokinfektion i halsen. Hvis du får tegn på ny streptokokinfektion, er det derfor vigtigt, at du får penicillinbehandling så hurtigt som muligt for om muligt at mindske psoriasisudbruddet, men det er ikke altid at en sådan penicillinbehandling har nogen virkning. Dråbepsoriasis er sædvanligvis meget udbredt og består af mange små pletter og smørebehandling er sædvanligvis upraktisk. Derfor foreslår jeg, at du får lysbehandling med det såkaldet UVB stråler. En sådan behandling kan gives hos din hudlæge. En kur gives sædvanligvis 2-3 gange ugentligt og varer 4-8 uger.
Du skal ikke tabe modet pga. din psoriasis. Vi ser ofte, at personer med dråbepsoriasis i ungdomsårene senere hen slipper for nye udbrud.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Spørgsmål

Efter en uopdaget/ubehandlet streptokokinfektion for år tilbage og den efterfølgende voldsomme reaktion p.g.a. dannelsen af alt for mange antistoffer mod den, har jeg i svingende grad være plaget af psoriasisudslet, "brændende" røde og varme fodsåler/fodled, ledsmerter, træthed mm. Så vidt muligt prøver jeg at undgå medicin og salve med de deraf følgende bivirkninger/skader på sigt, så da jeg for nylig læste, at det kunne have en gavnlig effekt på disse symptomer samt på immunforsvaret, valgte jeg at prøve at begynde med at tage vitamin D3. Er 30mg om dagen den mest effektive dossering i den sammenhæng ? Apoteket anbefalede også en creme med mineraler fra Det Døde Hav (Natural Sea Beaty). Har I nogen erfaring med, at denne skulle hjælpe mere end almindelig fed creme ? De fodled, som man normalt forbinder med knyster p.g.a. forkert fodtøj, er hos mig blevet forstørret i en sådan grad af betændelsen, at det er problematisk at finde fodtøj. Kan man evt. alligevel mindske/operere disse, når årsagen ikke er almindelige knyster ?

Hilsen
AO

Kære AO
Mit svar gælder dit spørgsmål om cremen med mineraler fra Det Døde Hav. Pga. mineralindholdet har cremen en evne til at binde vand, således at huden bliver blødere. Derimod har cremen med mineraler kun ganske svag virkning på selve psoriasis i huden. Når badning i Det Døde Hav gavner psoriasis skyldes det formentlig den meget høje mineralindhold, som kan trække skadelige stoffer ud af huden. Men i forhold hertil er mineralindholdet i den pågældende creme meget lavere.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Spørgsmål

Jeg er blevet gjort opmærksom på  et produktet, der skulle blødgøre vand og dermed hjælpe psoriasispatienter. Inden jeg videregiver oplysningerne til min datter, vil jeg høre, om det er noget foreningen kender til, og om der kan være noget rigtigt i det. 

Med venlig hilsen
HK

Kære HK

Der er ikke nogen dokumentation for at behandlet blødhedsgrad har nogen indflydelse på psoriasis. Det er udelukker naturligvis ikke, at blødt vand kan have en lindrenede effekt men en egentlig behandling drejer det sig ikke om.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

hej knud

Jeg er selv ramt af psoriasis, og kommer på marselisborg, og er på enbrel behandling. min datter på 5 år har lige fået konstateret psoriasis ved egen læge, hun er slået ud på albuerne og op af overarmen, til dette udskriver min egen læge diproderm, som jeg også selv bruger, jeg mener dog at have hørt at denne creme er rimelig "stærk", hvilket undre mig at min datter får den som det første. hun har haft lidt på begge kinder også, men dette har almindelig fugtighedslotion holdt nede, og nu er hun slået kraftigt ud bag på begge lår, er dog lidt i tvivl om det er psoriasis eller noget andet, er det psoriasis synes jeg hun slår voldsomt ud på kort tid. hvad kan jeg gøre for bedst muligt at hjælpe hende, det genere hende meget, og jeg ved jo hvor generet jeg selv er af det.

Venlig hilsen
SM

Kære SM
Når psoriasis angriber børn, drejer det sig sædvanligvis om relativt milde udbrud. Mange af de præparater som vi anvender til voksne er ikke godkendt til børn. Derfor er valgmulighederne færre. Diproderm er et binyrebarkhormonpræparat tilhørende styrke III, dvs. ret elativt potent virkende præparat. Alternativt kan der anvendes et binyrebarkhormon af styrke II, eks. Locoid eller Emovat. Hvis du helt vil undgå binyrebarkhormoner, har du mulighed for at anvende Elidel creme eller Protopic salve. Sidstnævnte præparater indeholder ikke binyrebarkhormon, og er godkendt til behandling af børneeksem. Det har vist sig, at disse stoffer endvidere kan have en god virkning på børnepsoriasis. Alle præparaterne er receptpligtige.

 Med venlig hilsen
 Knud Kragballe, professor

Hej Knud,

Jeg har psoriasis i hovedbund, albuer i skridt og har i flere omgange konsulteret en hudlæge har haft sygdommen i ca 15 år. Jeg har fået ordineret daivonex samt protopic som jeg kan påføre en gang dagligt eller efter behov. Mit problem er bare at jeg næsten konstant har kløe i skridtet og må ofte ud på toilettet for at klø mig og ikke altid så hygiejnisk når det er i den region og klør mig også om natten. Hvad kan jeg gøre når cremen ikke hjælper og det er til så stor irritation for mig også i forbindelse med mit arbejde. Håber du kan hjælpe.

VH
TB

Kære  TB
Når psoriasis angriber hudfolder, herunder skridtet, bruger man ofte milde lokalbehandlingsmidler. Dette skyldes, at brugen af stærke binyrebarkhormoner kan medføre tynd hud, og evt. sprængning af hudens bindevæv. Derfor forsøger man ofte at bruge andre præparater som i dit tilfælde Daivonex, som indeholder D-vitamin og Protopic, som er et middel godkendt til børneeksem. Hvis Daivonex og Protopic har tilstrækkelig virkning, er det en fordel at anvende disse præparater. Men i dit tilfælde ser det ud som om virkningen ikke er tilstrækkelig. Derfor vil jeg foreslå, at du i en periode bruger en mildt binyrebarkhormon, eks. styrke II. Daglig behandling hermed vil formentlig medføre en bedring i løbet af få uger, hvorefter du måske kan fortsætte med et af de mildere midler.

 Med venlig hilsen
 Knud Kragballe, professor

Kære SR

Hos ca. 10% af psoriasispatienter debuterer sygdommen i barnealderen. Heldigvis har langt de fleste børn kun psoriasis i mild til moderat grad. Selvom sygdommen debuterer i en tidlig alder, betyder det nødvendigvis ikke at sygdommen vil få et langvarigt og svært forløb. I barnealderen er det især infektioner som halsbetændelse som kan fremprovokere nye udbrud eller forværre eksisterende udbrud. Senere i livet får man sædvanligvis færre infektioner, ligesom psoriasispatienter bliver mindre følsomme overfor de infektioner, de pådrager sig.

 Med venlig hilsen 
Knud Kragballe, professor

Spørgsmaal

Er psoriasis en risiko-faktor i forhold til at blive smittet med en seksuelt overført sygdom - såsom HIV - hvis fx en kropsvæske kommer i kontakt med et psoriasisområde, evt. et der har sår eller har blødt for nyligt?

Venlig hilsen
D

Kære D

Psoriasispatienter har generelt ikke en øget risiko for infektion. Tværtimod ser det ud som om, at den aktivering af immunsystemet som psoriasis er udtryk for, kan have en beskyttende effekt overfor infektioner. Huden, der er angrebet af psoriasis, er ikke ødelagt i en sådan grad, at barrierefunktionen er nedsat i væsentlig grad. Derfor vil der sædvanligvis ikke være en øget risiko for infektion ved hudkontakt med bakterier eller virus. Anderledes forholder det sig, hvis der kommer psoriasisdannelse i sårområdet. I sådanne tilfælde kan man ikke udelukke en infektion, hvis huden kommer i kontakt med mikroorganismer.

 Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

 Med venlig hilsen 
Knud Kragballe, professor

Spørgsmål

Min datter på 9 år har psoriasis i hovedbunden og har nu også fået lus. Jeg har spurgt flere omkring behandling af lus og psoriasis, men kan ikke få noget konkret svar på, hvad jeg kan behandle hende med? kan du hjælpe mig ?

Venlig hilsen
HGM

Kære HGM

Når børn får psoriasis angribes hårbunden ofte. Det viser sig ved skællende rødme som ofte ledsages af generende kløe. Der findes ikke nogen helbredende behandling, men forandringerne kan holdes nede med lokalbehandling. Da man har stor erfaring med anvendelse af binyrebarkhormoner, også til børn, er det sædvanligvis behandlingsmidler som har et  indhold af binyrebarkhormoner som anvendes. Sædvanligvis bruges mellemstærke steroider af gruppe II eller III, f.eks. Locoid og Elocon. Det er vigtigt, at du vælger en smøreform som din datter kan acceptere. Ofte virker salverne for fedtende og kan være vanskelige at vaske ud efterfølgende. Derfor vil jeg anbefale at bruge en flydende opløsning, som let fordeles i hårbunden og som ikke behøver at blive vasket ud efterfølgende.
For at få afklaret om din datter har lus foruden psoriasis, synes jeg du skulle få hende undersøgt hos jeres læge. Både jeres læge og apoteket vil kunne give dig anbefalinger om behandling af lus i hårbunden.

Med venlig hilsen 
Knud Kragballe, professor

Hej

Jeg har prøvet lidt af hvert med creme og salver pt er det daivobet. Men mit egetlige spørgsmål er alternativt og drejer sig om Garra rufa (doktorfisk) Jeg har prøvet et par behandlinger og synes det virker, men ved du/i om der er nogle bivirkninger jeg skal være opmærksom på, tænker lidt på smitte fra andre da de kære fisk gik lovligt dybt idag på en sårskorpe ? Jeg ved godt at psoriasis normalt ikke smitter andre.... Jeg bruge fortsat min daivobet 1 gang dagligt og masser af creame 2-3 gange dagligt. Hvis du/i kender til nogen der har haft succes eller mindre succes med behandlingen vil jeg meget gerne høre om dette også.

Med venlig hilsen
LA.

Kære LA.

En af de alternative behandlinger af psoriasis er anvendelsen af såkaldte doktorfisk. Du kan finde beskrivelser af behandlingen på internettet. Jeg har ikke selv nogen erfaringer med behandlingen, men det fremgår, at der ikke er foretaget nogen større systematisk undersøgelse. Derfor er dokumentationen for behandlingseffekten ikke så god, at jeg vil anbefale behandlingen.
Jeg kan forstå, du anvender Daivobet salve. Hvis du finder at denne behandling ikke er tilstrækkelig, har du mulighed for at få supplerende lysbehandling, dvs. ultraviolet lys som kan gives 3 x ugtl. af din hudlæge. Det er de samme ultraviolette stråler, som er ansvarlig for den gavnlige effekt af sollyset på psoriasis.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Det drejer sig om lysbehandlinger.
Jeg er en årgang 52, med et langt liv med mange besøg, med lige så mange forskellige hudlæger, med ligeså mange sygeplejersker, med ligeså mange forskellige og egne meninger.
Det startede vel helt tilbage i omkring 1960, om så frem til nu med afslutning i sidste uge, med endnu en lysbehandling.
De senere år med jævnlige besøg hos lægen, som var ny hver gang, og ret ofte slet ikke havde læst i journalen, fik jeg pludselig en ny viden.
At man kun har ca. 200 lysbehandlinger til rådighed hele livet. Er det p.g.a.risiko for kræft ?

Med venlig hilsen BJ

Kære BJ,
Behandling med ultraviolet lys har en gavnlig virkning på psoriasis. På den anden side ved vi, at for megen ultraviolet lys kan øge risikoen for udvikling af hudkræft. Det drejer sig således om en balance mellem ønsket virkning og uønsket virkning. Det er korrekt, at det sædvanligvis anbefales, at man ikke anvender mere end 200-300 lysbehandlinger. Hvis der gives flere behandlinger øges risikoen for hudkræft. Derfor er der tilrådeligt at give andre behandlinger, eks. tabletbehandlinger som ikke medfører den samme øgede risiko for hudkræft.
Det er vigtigt at vide, at den form for hudkræft der ses efter udsættelse af huden af ultraviolet lys er den fredelige form, dvs. en tilstand som sædvanligvis kun vokser lokalt og ikke spreder sig til andre organer.

Venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Spørgsmål

Er det muligt at have en art psoriasis, som især rammer den tynde hud ved / på øjenlåg, øreflipper og tværgående hudfolder på halsen. Jeg har fået at vide, at jeg har parfumeallergi og håndallergi, men jeg ser ikke sammenhæng til de førstnævnte steder. Det er altid værre om vinteren, men forsvinder om sommeren. Er ømt, lidt kløende / skællende. Jeg har fået hydrocortison til brug på øjenlåg, men er ked af at fortsætte med at bruge det, da jeg nu er gravid i 17. uge. Da det er meget generende i ansigtet, håber jeg, at I kan give mig et godt råd, evt. mhp. udredning.

Mange tak.
Mvh AN

Kære AN
Det er korrekt, at der findes en såkaldt omvendt/invers type af psoriasis, som angriber høje hudfolder, især i lysken, armhuler og huden mellem ballerne.
De beskrevne hudforandringer hos dig tyder dog mest på, at det drejer sig om en form for eksem, f.eks. skæleksem eller børneeksem.
I ansigtet bør der kun bruges milde cremer, som f.eks. creme indeholdende 1% hydrocortison. Hydrocortison er et mildt binyrebarkhormon, som også kan anvendes på de sarte hudområder.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære NA

I den unge alder er det ofte meget generende at have en hudsygdom som psoriasis. Jeg kan forstå, at du bl.a. er generet i hårbunden. Den anvendte Xamiol gel indeholder både binyrebark og D-vitamin og er sædvanligvis særdeles effektiv til behandling af selv skællende hårbundspsoriasis. Hvis din hårbundspsoriasis ikke er for tyk, kan du evt. forsøge behandling med Betamousse, som indeholder et binyrebarkhormon. Den specielle mousse gør, at behandlingsmidlet er nemt at gnide ind i hårbunden. Ligeledes er der ikke behov for at vaske moussen ud efterfølgende. En anden mulighed er Clobex shampoo som ligeledes indeholder et binyrebarkhormon. Her skal du lade shampoen sidde på nogle minutter, inden du vasker den ud igen. Det kan være en nem behandling idet du alligevel skal vaske håret. Hvis din hårbundspsoriasis derimod er meget skællende, kan du med fordel bruge Diprosalic opløsning eller salve. Alle de nævnte behandlingsmidler kræver recept fra din læge, som ligeledes kan vejlede dig i, hvilken behandlingstype der egner sig bedst til din psoriasis.
 

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

Jeg er en pige på snart 22 år, som har haft psoriasis i mild grad (plaq pso) siden 4 års alderen pga streptokokker. Jeg var så uheldig at jeg fik det igen omkring påsken i år. Det satte gang i et dråbepsoriasisudbrud over hele kroppen. Derfor er jeg nu i methotrexat behandling for første gang og får 10 mg om ugen. Det hjælper rigtig fint på det, og det er næsten forsvundet helt. Efter 4-5 mdr skal jeg hoppe ud af behandlingen. Nu siger de på Bispebjerg hospital, at jeg måske skal fortsætte med en lille dosis MTX fremover. Men jeg mener at det ikke kan være godt for mine organer at fortsætte med MTX - hvad mener du?
Jeg har læst noget om, at man i ny psoriasis forskning har påvist at der skulle være en tydelig sammenhæng med forhøjet infektionstal CRP i kroppen og så kræft. Jeg mener, at når man har psoriasis har man også lidt forhøjet  CRP (Har jeg nemlig). Er det rigtig?

Med venlig hilsen
AS.

Kære AS

Det er velkendt, at infektion med streptokokker kan udløse psoriasis. Når psoriasis er udløst af streptokokker, drejer det sig sædvanligvis om et udbrud af talrige små knopper, såkaldt dråbepsoriasis (guttat psoriasis).
Heldigvis forsvinder dråbepsoriasis ofte af sig selv, og kræver derfor kun milde behandlingsmidler som cremer og UVB lys. Men ved længerevarende svære udbrud, kan anden behandling som tablet Methotrexat komme på tale. I så fald kan man ofte nøjes med at give Methotrexat i en kortere periode, f.eks. ½ år, og herefter holde op med behandlingen. Methotrexat kan påvirke knoglemarven og leveren. Derfor indebærer behandlingen regelmæssige blodprøver. Hvis disse er normale, behøver du ikke bekymre dig om at tage skade på dine organer.
Du spørger endvidere om en bestemt blodprøve, nemlig CRP som er forhøjet ved infektioner og inflammation. Inflammation er en betændelseslignende tilstand, som ses ved bl.a. gigt og psoriasis. Især ved gigt er der forhøjet CRP. På det seneste har det vist sig, at psoriasispatienter også kan have forhøjet CRP. Forhøjelse af CRP tyder på, at der er aktivitet i psoriasissygdommen. Der foregår i øjeblikket en del forskning af CRP´s eventuelle anden betydning for psoriasispatienter, men resultaterne heraf foreligger endnu ikke.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe
 
Jeg er en mand på 32 som har haft psoriasis siden 9 klasse.
 
Min egen læge er ikke så stærk i sygdommen, og jeg har derfor også været hos en hudlæge.
 
Svarene er dog de samme. Prøv at bruge Diavobet og Elocon til hovedbunden.
Elocon virker rigtigt godt, og holder efter 2 behandlinger hovedbunden fri i 1 måned.
 
Men jeg er træt af at smørre mig med Diavobet hver aften, og glemmer jeg det 2 et par dage, er det tilbage for fuld effekt. 
Jeg overvejer derfor meget biologisk behandling, og ville gerne høre jeres mening om dette.
 
Med venlig hilsen
JD

Kære JD

Jeg kan forstå på dit brev, at lokalbehandling kan holde din sygdom nede. Hvis du kan nøjes med at bruge Elocon 2 gange og herefter være fri for psoriasis i 1 måned, er der ikke grund til at skifte til anden behandling. Selvom Elocon indeholder kunstig binyrebarkhormon, er der ved dit beskedne forbrug ikke risiko for bivirkninger. Derfor kan du roligt fortsætte lokalbehandlingen.
Biologisk behandling kommer først på tale, hvis anden behandling, herunder lokalbehandling, lysbehandling og tabletbehandling svigter.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor
 

Kære Knud Kragballe

Jeg har har hårbundspsoriasis og vil gerne vide, om jeg skal bruge en slags fugitghedscreme eller olie, når huden virker udtørret.
 
Jeg har før haft udbrud af psoriasis på resten af kroppen, og jeg kan huske, at jeg efter lysbehandling skulle bruge fugtighedscreme. Gælder det også for hovedbunden? Min hovedbund skifter mellem at være rød, kløende, med lidt halvfedtede plamager af skæl -derefter mere tør og dryssende.... men ofte en kombination. Vil jeg forværre det med noget der giver fugtighed?
 
Jeg bruger i øjeblikket Saltcare shampoo/gel og Dexem. Jeg er som regel i tvivl om hvilken behandling jeg skal sætte ind med når jeg får et udbrud, - formentlig fordi en hudlæge har sagt at jeg både har svamp og psoriasis i hovedbunden (dvs både brug af Daivonex og Nizoral).
 
Med venlig hilsen
KJJ

Kære KJJ 

Du oplyser, at din hudlæge har sagt, at der er både svamp og psoriasis i din hårbund. Det drejer sig næppe om en egentlig svampeinfektion, men derimod om skæleksem, som er en sygdom som forværres af en hudsvamp. Derfor kan midler til behandling af svamp også bruges til behandling af skæleksem.
Undertiden kan det være vanskeligt at skelne skæleksem fra psoriasis. Ved skæleksem er der diffus rødme og fin skældannelse  i hårbunden, som kan brede sig til øjenbryn, næsefløje og øregange. Mens der ved psoriasis typisk er møntstore skællende fortykkelser, som evt. kan brede sig ud over hårgrænse. Ligeledes ses ofte psoriasis andre steder på huden.
Skæleksem kan som anført behandles med svampemidler, som Nizoral shampoo og creme, mens psoriasis behandles med D-vitaminholdige præparater som Daivonex og Xamiol. Sidstnævnte er specielt udviklet til hårbundsbehanding. Binyrebrakhormonholdige cremer og opløsninger man anvendes til behandling af såvel skæleksem som psoriasis.
Cremer og salve til behandling af hårbunden er fedtende, mens opløsninger og visse geler kan have en udtørrende effekt. Hvis du er generet af udtørring af hårbunden, bør du bruge en mild hårshampoo, som er beregnet til børn, eks. Natusan. Du nævner 2 andre hårbundsprodukter, Saltcare shampoo/gel og Dexem lotion. Saltcare produkterne indeholder sydesalt fra Læsø. Saltindholdet kan modvirke udtørring, men der foreligger ikke nogen dokumentation herfor. Dexem produkterne er plantebaserede og påstås ligeledes at have en fugtbevarende effekt. Du bør prøve dig frem med, hvad der hjælper dig bedst i dit tilfælde. Der er ingen grund til at bruge dyre hudplejeprodukter, med mindre du selv føler, at det gør en forskel for dig.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

For ca. 2 år siden blev jeg sat i behandling med methotrexate "SINGAD" 2,5 mg af min hudlæge. Dosering: 6 tabletter 1 gang ugentlig mod min psoriasis. Efter 2 mdr. behandling forsvandt al psoriasis - det var et helt nyt liv for mig.
Der blev løbende taget de obligatoriske blodprøver (levertal m.m.) for at sikre, jeg kunne tåle behandlingen. Prøverne har altid været fine. Jeg har i øvrigt aldrig fået folinsyre mod bivirkninger, da hudlægen udtalte, det var unødvendigt.
For 2 mdr. siden besøgte jeg min hudlæge, p.g.a. et lille psoriasisudbrud i hovedbunden. Han spurgte, om jeg havde haft en infektion for nylig. Jeg kom i tanke om, at jeg havde haft et udbrud af hæmolytiske streptokokker. Dette er grunden til det lille udbrud, oplyste hudlægen.
Ved samme lejlighed anbefalede han, at jeg stoppede med MTH, da han regnede på den samlede dosis på ca. 2 år. Jeg stoppede øjeblikkeligt.

Spørgsmål:
Er det helbredtruende at fortsætte trods de gode prøver?
Kan jeg tage en pause og genoptage MTH?
Kan jeg fx gå ned i dosis fx 3 tabletter pr. uge?
Er folinsyre en del af behandlingen - de praktiserende læger, mener jeg skal bruge det?
 
PS! Det er af stor betydning, I har oprettet denne brevkasse. Tak.

Med venlig hilsen
MH
 
Kære MH

Methotrexat er en vigtig tabletbehandling for patienter med svær psoriasis eller psoriasisgigt. Standarddosis er 6 tabletter (15 mg) 1 x ugentlig. Nogle har behov for en højere dosis, mens andre kan nøjes med en mindre dosis. Så længe du tåler behandlingen, dvs. du ikke har noget ubehag og dine blodprøver er normale, kan behandlingen fortsættes. Der er ikke nogen begrænsning i varigheden af methotrexatbehandling, men under langtidsbehandling, kan det anbefales, at reducere dosis eller evt. holde behandlingspause for at vurdere, om det fortsat er nødvendigt at give methotrexatbehandling.
Methotrexatbehandling suppleres sædvanligvis med tablet Folinsyre. Der er ikke helt enighed om dosis, men det ser ud som om at 1 tablet på 5 mg taget 2 dage efter Methotrexat er fuldt tilstrækkelig. Folinsyre er et B-vitamin som gives for at modvirke nogen af bivirkningerne til Methotrexat. Således kan Folinsyre mindske den ledsagende kvalme og modvirke leverpåvirkning. Endvidere kan Folinsyre muligvis forstærke methotrexat´s  gavnlige virkning på blodkarrene. På det seneste er det endvidere foreslået, at Folinsyre i sig selv kunne have en gavnlig effekt på psoriasis. Da Folinsyre i sig selv ikke har nogen bivirkninger, er der således god grund til at tage Folinsyre sammen med Methotrexat.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har psoriasis i bl.a. hovedbunden og er i øjeblikket i behandling med Xamiol. Jeg har tabt rigtig meget hår den sidste måneds tid og har nu desiderede bare pletter. Jeg har snakket med en sygeplejerske på hospitalet, og hun sagde, at det er helt normalt og at det kommer igen, når behandling er overstået, og indtil da er der ikke noget at gøre. Mit spørgsmål er, hvor meget mere hår skal jeg forvente at tabe, bliver jeg helt skallet eller? Og mener du/I heller ikke, at jeg kan gøre noget for at beholde mit hår. Jeg er en pige på 32 år, og er enormt psykisk påvirket af, at have tabt så meget hår på bare en måned. Hvis det fortsætter med samme fart den næste måned, så er der virkelig ikke meget hår tilbage.

Med venlig hilsen
AN

Kære AN

Når psoriasis angriber hårbunden, kan der ses et let diffust hårtab, som forsvinder når psoriasis er behandlet. Ofte er dette hårtab så beskedent, at patienten ikke selv registrerer det.
Derimod er det usædvanligt, at psoriasis ledsages af et pletvist hårtab. Derfor bør en hudlæge vurdere, om det drejer sig om såkaldt pletskaldethed (areat alopeci). Denne sygdom har ikke nogen sammenhæng med psoriasis og skal behandles på anden vis.
Hvis dit hårtab skyldes din psoriasis, kan du være optimist, idet hårene sædvanligvis kommer tilbage efter at du har fået en effektiv behandling for din psoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg er en 36-årig mand, som tror, at jeg måske har invers psoriasis og neglepsoriasis samtidig. Min egen læge tror jeg har neglesvamp og jeg har fornylig startet en tabletkur, som jeg dog har måttet afbryde, fordi jeg får en smertefuldt oppustet og rumlende mave og kraftig diarre.

Kender I til en speciallæge i København, som er ekspert på disse områder, og som man kan få en henvisning til?

Jeg har periodisk følgende symptomer, nogle gange samtidig, andre gange er nogle fraværende:

- tør/skællende hovedbund, som ikke er skæl (ifølge frisøren)
- indimellem skællende og skinnende hud på den ene albue
- tørre områder/skællende hudområder på oversiden af storetæerne
- brunlige/gulige rande "nede i" tå-neglene, lige hvor neglene slipper tåen, bag den hvide, fritsiddende kant
- Hvis jeg bliver slidt på huden på torsoen under overarmene kan jeg få nogle meget klart afgrænsede, ildrøde og smertefulde farvninger, som er uge- til månedsvis om at forsvinde.
- kraftig kløen på huden mellem balderne som bliver mere smertefuld op mod halebenet, som ikke skyldes bakterie- eller svampeinfektion

For ca. 15 år siden havde jeg et meget voldsomt udbrud, som i mangel af en præcis diagnose blev kaldt "discoid eksem": Jeg havde ca. 20-25 to-krone store åbne, væskende områder på torso, arme og ben (symmetrisk). Jeg prøvede diverse hormoncremer og fik penicillin mod sekundære infektioner. Intet virkede særlig godt, med fefter et par måneder gik udbruddet i sig selv. Jeg har siden kun haft små antydninger af tørre/kløende pletter, som er gået i sig selv igen.

Er det sandsynligt, at jeg har psoriasis?

Med venlig hilsen
Asser

Kære Asser

Som du beskriver dit udslæt, er jeg ret overbevist om, at du har psoriasis på huden og i hårbunden. Mht. neglene kan det dreje sig om både psoriasis og svamp. Men da mange af neglene er angrebet, drejer det sig sandsynligvis om psoriasis. Psoriasis udelukker dog ikke samtidig forekomst af svamp. Derfor bør du undersøges af en hudlæge, som kan tage en prøve fra en negl til undersøgelse for svamp. Da tabletbehandling for negle er langvarig og kan medføre bivirkninger, bør du ikke begynde en sådan tabletbehandling, inden der er stillet en præcis diagnose.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg ville gerne høre hvor stor arveligheden er for at min datter (5 år) udvikler psoriasis, da både hendes farfar og morfar havde* det?
Hverken jeg (hendes mor) eller hendes far har fået det. Og det bringer mig til et andet spørgsmål:
Hvis nu både jeg og hendes far bære på anlæg for sygdommen, hvor stor er chancen så for at hun også bære det?
De er begge døde nu, men ikke af psoriasis.

Med Venlig hilsen
HP

Kære HP

Psoriasis er en arvelig betinget sygdom, selvom kun ca. halvdelen af patienterne har kendskab til psoriasis i familien. Hvis en af forældrene har psoriasis, har barnet omkring 10% chance for at udvikle sygdommen. Hvis begge forældre har sygdommen, bliver risikoen ca. 50%. Selvom sygdommen er arvelig, kan den som i din familie godt springe en generation over. Da der er kendt psoriasis på både moderens og faderens side, vil din datter have en øget risiko for at udvikle psoriasis, men jeg kan ikke give dig et nøjagtigt tal herfor.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Hjælper saltcremen fra Læsø Saltcare på psoriasis?
Håber på svar - da min psoriasis p.t. er i kraftig udbrud.

Med venlig hilsen
OV

Kære OV

Det er veldokumenteret, at vand med højt saltindhold har en gavnlig effekt på visse hudsygdomme, herunder psoriasis. Sammen med de ultraviolette stråler indgår saltvandsbade i behandlingen ved det Døde Hav og på Læsø. Ud fra vand med højt saltindhold, er der udviklet cremer indeholdende Døde Hav´s salt eller salt fra Læsø. For sidstnævntes vedkommende drejer det sig om tilsætning af restlage fra saltsyderiet.
De saltholdige cremer kan bidrage til afløsning af skællene, men der foreligger mig bekendt ikke nogen egentlig undersøgelse, som dokumenterer virkningen.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har i mange år haft psoriasis og har gået til behandling på Marselisborg hos dig og har igennem årene efterhånden prøvet en stor del af de behandlinger, der findes mod psoriasis. De sidste 10-15 år har mit psoriasis været i bedring og lige nu har jeg - efter en lysbehandling sidst på sommeren - kun ganske få pletter på kroppen.
 
Min søn på 26 år har desværre arvet sygdommen i svær grad. Han fik de første pletter, da han var 15 år og siden er det bare blevet værre og værre til stor gene for ham.
Han har store pletter på kroppen, i hele hårbunden og i både tånegle og fingernegle. Han blev for nogle år siden henvist af Ølholm til Marselisborg Hospital og har siden gået til kontrol der og har prøvet mange forskellige creme, fået sprøjte i neglene og har nu i godt 1 år fået Methotrexat. I begyndelsen var der en virkning af Methotrexaten, men nu synes han ikke det hjælper mere. I sidste uge var han til kontrol hos jer og fik blot at vide, at han skulle komme igen om 3 måneder, så skulle han måske have nogle indsprøjtninger, men nærmere fik han ikke at vide, så nu går han blot og venter på det. Han er umådelig træt hele tiden og kan sove på alle tider af døgnet. Kan det mon være en af bivirkningerne ved Methotrexaten?
 
Jeg har undret mig over, at han aldrig er blevet tilbudt lysbehandling. Det har altid  haft en god effekt på mit psoriasis, så derfor foreslog jeg ham at spørge om denne mulighed sidst han var på besøg hos jer. Hertil fik han det svar, at det var alt for farligt, da det er kræftfremkaldende. Det ved jeg selvfølgelig også passer, men hvordan kan det mon så være, at jeg får tilbudet? Han er meget plaget af hans psoriasis og derfor synes jeg også han skal have tilbudt de behandlinger, der findes, så han kan få et tåleligt liv.
 
Med venlig hilsen
MB

Kære MB

Du stiller en række spørgsmål om Methotrexatebehandling, der er den vigtigste systemiske behandling af psoriasis. Denne behandling tilbydes sædvanligvis personer, som ikke har tilstrækkelig effekt af smørebehandling og lysbehandling. Det er derfor naturligt, at du undrer dig over, at din søn ikke har fået tilbudt lysbehandling, men det er muligt, at hans psoriasis er fordelt på en sådan måde på huden, at den ikke egner sig til lysbehandling.
Methotrexate gives om tablet, men kan tillige gives som indsprøjtning. Indsprøjtning vælges hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af tabletter, eller hvis der er gener i tilslutning til tabletindtagelsen i form af kvalme og almen utilpashed. Hvis der derimod kommer leverpåvirkning i tilslutning til Methotrexat-tabletter, er der ikke nogen grund til at forsøge med indsprøjtninger. Mange psoriasispatienter bryder sig umiddelbart ikke om indsprøjtninger, men det er vores erfaring at stort set alle patienter kan oplæres af en sygeplejerske i at foretage en indsprøjtning i underhuden 1 gang ugentlig.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Min datter på 11 år har fået konstateret psoriasis og har været i behandling med Nizoralshampoo og betnovatopløsning uden synlige resultater i efterhånden 4 mdr. Hun klør sig til blods og produkterne svier i hendes sår. Jeg leder efter et alternativ til denne behandling, har I et foreslag ?
 
Jeg vil egentlig gerne have en anden læges syn på det, hendes hudlæge svæver lidt mellem svamp og psoriasis og jeg kan sjældent få et klart svar omkring bivirkninger etc.. Min egen mor, som har været ramt af psoriasis siden hun var ung, - synes mere det ligner svamp, som min bror lider af i ansigt og hovedbund.
 
Jeg føler, jeg famler lidt i blinde her og jeg ønsker ikke at fortsætte med at behandle hende med produkter som ikke er relevante. Kan I hjælpe os på rette vej ?

Venlig hilsen
CS
 
Kære CS

Når der er kløende skællende forandringer i hårbunden, kan det dreje sig om flere sygdomme, herunder psoriasis og skæleksem. Ved psoriasis findes der sædvanligvis pletvise forandringer, som kan strække sig udenfor hårgrænsen, mens der ved skæleksem ses mere diffus skælafsætning. Hårbundspsoriasis kan være det eneste tegn på sygdommen, men ofte vil der i forløbet udvikles typisk psoriasis andre steder på huden, typisk på albuer og knæ. Ved skæleksem kan der ses forandringer i ansigtet, dvs. skæl i øjenbryn og skællende rødme ved næsefløje samt i øregange. Selv for eksperter kan det undertiden være vanskeligt at skelne mellem psoriasis og skæleksem.
Når din hudlæge har talt om svamp, skyldes det nok at skæleksem kan forværres af en bestemt hudsvamp, som de fleste har i hårbunden, men som findes i større mængde hos personer med skæleksem. Derfor kan midler mod svampe, herunder Nizoral shampoo bedre skæleksem. Psoriasis kan behandles med D-vitamin holdige cremer eller opløsninger. De nyrebarkhormonholdige præparater, herunder Betnovat-opløsning kan bruges til behandling af begge sygdomme. Endvidere findes der nu et produkt, som indeholder både D-vitamin og binyrebarkhormon, til behandling af hårbundspsoriasis. Hvilken behandling der er den bedste afhænger af diagnosen. Det er derfor vigtigt, at du får stillet en så præcis diagnose som muligt.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe.
 
Jeg har et stort problem. Jeg har psoriasis og har altid fået at vide at det ikke smitter. Heller ikke på mig selv. Jeg diskuterede voldsomt med en veninde, hun mener bestemt hendes hudlæge har sagt at psoriasis smitter den omkringliggende hud især i hovedbunden. Det skulle angiveligt ske hvis man kradser i hovedbunden. Det er meget vigtigt for mig at vide hvis det er rigtigt.
 
Med venlig hilsen
AGC

Kære AGC

Det er vigtigt at slå fast, at psoriasis ikke smitter, dvs. at der ikke er nogen mikroorganismer, som overfører sygdommen fra person til person, eller at patienten smitter sig selv.
Imidlertid er det sådan, at krads og anden irritation af huden, herunder hudafskrabninger og sår, kan resultere i en lokaludvikling af psoriasis. Derfor kan nogle patienter opleve, at der opstår psoriasis, hvor man klør sig. Derfor er det for psoriasispatienter vigtigt, ikke at irritere huden, herunder at undgå krads.
En kløende psoriasis er sædvanligvis udtryk for at den givende behandling ikke virker tilstrækkeligt. Derfor bør du konsultere din læge for at få ordineret en mere effektiv behandling.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har med interesse læst artiklen i psoriasis nyt omkring psoriasisbehandling og livskvalitet, og synes det er godt med noget mere fokus på denne sammenhæng.

I den forbindelse kunne jeg tænke mig at få lidt fakta omkring den biologiske behandling.
Situationen hos os ser således ud:
Vores søn Nikolaj på snart 18 år har siden han var 3 år kæmpet med svær psoriasis på hele kroppen.

Vi har været igennem det traditionelle behandlingssystem i alle disse år :
-div. creme'er (Daivonex, Diproderm, Elocon og en masse fugtighedscreme) -klimabehandling Israel (dog kun da han var ca.4år) -lysbehandlinger og Nikolaj skal nu igen starte på lysbehandling da denne behandlingsform virker temmelig godt på ham dog holder behandlingen ikke så længe, afsluttede sidste lysbehandling i december 08.
Men det er jo 3 gange ugentlig i måske 5-6uger så det griber en del ind i hans hverdag og skolegang.

Her er det så vi ser den biologiske behandling som en mulighed men ønsker nogle fakta:

-vil/kan man behandle en "kun" 17-18 årig med disse biologiske midler ?
-hvem, udover patient og forældre, tager stilling til om denne behandlingsform skal afprøves?
-hvordan foregår behandlingerne og hvor ?
-bivirkninger

Med Venlig hilsen
FO

Kære FO

Biologiske lægemidler anvendes til svær psoriasis hos voksne, dvs. fra 18-års alderen. Med svær psoriasis menes, at sygdomme ikke kan behandles tilfredsstillende med sædvanlig behandlinger, herunder creme, lys og tabletbehandling. For tabletbehandlingerne gælder det, at Methotrexate sædvanligvis skal være forsøgt, inden der overvejes biologisk terapi.
De biologiske lægemidler omfatter Enbrel, Humira, Remicade og Stelara. De 3 førstnævnte er tillige godkendt til psoriasisgigt. Som anført anvendes disse lægemidler til voksne, men for Enbrels vedkommende er der endvidere mulighed for at behandle ned til 4 års alderen.
De biologiske lægemidler er sædvanligvis effektive, uden at der ses bivirkninger. Men da der er en risiko for hæmning af immunsystemet resulterende i svære infektioner, reserveres behandlingen til patienter, som ikke kan behandles med sædvanlige psoriasismidler.
Jeres søns hudlæge vil være i stand til at vurdere, om han opfylder betingelserne for at få tilbudt biologisk behandling.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor
 

Kære Knud Kragballe

Undertegnede er i behandling for psoriasis med Neotigason ( 25mg/dag) og creme/salve, Daivobet/Daivonex. Vil indtagelse af Malarone, anbefalet til rejse til et malariaområde, give problemer i relation til min psoriasis? 

Med venlig hilsen
ED

Kære ED

Ved rejser til områder med risiko for malaria, er det vigtigt at tage forebyggende behandling. Der findes forskellige typer af anti-malaria midler.

For psoriasispatienter er det vigtigt at vide, at de Klorokinholdige antimalariamidler undertiden kan forværre sygdomme. Derimod har Malarone ikke nogen skadelig virkning på din psoriasis. Ligeledes påvirker Malarone ikke virkningen af de behandlinger, som du får for din psoriasis.

Med venlig hilsen

Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

Min datter på 37 har desværre arvet en let psoriasis fra mig. Hun har flere veninder, der er læger som hendes far. En af dem har overbevist hende om at ekstra indtagelse af D vitamin hjælper.

Jeg kan huske en læser i psoriasis nyt for nyligt spurgte om det samme. Jeg husker også svaret, men ville være meget glad hvis i vil sende mig det igen gerne via e-mail. Bladet er bortkommet.

Med venlig hilsen
LØ

Kære LØ

De seneste år er det vist at D-vitamin har en række gavnlige virkninger på led og muskler. Det er derfor vigtigt, at alle får tilstrækkelig af dette vitamin. Dette kan ske på flere måder: Indtagelse af fødemidler indeholdende D-vitamin, ved tilskud af D-vitaminholdige tabletter og endelig ved at udsætte huden for sollyset. Sollyset fremmer nemlig dannelse af D-vitamin i huden.

Man skal imidlertid være påpasselig med tilskud af D-vitaminholdige tabletter, idet der kan opstå en D-vitamin forgiftning pga. et øget kalkindhold i blodet. Derfor bruges D-vitamin tabletter ikke til behandling af psoriasis. Derimod kan der bruges D-vitaminholdige smøremidler som Daivonex creme og Daivobet salve.

Påsmøring af Daivonex og Daivobet medfører en kraftig virkning lokalt i huden uden at der samtidig sker en påvirkning af organismens stofskifte.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har et spørgsmål i forhold til den biologiske raptivabehandling af psoriasis. Jeg har en mor, der efter sommerferien er opstartet raptivabehandlinen. Hun har haft sygdommen siden hun var ca 20 år, og er plaget af det fra top til tå. Hun har den sjældne psoriasis, som er værst om sommeren, hvor det virkelig kommer i udbrud og bliver betændt.

Efter opstarten af Raptivabehandlingen er det mindsket væsentligt, hvilket er helt fantastisk. Men den anden dag fik hun et brev fra Marselisborg hospital, om at der hos nogle personer er påvist en virus i hjernen, som får samme behandling.

Derfor er jeg meget interesseret i at høre mere om denne bivirkning til raptiva. Hvad omfatter sygdommen, og hvor farlig er den? Kan hun gennem hendes kontroller få opdaget om visussen er under udvikling, og så nå at stoppe behandlingen i tide?
Håber I kan hjælpe mig!

Med venlig hilsen
LR

Kære LR

Raptiva er et biologisk middel til behandling af svær psoriasis. Desværre har det vist sig, at langtidsbehandling med Raptiva øger risiko for aktivering af en virusinfektion i hjernen.

Selvom det er en sjælden forekommende bivirkning, er det af hensyn til patienternes sikkerhed, besluttet at trække behandlingen ud af markedet.

Patienter i Raptiva-behandling er derfor kontaktet af deres hudlæge mhp. skift til anden behandling.

Med venlig hilsen

Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

Jeg henvender mig til jer da jeg på nuværende tidspunkt er praktikant ved Center for Ernæring og Terapi. Her har jeg et brændende ønske om at arbejde med psoriasis og diæt og skal hertil skrive en opgave.

Jeg ønsker at finde og afprøve eventuelle ting/metoder af mht. diæt på min søster, som er stærkt ramt af psorisis over hele kroppen. Jeg vil derfor høre om I kan hjælpe mig på vej med materiale eller nyeste forskning / viden omkring emnet?

Med venlig hilsen
KKS

Kære KKS

Diæt og psoriasis er et tilbagevendende spørgsmål. Der er i dag ingen videnskabelige holdepunkter for at specielle diæter gavner sygdommen. Men det er for nylig vist, at overvægt er en risikofaktor for at udvikling af psoriasis.

Ligeledes ved vi, at vægttab kan have en gavnlig virkning på sygdommen. For overvægtige med psoriasis bør der derfor forsøges at tabe i vægt. Endvidere bør din søster vide, at alkohol ofte medfører en forværring af psoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Er psoriasis og sebororisk dermatitis det samme og vil behandling til brug for psoriasispatienter også kunne bruges på personer med sebororisk dermatitis? Kan I evt. oplyse forskellen på de to, idet jeg har hørt de skulle være i samme familie!?

Mvh
MJ

Kære MJ

Seborroisk dermatit/eksem og psoriasis er ikke den samme sygdom, men da begge sygdomme er almindelig forekommende, findes der personer som lider af begge sygdomme. I disse tilfælde kan det, selv for hudlæger, være vanskelig at stille den rigtige diagnose.

Seborroisk eksem er sædvanligvis begrænset til hårbund og ansigt, mens psoriasis kan angribe alle hudområder. Det antages i dag, at seborroisk eksem udløses/forværres af en hudsvamp. De fleste skælshampooer indeholder derfor et stof, som dræber denne hudsvamp. Disse skælshampooer har derimod ikke nogen virkning på psoriasis. Der er derimod andre behandlingsmidler, f.eks. binyrebarkhormonholdige cremer og opløsninger, som virker på begge sygdomme.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Jeg må først give en stor tak for jeres arbejde med psoriasis patienter. Jeg har smurt mig selv med daivobet i mange år fordi det er det eneste der hjælper, problemet er det fedter helt vildt. Kan man ikke få det i en tablet form eller i en creme som ikke fedter? Har let psoriasis i hovedbunden og mest på arme og albuer, engang forsvandt det helt da jeg smurte mig 2 gange dagligt med daivobet men kan jeg ikke nu da det fedter så meget. På forhånd tak.

Med venlig hilsen
RH

Kære RH

Daivobet som indeholder binyrebarkhormon og D-vitamin findes kun som salve. Det betyder, at du er nødt til at finde dig i den fedtende effekt. Dog kan du nøjes med at smøre dig 1 gang om dagen, idet virkningen sædvanligvis ikke bedres ved påsmøring 2 gange daglig.

Mht. din psoriasis i hårbunden er der fremkommet en gel, som indeholder de samme aktive stoffer som Daivobet. Denne gel hedder Xamiol og har ofte en hurtig indsættende effekt efter påsmøring 1 gang om dagen, typisk om aftenen.

Selvom Xamiol gel er meget mindre fedtende end Daivobet salve, foretrækker nogle at vaske gelen ud af hårbunden næste morgen.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg har fået konstateret psoriasis under neglene - de bliver fortykket, og løsner sig. Hvad kan jeg smøre med - findes det tabletkur?

Med venlig hilsen
FK

Kære FK

Neglene angribes hos mange med psoriasis. Hos nogle drejer det sig om ubetydelige fordybninger i neglepladen, men hos andre kommer der afløsning, misfarvning og fortykkelse af neglepladen.

Behandlingsindsatsen afpasses efter hvor svær er neglepsoriasis, og hvor meget af huden er angrebet.Virkningen af lokalbehandling er ofte skuffende, selvom der bruges potente smøremidler. Derfor forsøges undertiden indsprøjtning af binyrebarkhormonopløsning i neglefolden, men også her er der ofte behandlingssvigt. Bløde røntgenstråler (Bucky) har heller ikke nogen pålidelig virkning.

Såkaldt systemisk behandling, dvs. med tabletter eller de nye biologiske lægemidler, har den bedste effekt på neglepsoriasis. Hvilken behandling der egner sig bedst for dig, afhænger af din sygdoms sværhedsgrad, og af i hvilken grad psoriasis påvirker din livskvalitet. Jeg synes, du igen skal tale med din hudlæge om behandlingsmulighederne for din neglepsoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg ville starte med at ønske jer et godt nytår, og fortælle at det er utrolig dejligt at have nogle at skrive til. Det er en stor hjælp at kunne få hjælp udenom lægen.

Jeg er en pige på 16, som har haft psoriasis de sidste ca 4 år. Det er lidt i hovedbunden, lidt på ryggen og armene. Jeg føler mig lidt generet af det, og håber på at kunne komme til israel, da jeg kun har hørt positive ting om behandlingen. Jeg ligger sikkert ikke inden for gruppen af svært ramte, men jeg ville hellere end gerne selv betale rejsen, hvis der stadig ville være mulighed for at rejse med en gruppe? Jeg ville høre om det var muligt, og hvis ja, hvad ville prisen så cirka ligge på? Mit andet spørgsmål er om p-piller kan påvirke min psoriasis?

På forhånd mange tak for hjælpen!

Med venlig hilsen
JV

Kære JV

Som teenager er det naturligt, at du er meget generet af din psoriasis, også selv om måske kun små hudområder er angrebet. Heldigvis kan der i din alder tilbydes mange forskellige behandlinger.

Du spørger specielt om behandlingsrejse til Israel, dvs. såkaldt klimaterapi. Behandlingen omfatter et ophold ved Det Døde Hav hvor der bades i solen og havet. Det er hovedsagelig solbadning, som er afgørende for den gavnlige effekt på psoriasis.

Mange oplever, at psoriasis er afglattet efter de 4 ugers ophold samtidig med at den øvrige hud er blevet mørkebrun og man føler sig vel tilpas. Imidlertid er det meget varierende, hvor lang tid virkningen holder. Hos nogle går der mange måneder inden sygdommen kommer tilbage, mens der hos andre, f.eks. efter en halsinfektion, kan ses hurtigt tilbagefald.

Du bør tale med din hudlæge, om du kan komme i betragtning til en sådan behandlingsrejse. Foruden den gavnlige effekt på din psoriasis, vil en sådan rejse også give dig mulighed for at få kontakt med andre som har samme problem som dig. P-piller har ikke nogen sikker virkning på psoriasis. Derfor skal din psoriasis ikke afholde dig fra at bruge P-piller.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Ville lige hører om i kunne hjælpe mig med hvilken viden der foreligger omkring psoriasis og brugen af aloe vera produkter. er der lavet tests og hvad viste testne, og hvilken erfaringer har man gennerelt med pso - aloe vera. håber i vil hjælpe mig

Med venlig hilsen
TSE

Kære TSE

En fugtighedscreme indeholdende aloe vera er næppe bedre end andre fugtighedscremer. Der er ingen videnskabelig holdepunkter for at aloe vera i sig selv har en gavnlig effekt på psoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg har en dreng på 4 år med psoriasis, jeg synes det er meget svært, da han ikke selv siger når det klør og det skal smøres, jeg smører ham 2-3 gange om dagen, og han bliver lige sur på mig hver gang, han siger det hjælper, men hvorfor så blive sur når jeg vil smører ham.

Jeg læser alle steder at der er arveligt, men han er den eneste i vores familie der har det, han fik skoldkopper da han var 2 måneder, og fik udslæt i panden som kunne ligne pso. det i panden forsvandt med cream og er aldrig kommet tilbage, men så fik han på øjne, under armen, i hovedbunden, bag øret, på tissemanden og i numsen.

Jeg har været hos en hudlæge med ham, og han ville ikke anbefale homoncream da han er så lille, men jeg kan ikke se nogle andre udveje, da almindelig cream (physiogel) kun hjælper ligt, hvor tit må man bruge homoncream, og hvad sker der når man bruger det? Kender i andre små børn med pso? Har i nogle gode råd jeg kan bruge?

Med venlig hilsen
CN

Kære CN

Det er korrekt, at psoriasis er en arvelig sygdom. Men kun hos ca. 50% af psoriasispatienter er der oplysninger om tilfælde i den nærmeste familie. Det skyldes formentlig, at arvgangen er kompleks, hvilket betyder, at sygdommen kan springe flere generationer over.

Fugtighedscremer, herunder Physiogel, er ikke tilstrækkelig til behandling af din søns psoriasis. Selv om han kun er 4 år gammel, er der mulighed for at vælge enten en binyrebarkhormonholdig creme eller en af de nye cremer indregistreret til behandling af børneeksem.

Med hensyn til binyrebarkhormoncreme skal det være et af de milde midler, dvs. tilhørende gr. I og II. Med hensyn til eksemcremerne drejer det sig om præparaterne Elidel creme og Protopic salve.

Efter min mening bør du igen tale med hudlægen om at få en effektiv og samtidig sikker behandling af din søn. Selv om din søn har fået psoriasis i en ung alder, bør du være optimistisk. Tit ser vi at sygdommen kan gå i ro. Du kan evt. kontakte din lokale psoriasisforening, hvis du ønsker at komme i kontakt med andre familier, hvor der er børnepsoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Hej Knud Kragballe!

Jeg er en frisk dreng på 15, og jeg lider af psoriasis. Jeg undrede mig meget over, om man kunne tage en uddannelse på frisørlinjen, når man nu har denne her hudlidelse? Det er virkelig noget jeg brænder for at ville blive. Er det muligt?

Med venlig hilsen
MD

Kære MD!

Sædvanligvis medfører psoriasis ikke nogen erhvervsmæssig begrænsning. Mht. frisørfaget vil der være en belastning af huden på hænderne i form af kontakt med vand og sæbe. Hos en person med tendens til psoriasis kan denne hudirritation en sjælden gang udløse psoriasis. Med mindre du i forvejen har psoriasis på dine hænder, synes jeg dog ikke at du skulle fravælge frisøruddannelsen.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg har en søn på 6 år, som for ca. 1 år siden fik konstateret psoriasis. Siden han var lille har han haft udbrud, som er blevet behandlet som svamp, indtil vi kom til en hudlæge som stillede diagnosen. Han har fået davivot creme, som vi bruger når han får udslæt.

Mit spørgsmål er om vi kan gøre noget for at forebygge, da han er ramt lidt sarte steder. Han er ramt i numsen, bag tissemanden og på pungen, samt i øregangene og lidt over øjet. Alle steder som jeg mener må være mere sarte omgivelser end ex. albuer etc. Cremen virker på få dage, men er bekymret for om han kan tage skade af at blive behandlet disse sarte steder?

Med venlig hilsen
BS

Kære BS!

Hos børn kan det være vanskeligt at stille diagnosen psoriasis. I starten kan sygdommen forveksles med svamp og eksem. I barnealderen er det karakteristisk, at sygdommen især sidder på generende steder som hårbund, ansigt, hudfolder og ydre kønsdele.

Hos mindre børn fravælges ofte tabletbehandling og lysbehandling. Tilbage er smørebehandlingerne. Blandt binyrebarkhormonerne bør der vælges de milde midler, dvs. gr. I og II, eksempelvis henholdsvis Hydrocortison og Locoid. En anden mulighed er Daivonex creme, som indeholder D-vitamin.

I modsætning til binyrebarkhormoncremerne er Daivonox velegnet til langtidsbehandling, dog skal man være opmærksom på, at Daivonex kan irritere huden. Hos børn med psoriasis kan Elidel creme eller Protopic salve være et godt valg. Både Elidel og Protopic er indregistreret til behandling af børneeksem, men det har vist sig, at disse behandlingsmidler ligeledes har en god virkning på psoriasis hos børn.

Du bør tale med din hudlæge om, hvilken af disse behandlingsmuligheder der egner sig bedst for din søn.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Min datter på 17 år har fået konstateret psoriasis. Det kom jo fuldstændig bag på os, og da jeg uheldigvis ikke var med hende hos hudlægen, har jeg som mor et par spørgsmål. Hun har fået at vide, at hun skal gå i lysbehandling 2 gange om ugen i foreløbig mindst en måned. Mine spørgsmål er nu:

1. Må hun tage lidt solarium samtidig med lysbehandling - f.eks. 1 gang om ugen (har hørt det også kan hjælpe lidt)?
2. Må hun bruge anden form for behandling medens hun får lysbehandling. f.eks. smøre aloe vera creme på, når det klør mest?

Det skal nok lige nævnes, at hendes udbrud p.t. sidder i hovedbunden, bag ørerne, hele mave og bryst og op langs med rygsøjlen. Hudlægen havde sagt til min datter, at det var "dryp-psoriasis". Min baggrund for at spørge til om vi må bruge aloe vera er, at jeg jo - siden hun fik det konstateret - har prøvet at høre rundt omkring og læse mig til, hvad det egentlig er for en sygdom, vi har med at gøre, og jeg hører, at aloe vera kan være godt. Som min datter selv siger. Mor jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til sygdommen, da jeg ikke helt ved, hvad det er.

På forhånd tak  

Med venlig hilsen
HB

Kære HB!

Når du får lysbehandling bestråles huden med ultraviolette stråler. Bestrålingens varighed er afpasset efter din hudtype. Derfor bør du ikke samtidig udsætte din hud for andre ultralviolette stråler. Dette gælder både solstråler og solarium.
Derimod kan det være en god ide at supplere med smørebehandling. Således bør du som regel anvende en fugtighedscreme (dog uden salicylsyre) i forbindelse med lysbehandling, idet de ultraviolette stråler bedre trænger ind i en smurt hud. Endvidere kan du i starten af lysbehandlingen have gavn af en creme/salve indeholdende binyrebarkhormon og/eller D-vitamin idet behandlingseffekten hermed øges. D-vitamin creme (Daivonex) påsmøres efter lysbehandlingen).
En fugtighedscreme indeholdende aloe vera er næppe bedre end andre fugtighedscremer. Der er ingen videnskabelig holdepunkter for at aloe vera i sig selv har en gavnlig effekt på psoriasis.
Det er naturligt, at din datter har mange spørgsmål til sygdommen og dens behandling. Der ligger efterhånden mange informationer på internettet, men de mest pålidelige oplysninger kan du få hos din hudlæge.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg har haft psoriasis pontuløs tror jeg nok det hedder, det har jeg haft i fire og et halvt år på mine hænder og fødder. Mine fødder er meget medtaget og de gør meget ondt. Nogen gange kan jeg slet ikke gå. Jeg er begyndt at tage fiskeolie epa-gla. Det hjælper lidt på mine hænder, men fødderne har det ikke godt. Håber du kan give mig gode råd og hjælp.

Med venlig hilsen
JT

Kære JT

Pustuløs psoriasis, som oftest er lokaliseret til hænder og fødder, har et lunefuldt forløb og er ofte vanskelig at behandle. Traditionelle smøre- og lysbehandlinger virker langt fra altid. Den mest effektive lokalbehandling er Dermovat, evt. dækket af en plastikfilm 4-8 timer dagligt. Denne behandling kan være særdeles effektiv, men må ofte gentages.Hvis lokalbehandlingen ikke er tilstrækkelig, er der mulighed for forskellige tabletbehandlinger. Du bør diskutere med din hudlæge, om dette kan være en mulighed for dig.Jeg tror næppe, at fiskeolie vil have tilstrækkelig virkning på din generende hudsygdom.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg har her til sommer fået konstateret neglepsoriasis, som 38 årig. Det er indtil videre gået ud over 7 fingernegle og begge storetånegle. Ca. halvdelen af hver negl er løsnet og nu kan jeg se begyndende fortykkelser. Har ikke set skæl (men det er måske kun en stakket frist??).Jeg har ikke pso andre steder end neglene. Jeg har været ved en hudlæge her i Aalborg. Efter en negativ test for svamp gav hun mig 3 gange røntgenstråler med en uges mellemrum. Under dette forløb blev flere negle angrebet - men de blev ikke behandlet - desuden blev de angrebne negle værre. Hun tvivlede derfor på, at det virkede, MEN sagde at der så ikke var andre muligheder for behandling, og at jeg ikke skulle komme igen.

Jeg var mildest talt chokeret da jeg gik derfra og på grådens rand. Nu har jeg så læst at der rent fakisk er flere muligheder. Det gør mig da glad - selv om jeg kan se, at det ikke er alle der kan hjælpes. Mit spørgsmål er derfor, om hvad du mener, er det næste der skal prøves - og om der er nogle hudlæger omkring Aalborg, der har stor erfaring med negle-pso. Det påvirker mig selvfølgelig en del, og jeg er rædselsslagen for om det bare bliver værre og værre, så jeg til sidst ingen negle har. 

Med venlig hilsen
AJ

Kære AJ

Neglene angribes hos mange med psoriasis. Hos nogle drejer det sig om ubetydelige fordybninger i neglepladen, men hos andre kommer der afløsning, misfarvning og fortykkelse af neglepladen. Behandlingsindsatsen afpasses efter hvor svær er neglepsoriasis, og hvor meget af huden er angrebet.Virkningen af lokalbehandling er ofte skuffende, selvom der bruges potente smøremidler. Derfor forsøges undertiden indsprøjtning af binyrebarkhormonopløsning i neglefolden, men også her er der ofte behandlingssvigt. Bløde røntgenstråler (Bucky) har heller ikke nogen pålidelig virkning.Såkaldt systemisk behandling, dvs. med tabletter eller de nye biologiske lægemidler, har den bedste effekt på neglepsoriasis. Hvilken behandling der egner sig bedst for dig, afhænger af din sygdoms sværhedsgrad, og af i hvilken grad psoriasis påvirker din livskvalitet. Jeg synes, du igen skal tale med din hudlæge om behandlingsmulighederne for din neglepsoriasis.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Har haft pso i flere år. Først i hovedbunden, senere under armene og i lysken og nu det sidste år også i øjenvipperne. Har ved hudlægen fået en creme Locoid 0,1% til at smøre området omkring vipperne. Er meget forsigtig og dupper kun på de ”angrebne” steder og kun, når huden bobler op. Har de sidste 2 uger haft problemer med øjnene, som føles meget varme (som en radiator på bagsiden af øjenlågene), samt er mit syn blevet dårligere. Er stærkt nærsynet. Var hos optikeren for 2 dage siden, og han var forbavset over, at jeg fokuserede meget længe, før bogstaverne stod klare. Er der andre behandlingsformer? Har fået max antal buggy-behandlinger for 2 år siden.

Med venlig hilsen
HJ

Kære HJ!

Det er et særligt problem, når psoriasis angriber huden omkring øjnene. Ikke alene er det kosmetisk generende, men behandlingen er også vanskelig. Hvis der vælges en creme indeholdende binyrebarkhormon, kan dette trænge igennem huden og fremkalde eller forværre grøn stær. Derfor bør der kun anvendes de mildeste binyrebarkhormoncremer som Hydrocortison – og selv i disse situationer bør det gøres under vejledning af hudlæge.Alternativt kan der vælges Daivonex creme, som indeholder D-vitamin, men denne creme kan irritere huden. En tredje mulighed er at anvende Elidel creme eller Protopic salve som er indregistreret til behandling af børneeksem, men som tillige har en god virkning på psoriasis, især i ansigtet. Du kan tale med din hudlæge om disse behandlingsmuligheder.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe!

Jeg er hårdt angrebet af pso på begge ben og balder, og er nu blevet angrebet på selve pungen, så mit spørgsmål lyder: Kan jeg bruge daivobet elller dermovat (jeg har begge dele) evt. blandet med f.eks. Marselisborg-creme, så det ikke bliver for stærkt da det jo er i skridtet, hvor man skal passe på, eller kan jeg bruge begge to rent evt. hver anden dag med et tyndt lag?

Med venlig hilsen kkj

Kære kkj!

Smørebehandling af psoriasis må afpasses efter hvilke hudområder, der er angrebet. Dette gælder specielt for de binyrebarkhormonholdige midler. Således er huden i ansigtet og hudfolder tynd, hvilket betyder, at virkningen på psoriasis er kraftigere samtidig med at risikoen for bivirkninger er øget.

Til benene og balderne kan du således bruge Daivobet eller Dermovat, mens du til pungen bør bruge et mildere middel som f.eks. Emovat og Locoid. Det må frarådes at blande de potente smøremidler med en fugtighedscreme, dels fordi du aldrig kan vide hvor meget hudvirkningen er nedsat, og dels fordi den aktive creme ikke altid er forligelig med fugtighedscremen. Dette kan medføre at virkningen ophæves.

Med venlig hilsen

Knud Kragballe, Professor

Jeg har erfaret at min søn har Invers psoriasis. Har I nogen erfaring med det middel som hedder Kolorid Sølv som drikkes?

Venlig hilsen

PZ

Kære PZ!

Vi har ikke noget kendskab til Kolorid Sølv. Ligeledes har vi ikke kunnet finde nogle oplysninger om dette middel.

Med venlig hilsen

Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

I en udsendelse 10/10 på DR2 naturtid om chili blev der omtalt en salve eller creme med indhold af chili der skulle have en lindrende virkning på udslet af psoriasis,er det noget i kender til,og er det evt.noget der fås i handelen eller er det kun forsøg indtil videre,har et barnebarn der ofte får nogle voldsomme udslet,på hele kroppen,på forhånd tak

Venlig hilsen
PS

Kære PS

Chili indeholder stoffet capsaicin, som er ansvarlig for smagen af chili. Capsaicin har en indvirkning på hudens nerveender, især for de nervefibre som er ansvarlige for kløe og smerte. Derfor er capsaicinholdig creme forsøgt anvendt til behandling af kløe og smerte i huden. Endvidere foreligger der undersøgelser som viser, at en capsaicinholdig creme ikke alene fremkalder en brændende fornemmelse i huden, men også kan bedre psoriasis.
Behandlingen har dog ikke fundet indpas, idet effekten ikke er på højde med hvad der ses med andre smørebehandlinger. Du kan dog spørge efter en chili (capsaicin-holdig) creme i helsekostforretninger.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, Professor

Kære Knud Kragballe

Jeg har igennem mange år haft udbrud af influenzalignende karakter. Min krop bliver mat og øm (som hvis den havde fået en omgang tæv/ uden dog at vide helt hvordan det føles) Det er måske 3 – 4 gange om året og varer måske under en uge.
Jeg registrerer en sammenhæng imellem at jeg kan pille huden af enten lillefingrenes og nu også ringfingerens knoer, og på et tidspunkt også hælen og albuerne. Jeg oplevede at jeg først ”tabte” huden, og derefter fik muskelsmerterne nogle dage senere. I dag er der længere periode mellem at det sker (denne gang måske 3 uger) Min søvn bliver i disse perioder overfladisk og let.
Er der noget i disse symptomer der ligner noget har hørt om før?

Med venlig hilsen
DLH

Kære DLH

Ud fra din beskrivelse er det ikke muligt for mig at stille en diagnose. Dog kan jeg sige, at det næppe drejer sig om psoriasis. Mit forslag er, at du får en henvisning til en hudlæge, som kan se på dit udslæt når dette er til stede.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe
 
Jeg mangler virkelig råd til min psoriasis som jeg har i det meste af hårbunden, navlen, skridtet og til tider på brystet. Jeg har de sidste 10 år brugt de fleste hormoncremer udskrevet af læge og hudlæge, og min nye hudlæge har stoppet dette. Senest brugt daivobet i 14 dage med fint resultat men dagen efter stop er det tilbage igen. Jeg har så prøvet alle former for plejecremer, tjærecremer, lysbehandling og INTET virker. Min psoriasis har aldrig stille perioder men er ALTID meget blussende og generende.
Jeg har nu givet op og føler ikke nogen ved hvad de skal stille op med mig?
har i nogle råd, evt om medicin eller alternativ behandling?

Venlig hilsen
MP

Kære MP

Tak for dit brev som afspejler den fortvivlelse, som alle med en kronisk hudsygdom kan opleve.
Det er naturligt, at man som patient ind i mellem kører træt i de forskellige smøre- og lysbehandlinger. Det tager ofte lang tid at smøre sig ind. Cremerne kan være meget fedtede og virker ikke altid som forventet. Ligeledes kan en lysbehandling være vanskelig at gennemføre, idet den ofte indebærer, at du skal møde hos hudlægen flere gange ugentligt.
Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at alle med psoriasis kan behandles. Der findes en bred vifte af behandlingstilbud, som er afpasset efter sygdommens sværhedsgrad, herunder virkningen af tidligere behandling. Hvis du oplever, at lokalbehandling og lysbehandling ikke er tilstrækkeligt, bør du vurderes mhp. en tabletbehandling, sædvanligvis Methotrexate. Hvis en sådan behandling ikke har tilstrækkelig effekt, er der mulighed for at få tilbudt biologisk terapi. Du bør derfor stadig være optimist.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære Knud Kragballe

Selvom mit spørgsmål drejer sig om Vitiligo (hvide pletter) håber jeg at De vil læse det alligevel, da der ikke findes en forening for Vitiligo,.. måske kunne Vitiligo-patienter rummes af Psoriasisforeningen ??

Er der forskel på behandlingsmuligheder fra de forskellige regioner / kommuner? Jeg mener kan en fattig kommune beslutte at man kun vil behandle synlige steder mens man i andre kommuner kan blive behandlet over det hele?

Jeg har udbredt Vitiligo over store dele af kroppen og det breder sig meget hurtigt,.. jeg ser nye pletter dagligt.

Hudlægen hér på Bornholm mener at man kun kan få behandling på synlige steder og hans definition af ”synlige steder” er stort set kun ansigt og hænder selvom jeg har det i store plamager på hele kroppen.

Desværre tor jeg nok at det afspejler sig i henvisningen til Bispebjerg.

På Bispebjerg hospital, som skal behandle mig (til november), siger de at man har ret til behandling over hele kroppen.

Hvem sætter disse regler og hvilke rettigheder har jeg??

Venlig hilsen
MG

Kære MG
Det drejer sig om en brevkasse for psoriasis. Jeg foreslår, at du taler med hudlægerne på Bispebjerg Hospital om dine behandlingsrettigheder.

Med venlig hilsen
Knud KragballeProfessor

Kære Knud Kragballe

Jeg har et par spørgsmål vedrørende psoriasis:

Er der konstateret nogen mulig sammenhæng mellem psoriasis og B12 vitaminmangel ?Er der konstateret nogen mulig sammenhæng mellem psoriasis og salmonellaforgiftning ?

Med venlig hilsen
”B12”

Kære B12

Mht. salmonellainfektion er der ikke nogen speciel sammenhæng med psoriasis. Det vides, at infektioner i almindelighed kan forværre psoriasis. Dette gælder især halsbetændelse fremkaldt af streptococcer. 

Det har i en del år været diskuteret, om der er en sammenhæng mellem psoriasis og vitamin B12 mangel. Hvis man undersøger en gruppe af psoriasispatienter, har de samme koncentration af vitamin B12 i blodet som raske normale personer. Der er således ikke holdepunkt for, at en vitamin B12 mangel kan forklare psoriasis. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en ekstra tilførsel af vitamin B12 kan bedre psoriasis. Således foreligger der undersøgelser med en vitamin B12-holdig creme, som i en vis grad bedrede psoriasis. Bedringen var dog ikke så udtalt, at denne creme er blevet markedsført.
Vitamin B12-mangel giver mange forskellige symptomer, herunder tunge forandringer som beskrevet af dig. Psoriasis er imidlertid ikke et symptom på vitamin B12-mangel. Når du har registreret en bedring af din psoriasis i forbindelse med behandling for din vitamin B12-mangel, kan det være tilfældigt, eller være fordi din almentilstand er bedret.

Med venlig hilsen
Knud Kragballe, professor

Kære brevkasse

jeg har været hos speciallæge i Slagelse, som mener jeg har en ''knyst'', ramt af psoriasisgigt.. kan jeg gøre noget for at holde det nede, så det ikke skrider for hurtigt frem.. trods den ''milde'' udgave, er den til tider meget smertefuld! jeg fik ingen behandlings muligheder, eller vejledning.

Venlig hilsen
LL

Kære LL

Jeg går ud fra at den knyst du nævner sidder ved storetåens grundled. Speciallægen mente åbenbart at knysten var forårsaget af psoriasisgigt. En anden hyppig årsag til knystdannelse i storetåens grundled er slidgigt. Hvorvidt der er tale om den ene eller anden form for gigt har jeg naturligvis på det foreliggende grundlag svært ved at have en mening om. Afgørende for vurderingen kan være om du har psoriasisgigt andre steder og hvordan et røntgenbillede af foden ser ud. En anden hyppig årsag til gigt i storetåens grundled er jo urinsyregigt, som hyppigst viser sig som svære anfald med mange smerter, hævelse og rødme, der i starten forsvinder igen efter 1-2 uger (podagra), men som senere kan blive mere kronisk tilstede.
Jeg har svært ved at nævne nogle vidensbaserede forholdsregler, som du bør følge for at forhindre knysten i foden i at blive værre. Det er i første omgang vigtigt at der bliver stillet den rigtige diagnose.
Du kan måske have glæde af at spise fiskeoliekapsler, hvis der er tale om slidgigt. Er der tale om psoriasisgigt, og er der også gener fra andre led, kan medicinsk gigtbehandling med methotrexate eller salazopyrin komme på tale. Er der tale om podagra er det en hel anden behandling som der skal til.
For knysten er smertestillende behandling med paracetamol er ofte virksomt. Er der behov for stærkere smertestillende medicin kan man forsøge at tillægge ibuprofen en gang imellem ved behov for større belastninger af foden, og hvis man ikke har kontraindikationer til denne behandling i form af mavesår, hjerte-kar sygdom eller dårlig nyrefunktion.
Der er også muligheder for operation for knysten, specielt hvis den generer og buler så meget frem, at det kan være svært at have sko på.
Generelt bør du blive ved at være aktiv trods generne fra foden. Der er ikke noget der tyder på at gigten bliver værre i leddet selv om man er i aktivitet. Eventuelt kan du have glæde af at benytte fodtøj med stiv sål for at mindske bevægelserne i storetåens grundled når du går.

Med venlig hilsen
Ole Slot 

Hej gigtlæge

Jeg er en kvinde på 38 år som lige har fået konstateret psoriasisgigt af en reumatolog. Jeg har døjet med smerter i ca. 8 mdr. hvor jeg har haft diffuse smerter forskellige steder i kroppen, men værst i venste arm/albueled og højre skulderled. Mit højre knæ samt finger led på både højre og venstre hånd har også været påvirket og mine fingerled er røde. Jeg har en "skæv" tå på min fod og den har ligesom en ekstra knogle ovenpå. Jeg har en medfødt rygligelse spondylolistese som jeg i de sidste par år har haft store smerter af - men jeg tænker nu om det måske har været psoriasisgigten der også har drillet der. Medicinsk har jeg prøvet med ibumetin 400 mg, ipren 200mg x2 samt ibruprofen og kodein. Smerterne har været nogenlunde holdt nede men i de sidste 2 mdr har jeg ikke haft effekt af noget af medicinen. Nu har jeg så fået konstateret psoriasisgigt - ud fra min sygehistorie samt klinisk undersøgelse. Jeg venter nu på at jeg skal røngtenfotograferes i mine led (finger, skulder, hofter, knæ, fødder) samt blodprøver. Lægen tilbød mig en indsprøjtning med binyrebarkhomon med det samme samt behandling med Methotrexat - men jeg må ærlig talt sige, at jeg blev så chokeret over at få stillet diagnosen ud fra så få undersøgelser - at jeg takkede nej til sprøjten - og jeg er ikke startet med Methotrexat endnu da jeg er meget nervøs overfor de bivirkninger som han nævnte. Så jeg vil blive meget glad hvis du vil fortælle mig - om det er metoden at stille en sådan diagnose på - samt fortælle om jeg har grund til at være nervøs for at tage medicinen ?

Hilsen den forvirrede
CKJ

Kære CKJ

Når jeg læser din sygehistorie bliver jeg også overbevist om at du lider af psoriasisgigt. Diagnosen stilles rent faktisk i høj grad på en analyse af symptomer og klinisk undersøgelse. Der er ikke nogen laboratorieprøver eller billeddiagnostiske undersøgelser (f.eks. røntgen eller diverse scanninger) som i sig selv giver diagnosen, selv om sådanne undersøgelser selvfølgelig kan støtte diagnosen. Skulle blodprøver og billeddiagnostik være normale kan man stadig godt lide af psoriasisgigt.
Jeg er enig i lægens behandlingsvalg. Binyrebarkhormonbehandling er meget effektiv til at få kontrol over gigtbetændelsen hurtigt. Men denne behandling er på grund af risiko for bivirkninger ved længere tids behandling ikke egnet til at stå alene. Methotrexate er det mest benyttede middel til langtidsbehandling af inflammatoriske gigttilfælde. Hvis man overholder forskrifterne for behandlingen ( methotrexate en gang om ugen)og supplerer med B-vitaminet folinsyre 5 milligram og følger kontrollerne med blodprøver hver anden måned, ser man meget sjældent alvorlige bivirkninger.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Kære gigtlæge

Jeg er 15 år, og har lige fået konstateret psoriasisgigt, men har haft det i 3 år. I den forbindelse har jeg fået besked på af min læge, ikke at spise noget med gluten og mælkeprotein. Det er ikke noget der står nogen steder at skule kunne hjælpe, så derfor er mit spørgsmål, hvad kan det gøre at jeg lægger min kost om? og hvordan kan gluten og mælkeprotein påvirke min hofter?

Venlig hilsen
KM

Kære KM

Med hensyn til psoriasisgigt og kosten kan jeg kun nævne de samme forholdsregler som man generelt kan anføre til psoriasis i det hele taget.
Man bør undgå at være overvægtig, så derfor anbefales en fedtfattig kost som generelt ikke indeholder for mange kalorier. Det anbefales dog at man spiser fisk, også gerne fede fisk, som de indeholder gunstige fedtstoffer. Man bør være tilbageholdende med alkohol og tobak, og sørge for at få rigeligt med diverse vitaminer og mineraler.
Måske kan en mindre gruppe af patienter med psoriasis have glæde af at prøve glutenfri diæt.

Med hensyn til mælkeprodukter og psoriasis kender jeg ikke til nogle undersøgelser, som skulle have vist en effekt af at undlade at indtage mælkeprodukter.
Tværtimod synes jeg at det kan være betænkeligt at følge en sådan diæt i din alder, hvor du jo netop er ved at opbygge dine knogler, som jo gerne skal blive gode og stærke og derfor har brug for D-vitamin og kalk. Mejeriprodukter er jo netop en vigtig kilde til kalk i kosten.
Hvorvidt der kan være en effekt af at overholde glutenfri diæt er uafklaret. Måske har nogle patienter med psoriasisgigt glæde af at holde en sådan diæt. Lægen kan bestille nogle blodprøver, som muligvis kan give et fingerpeg om hvorvidt man lider af glutenintolerans (coeliaki-antistoffer).

Med venlig hilsen
Ole Slot

Kære brevkasse

Jeg vil forsøge at gøre en lang historie kort. Gennem de sidste år har jeg gentagne gange været plaget af perioder med subfebrilia, træthed, ledsmerter/varme/hævelser i forskellige led i kroppen - skiftende steder ad gangen, bl.a. knæ, skulder, hofte yderste fingerled og nu i ryggen. I ryggen har jeg længe haft mindre smerter og træthed efter arbejde osv - som dog er kulmineret efter et fald i december måned. Pga af dette har jeg de sidste måneder haft stærke smerter og ikke været i stand til at passe mit arbejde som intensiv sygeplejerske. Smerterne er blevet behandlet med pamol samt større doser tradolan - som jeg i perioder trapper ud af, for så efter nogle uger at have behov for igen. Pga tiltagende neurogene gener i venstre ben, er jeg så blevet mr-scannet visende bl.a nedsat vandindhold i disks, protrusion samt osteofytter. I familien er der enkelte tilfælde af psoriasis. Og i kraft af mit arbejde som sygeplejerske, har jeg tænkt at mange symptomer kunne lede i retning af psoriasisgigt. Men naturligvis også mange andre lidelser! Nu skal jeg imidlertid henvises via egen læge til reumatolog - og kan du anbefale en i Århus, i forhold til videre udredning? På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen
RLK

Kære RLK

Når jeg læser din sygehistorie tror jeg egentlig ikke at du lider af psoriasisgigt selv om jeg i sagens natur ikke kan vide det med sikkerhed.
Det lyder mere som om du lider af slidgigt i ryggen, som jo er en folkesygdom. Heldigvis er det en tilstand, som selv om det kan være generende, ikke behøver at medføre væsentlige indskrænkninger i aktivitetsniveauet.
Derudover har du nok et kronisk smertesyndrom, som det kan være svært at behandle. Reumatologen som du skal se kan udelukke forskellige gigtsygdomme og D-vitaminmangel og stofskiftesygdom. Derefter gælder det om at lade  generne og smerterne fylde så lidt som muligt og bevare et rimeligt funktions- og aktivitetsniveau, men så vidt muligt uden for meget stress.

Jeg kan ikke anbefale nogen bestemt speciallæge, men mener at du bør ses af din egen læge eller en praktiserende reumatolog.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Kære brevkasse

Jeg har psoriasisgigt i mange af mine led og slid gigt i ryggen, jeg har fået ibprofen 600 mg men for det første tog de kun toppen af mine smerter og jeg får ondt i maven af dem. Findes der nogle andre smertestildene der virker?. Jeg får også methotrexat.

Venlig hilsen
RB

Kære RB

Ibuprofen er ofte et effektivt smertestillende middel til gigtsygdomme. Men der kan desværre være bivirkninger med mavesmerter, forstoppelse og utilpashed og svimmelhed. Man bør ikke tage ibuprofen hvis man lider af hjerte-kar sygdom, har mavesår, dårlig nyrefunktion eller er i blodfortyndennde behandling med marevan/marcoumar. Ældre personer tåler desuden ibuprofen dårligt.
Men ibuprofen er dog generelt det bedste af de såkaldte gigtsmerte og betændelseshæmmende midler (NSAID) hvis man sammenholder bivirkninger og effekt. Ibuprofen kan godt tages sammen med methotrexate, selv om man ofte på apotekerne advarer mod at der kan være samspil mellem præparaterne.
Mod mavesmerter i forbindelse med ibuprofenbehandling og i det hele taget NSAID- behandling kan det være en god ide at tage et mavesyre hæmmende middel samtidig. Lægen kan skrive recept på dette - for eksempel lanzoprazol, som vist i øjeblikket er det billigste af de såkaldte PPI-præparater.
Ibuprofen behandling kan suppleres eller erstattes med behandling med paracetamol. Hvis dette ikke er nok til at dæmpe gigtsmerterne tilstrækkelig må man supplere med de såkaldte svage morfika. Det drejer sig om tramadol eller kodein. Problemet med disse lægemidler er at de ofte giver forstoppelse, har advarselstrekant i forbindelse med motorkørsel og kan være vanedannende.
Men i forhold til gigtsmerterne er det generelt vigtigt at din psoriasisgigt er behandlet så godt som muligt. De sygdomshæmmende gigtmidler (som for eksempel methotrexate) har indirekte en smertehæmmende effekt ved at de nedsætter sygdomsaktiviteten.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Kære brevkasse

Jeg har fået konstateret symmetrisk psoriasisgigt (-psoriasis) for ca. 1 år siden, og er i MTX behandling (25mg/ugl). Jeg har specielt smerter i hænder/fødder,arme/skuldre samt fra senetilhæfninger rundt på kroppen. Jeg har prøvet nogle gange at have influenza lignende ubehag (uden feber). Dvs. ømhed i hud og led i hele kroppen samt kuldskærhed. Det forsvinder efter et par dage. Kan det være pga gigten?

Venlig hilsen
KN

Kære KN.

De symptomer du beskriver kan meget vel være udløst af din gigtsygdom.
Jeg vil dog anbefale at du taler med din læge om at få taget nogle blodprøver, hvor man specielt kigger på dine "betændelsestal", dit stofskiftetal, D-vitamin, kolesterol- og fedtstoftal i blodet samt urinsyretallet. Muligvis har du allerede fået det undersøgt. Hvis du får kolesterolsænkende medicin kan dette muligvis være en del af forklaringen. I så fald kan det være en hjælp at prøve et andet præparat.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Hej

 Jeg fik som teenager psoriasis i hovedbunden og i hårgrænsen. Led meget af det indtil jeg blev 35 år og så forsvandt det langsomt. Leddene havde jeg kun problemer med 1 gang som 19-årig, hvor alle mine fingreled hævede op til dobbelt størrelse. Jeg fik ingen diagnose af lægen og det gik så i sig selv i løbet af et par måneder. Da psoriasisen forsvandt, fik jeg istedet smerter i hofterne, blev undersøgt og fik konstateret slidgigt. Som 43-årrig fik jeg dog ondt også i knæ og storetæer og senere håndled og fingre Der gik 2 år før jeg blev sendt til rheumatolog. Han diagnostiserede psoreasisgigt og jeg startede på sulfozalasin og metrotrexat. Efter 6 mdr, kun bedring af fingreled og derfor har han nu sat mig op i dosis 7 tbl 1x ugenligt. Problemet er, at jeg siden jeg er blevet sat op også har fået ondt i højre skulder og højre albue samt jeg har fået en underlig knude på albuen.
Nu er spørgsmålet, skal jeg bare accepter, at jeg får det værre trods medicin? Rheumatologen siger, at jeg må have tålmodighed, men jeg mener ikke, at jeg bør få det endnu dårligere, når jeg nu har fået medicin i 7 måneder. Jeg vil også lige høre. Kan gigtknuder forsvinde?

Med venlig hilsen
CM

Kære CM

Det kan være svært at svare dig entydigt, når jeg kun har de oplysninger som du skriver i dit brev. Men det lader til at du har en gigt som kunne være psoriasisgigt eller leddegigt. Du får den gængse behandling, men man vil forvente at behandlingen er effektiv efter 6 måneders behandling. Der er fortsat muligheder for at intensivere din behandling enten ved at øge yderligere i methotrexate eller tillægge andre præparater i stedet for salazopyrin. Tal med din læge om dette.
Det kan være vanskeligt at afgøre om de ledgener du får under behandlingen skyldes at din gigt ikke er tilstrækkeligt behandlet eller om der er gener fra den slidgigt , som du måske også lider af.
Gigtknuder kan komme og gå. Men det er mest almindeligt at de kommer for at blive. Det er ikke altid at gigtbehandling får gigtknuderne til at forsvinde selv om gigtbehandlingen i øvrigt virker godt. Gigtknuderne ses hyppigst ved leddegigt. Indsprøjtning af en lille smule binyrebarkhormon i knuderne kan få dem til at mindskes i en periode. Er gigtknuderne meget generende må de fjernes kirurgisk. Dette kan ske hos en praktiserende speciallæge i kirurgi efter henvisning fra egen læge.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Kære brevkasse

Jeg har gigt i mange af mine led, men jeg syndes ikke at de hæver,de gør ondt og bliver stive, er det nomalt, eller er det slet ikke pso-gigt ?

Venlig hilsen
RB

Kære RB.

Jeg kan ikke her afgøre om det er psoriasisgigt, som du lider af. Men selv om leddene ikke hæver og "kun" er stive og ømme, kan det stadigvæk godt være psoriasis relateret ledbesvær eller psoriasisgigt. Det er karakteristisk at betændelsesreaktionen ved psoriasisgigt sidder i sene- og ledkapsel tilhæftningerne omkring leddene. Man behøver derfor ikke at have hævelse af selve leddene for at lide af psoriasisgigt.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Kære brevkasse

Kan man få ondt i tænderne ved brug af arava ?

Venlig hilsen
JR

Kære JR

Jeg har ikke erfaring for at ARAVA i sig selv skulle give anledning til tandpine eller ondt i tænderne. Og jeg har heller ikke kunnet finde nogen beskrivelse af det i litteraturen.
Men derimod kan ARAVA sagtens give anledning til symptomer og gener fra munden. Det kan være i form af irritation og betændelse i tandkødet og i tungen. Desuden kan man som bivirkning få små sår i slimhinden i munden som også kan give anledning til gener.
Jeg vil anbefale at du taler med din læge og eventuelt din tandlæge om problemet.
Hvis du har gener fra munden, som kan henføres til ARAVA, kan det være nødvendigt at ophøre med behandlingen og finde et andet middel.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Kære brevkasse

Jeg kunne godt tænke mig at spørge om psoriasisgigt. evt kan komme af, at jeg var ude for en ulykke hvor jeg brækked armen ?
Det var lige efter jeg begyndte at få smerter i ryggen og så gik der ca et år inden de fandt ud af hvad det var . Jeg må sige det er blevet værre med årene der er gået . Vil evt henvende mig til forsikringsskabet igen.

venlig hilsen
IN

Kære IN

Det er karakteristisk at betændelsesreaktionen ved psoriasisgigt sidder de steder hvor sener og ledkapsler sidder fast på knoglerne.
På samme måde som man kan få hud-psoriasis elementer, hvor huden har været udsat for traumer, kan man tilsyneladende få udløst gigtbetændelse hvor senetilhæftninger og ledkapsler har været udsat for belastninger. Det kan være traumer og ulykker men også overbelastningsskader.
Hvorvidt din psoriasisgigt kan relateres til et tidligere ulykkestilfælde vil bero på en vurdering af, hvilken skade du pådrog dig ved ulykkestilfældet og hvordan din psoriasisgigt nu fremtræder. Har du for eksempel kun væsentlig gigt i den arm som kom til skade og ikke andre steder i samme grad kunne det tale for at der var en sammenhæng. Men hvorvidt sammenhængen mellem psoriasisgigt og traumer er så velbeskrevet at forsikringsselskaberne vil anerkende det ved jeg ikke.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Spørgsmål

jeg kunne tænke mig, at spørge om din erfaring med psoriasis og ps.gigt,kan oplyse at jeg faar methotrexat 4 * 2,5mg om ugen,samt smertestillende efter behov ibrufen 600mg (retard), for ca.1aar siden,begyndte det at knase i leddene,begyndende ved kravebens vedhæftningen mod brystkassen,for dernæst at sprede sig til ryggen,med store gener til følge,særlig om natten,da det er svært at finde ro.Kan det være gigten,eller er det infiltationer i musklerne,der er ingen der kan give mig en forklaring.

Hilsen
CN

Kære CN.

Det du  fortæller, at leddene er begyndt at "knase" når du bevæger dig, tyder på at der er tale om forandringer i selve leddene. Jeg tror således ikke, at det kan skyldes muskelinfiltrationer, som specielt i nakke- og skulderregionerne kan give anledning til en fin knitrende fornemmelse, når man trykker og masserer på myoserne.
I leddene er der formentlig tale om, at der er sket skader på brusken, som ikke længere er glat. Det vil betyde at bevægelser i leddene ikke længere forgår ubesværet.
Baggrunden for ledskaderne er oftest slidgigt, der bl. andet bevirket at ledbrusken bliver tyndere og ujævn. I meget svære tilfælde kan brusken helt forsvinde i dele af leddet.
Slidgigt rammer alle med stigende hyppighed med alderen. Årsagerne til slidgigt kan være mange. Ofte er der tale om en arvelig tendens til at brusken har nedsat holdbarhed og bliver flosset med tiden. Der kan også udløses slidgigt ved kraftig belastning af leddene over længere tid. Dette ser man f. eks. ved sportsskader, der kan udløse tidligt udviklet slidgigt. Hvis man har haft kraftig eller længerevarende gigtaktivitet i et led, som det f. eks. kan forekomme ved psoriasisgigt, kan dette også være med til at udløse slidgigt i leddet efterfølgende.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Hej Ole

Jeg har psoriasisgigt, og er meget nervøs for at min datter har fået det i ryggen. Skal man have flere anfald før det kan ses på en evt scanning, eller skal det konstateres via knogleskintigrafi ? Hun har smerter,hævet ryg, smerter ved bækken negleforandringer som eks, fingerbølprikker som jeg. Hvor tidlig i en face kan det spores, da hun har mistet arbejdet på denne konto med smerter ? Kommune har raskmeldt hende.

Med venlig hilsen
CHR

Kære CHR

Det er selvfølgelig ikke muligt for mig at sige om din datter har ondt i ryggen på baggrund af psoriasisgigt.
Men der er da noget, der tyder på at din datter også kunne have psoriasis. Og at hun har negleforandringer gør risikoen for, at hun også har psoriasisgigt større.
Hvorvidt din datters rygsmerter skyldes almindelig dårlig ryg, som jo er en folkesygdom, eller skyldes en meget sjældnere  gigtbetændelse i hvirvelsøjlen, kan det være vanskeligt at afgøre.
Først og fremmest må lægen vurdere hvordan rygsmerterne er. Er der lindring i hvile. Er der natlige smerter. Er der langvarig morgenstivhed. Er der lindring ved aktivitet og bevægelse. Hvis disse forhold giver anledning til at mistænke en gigtbetændelse i ryggen, vil man ofte bestille et røntgen billede, som måske vil give svar på om der er tale om hvirvelsøjlegigt. Det er dog imidlertid sådan, at man skal have haft sygdommen længe før der vil vise sig forandringer på røntgenbillederne.
På et tidligere tidspunkt i forløbet kan man ofte se forandringer på MR-scanningsbilleder. Det er imidlertid ikke helt afklaret, hvor specifikke disse forandringer egentlig er. Derfor vil man altid sammenholde de kliniske symptomer og scanningsbillederne, når man skal vurdere om der er tale om en betændelsesgigt tilstand i ryggen.
Knoglescintigrafi-undersøgelsen mener jeg ikke man kan bruges i denne sammenhæng, fordi undersøgelsen er for uspecifik.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Kære Ole

Min mand har for nylig fået kraftige smerter i hofterne, og kan nu dårligt gå 100m før han stopper op af smerter. Han har pso i hårbunden + fødder. Kan det være pso-gigt?? Han er 65 år og pensionist. Hvad kan der gøres rent lægeligt (medicin).

Med venlig hilsen
AL

Kære AL

Det lyder som om din man kunne have slidgigt i lænderyggen med forsnævring i rygmarvkanalen, således at der ikke rigtig er plads til nerverne. Det kaldes spinal stenose og pseudoclaudicatio. Spørg jeres læge om det kan være tilfældet. Hvis det skal undersøges nærmere vil det kræve en MR-scanning af lænderyggen.
Der kan selvfølgelig også være tale om slidgigt i hofterne. Det viser sig ved smerter i lyskeregionerne, som trækker ned i lårene. Der vil ofte være forværring af smerterne når man skal igang efter at have siddet. Der kommer så typisk en lindring når man først er kommet i gang, men smerterne vender så tilbage efter en vis gangdistance.
Umiddelbart lyder det ikke som om det er psoriasisgigt der er årsagen til din mands smerter.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Kære Ole Slot

Fibromyalgi / psoriasisgigt? Jeg fik diagnosen, Fibromyalgi,i svær grad for 3 år siden - Men nu da jeg læser om psoriasis gigt, kommer jeg til at tænke på, om det kan være det, jeg har i stedet eller også?? Jeg har slem psoriasis i hovedbund og i ansigtet. Min morfar var også slemt angrebet. Mit spørgsmål er så. Kan smerterne sammenlignes? Og hvis det er gigten, hvad så?

Venlig hilsen
LG

Kære LG

Det kan nogengange være vanskeligt at skelne mellem fibromyalgi og psoriasisgigt. I de fleste tilfælde er der dog ikke tvivl. I de tilfælde hvor psoriasisgigten sidder i et eller flere led og giver anledning til ledhævelse og smerter i leddene og måske endda udvikling af ledskader og fejlstilling vil man ikke kunne forveksle psoriasisgigt med fibromyalgi.
Men i de tilfælde af psoriasisgigt, hvor generne fra bevægeapparatet sidder i senetilhæftninger for eksempel omkring skuldre, hofter og knæ, kan smerterne minde om det man ser ved fibromylagi.
Fibromyalgi er karakteriseret ved vidtudbredte smerter i muskulaturen med forværring efter belastning. Smerterne er ofte ledsaget af træthed, søvnbesvær og vekslende besvær fra maven med tendens til oppustethed og forstoppelse. Sygdommen kan karakteriseres som et kronisk smertesyndrom, hvor smerterne påvirker kroppen og nervesystemet og måske derved er med til at opretholde symptomerne i det man kan kalde en ond cirkel.
Når man har smerter fra for eksempel psoriasisgigt kan dette også være med til at udløse et kronisk smertesyndrom, og der kan nogle gange udløses symptomer der ligner fibromyalgi.
Hvorvidt du har psoriasisgigt i stedet for fibromyalgi, kan jeg ikke svare på med sikkerhed. Men hvis det var psoriasisgigt, som var årsagen til dine smerter, ville lægen højst sandsynligt have opdaget dette. Diagnosen fibromyalgi stilles som regel kun når man har udelukket andre årsager til symptomerne.
 
Med venlig hilsen
Ole Slot

Til Ole Slot

Hvor lang tid er psoriasisgigten om at udvikle sig - fra de første sygdomstegn (gigtsmerter) starter, til at man visuelt kan se tegn på det på MR-scanning af led?

Med venlig hilsen
LC

Kære LC

MR-scannere er meget følsomme, og man kan faktisk i mange tilfælde se forandringer i og omkring leddene før patienterne får symptomer. Det er endnu ikke videnskabeligt afklaret om forandringerne, man kan se hos patienterne, altid er forvarsler om senere udvikling af gigtsymptomer og måske ledskader. Men dette forskes der i, og danske gigtforskere er med helt fremme i bestræbelserne for at belyse disse spørgsmål.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Hej Ole,

jeg har været delvis sygemeldt i over et år, blev til sidst sagt op fra mit job, kommunen raskmeldte mig mod min vilje i marts måned - jeg ankede denne da jeg mener kommunen burde hjælpe mig videre igang, denne anke ligger stadig i ankestyrelsen, nu er der gået 7 måneder. Jeg er blevet scannet, det viser 3 diskusprocisioner, skævhed i ryggen og gigt v bækkenled. Da jeg har nu læst på jeres side at knogleskintigrafi og eller scanning hvor scanner skal stå bestemt, kan ikke huske hvad det hedder, og jeg kan desværre ikke finde det igen - vil jeg selv kunne bede om sådan en og evt. selv betale, da jeg meget gerne vil have be eller afkræftet psoreasisgigt - da min mor har denne sygdom, min massør siger at min ryg ofte er rød og hævet, jeg har stærke smerter og fingerbølprikker i negle. Slagelse sygehus har lige afvist en scanning da de mener jeg er udredt - jeg er bare ikke undersøgt for psoreasisgigt hjælp mig.

Venlig hilsen. TE

Kære TE.

Ud fra dit spørgsmål må jeg gå ud fra, at du har psoriasis og ondt i ryggen. Du er blevet undersøgt på dit lokale sygehus med blandt andet MR-scanning lyder det til, når du kan fortælle, at der er fundet protrusioner (frembulinger) på bruskskiverne i ryggen. Du skriver desuden, at der er fundet skævhed i ryggen og gigtforandringer i bækkenled. Du har formentlig fået at vide, at der er tale om degenerative forandringer i ryggen - det man også lidt misvisende i daglig tale kalder slidgigt. Og du er nu i tvivl om, hvorvidt det i tilsrækkeligt omfang er udelukket, at du i stedet skulle have psoriasisgigt i ryggen.
Diagnosen psoriasisgigt i ryggen bygger på en analyse af dine rygsymptomer i kombination med en vurdering af billeddiagnostik. Når du både er set af en reumatolog og har fået foretaget MR-scanning, mener jeg ikke det kan gøres bedre. En standard MR-undersøgelse vil også kunne vise, hvis der er betændelsesforandringer i hvirvelsøjlen. Desuden er det sådan, at billeddiagnistkiken ikke kan stå alene. Det er stadig nødvendigt med en vurdering af symptomernes karakter.
Både psoriasis og almindelige rygsmerter er meget hyppigt forekommende. Rygsmerter hos personer, som har psoriasis, vil derfor i langt de fleste tilfælde være almindelige uspecifikke rygsmerter og ikke skyldes psoriasis-hvirvelsøjlegigt. Der er efter min mening ingen grund til at bruge penge på at få foretaget yderligere billedundersøgelser.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Til Brevkassen,

Kan Psoriasis "være usynlig"? Jeg har siden min ungdom i perioder lidt af voldsom kløe (især på armene, men også andre steder)og også haft store tørre pletter på kroppen og voldsom "håndeksem".Jeg har i en sen alder fået diagnosen Psoriasis i hovedbunden, men lysbehandling og betnovat virker ikke efter hensigten !?! Desuden har jeg slid(?)gigt i stortset alle led.
Kan det være psoriasisgigt?

Venlig hilsen UK

Kære UK
.
Du skriver at du i en fremskreden alder har fået gigt i næsten alle led. Og du spørger om det kan være psoriasisgigt. Ud fra de oplysninger, som jeg har fra dit brev, tror jeg nok, at der med alt overvejende sandsynlighed er tale om slidgigt.
Slidgigt er noget, som næsten alle i større eller mindre grad bliver generet af, jo ældre vi bliver.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Hej Ole Slot

Jeg har P.P.P. og problemer med mine fingre, og tæer, smerter i lænden, når jeg spørger min dermatolog, får jeg svaret at hun kun har forstand på huden, det føler jeg er ret fustrende, jeg har lært at psoriasis ikke kun er huden, jeg er i behandling med MTX, og har smerter i min mave konstant (god slankekur, har tabt 8 kg,siden jeg begyndte med dem) ved du om der er et sted i København, eller omkring, hvor man kan blive behandlet for hele psoriasisen på en gang, der er i Kbh 8-9 mrd vente tid på en reumatolog. På forhånd tak for hjælpen.

 Mv. TM.

Kære TM.
Du spørger om der findes en klinik som både har hudlæger og gigtlæger ansat, således at man kan få behandlet alle generne fra psoriasis og psoriasisgigt samtidig.
Det tror jeg desværre ikke der er. Men det er min erfaring, at der i langt det fleste tilfælde sagtens kan ske et samarbejde mellem hudlægen og gigtlægen - enten ved direkte kontakt mellen de to specialister eller via patienten som den centrale budbringer.
Methotrexate virker som regel både på hudpsoriasis og på psoriasisgigt. Bivirkningerne til methotrexate kan i mange tilfælde afhjælpes med B-vitaminet folinsyre. Får du det? Nogle patienter har brug for helt op til 5 mg folinsyre dagligt for at afhjælpe bivirkningerne til methotrexate. Det kan nogen gange hjælpe at tage methotrexate pillerne om aftenen - eller at dele dosis op i to - fx morgen og aften eller aften og morgen. Nogle patienter, som er meget generet at kvalme og mavesmerter i forbindelse med methotrexate behandling, kan have glæde af i stedet at få methotrexate som indsprøjtning. Dette kan de fleste patienter lære at udføre selv en gang om ugen med en engangssprøjte.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Spørgsmål

Jeg har i 15 mdr været i behandling med Humira. Jeg kan ikke få svar på, om jeg har psoriasisgigt eller gigt. Jeg får at vide, at det er ligemeget, fordi behandlingen er den samme. Men det er ikke ligemeget for mig, for jeg har det elendigt, bl.a. er jeg meget træt. Reumatologen siger, at det fremstår som en psoriasisgigt; således har jeg psoriasis, og fornylig har man konstateret entesopati ved trochanter major samt dactylit. Blodprøverne viser til gengæld, at jeg har reumafaktor i blodet (over 100) og anti-CCP var på 170, da man fandt ud af, at jeg har gigt. Hvad skal der til for at afgøre, hvilken gigttype, der er tale om...??

Navn
LC

Kære LC.

Jeg er enig med din gigtlæge. Det lader til at du har en blandingsform af gigt, der både indeholder elementer af psoriasisgigt med dactylitis (pølsetå eller -finger som det kaldes) og betændelse ved senetilhæftningerne (entesitis) - og elementer af leddegigt med forhøjede gigtfaktorer i blodet. Før i tiden ville man have sagt, at du definitorisk havde leddegigt på grund af gigtfaktorerne i blodet. Men jeg vil, ligesom din gigtlæge, sige at du har nogle karakteristiske sygdomsfænomener som er meget mere specifikke for psoriasisgigt end for leddegigt. Og derfor vil jeg nok også hælde til at kalde din gigt for overvejende psoriasisgigt. Måske kan røntgenundersøgelse af angrebne led være med til at skelne mellem de to former for gigt, idet der nogle gange kan ses karakteristiske forandringer ved psoriasisgigt. Men det er ikke sikkert at disse forandringer vil være tilstede.
Du kan trøste dig med at behandlingen af de to former for gigt i øjeblikket er den samme. At du ikke synes, at du har det godt i øjeblikket skyldes ikke, at der ikke har kunnet stilles en helt eksakt diagnose. Det kan skyldes at din behandling ikke virker tilstrækkeligt godt eller at du er en af den type patienter, som stadig er plaget af mange smerter og træthed selv om den inflammationshæmmende antireumatiske behandling synes at have fjernet gigtbetændelsen. Det er min opfattelse at det netop er mere hyppigt hos psoriasisgigtpatienter at have disse vedvarende smerter - formentlig fra senetilhæftningerne - selv om gigtbehandlingen synes at være effektiv med hensyn til den målbare hæmning af betændelsesreaktionen.
Den vedvarende træthed kan man også se ved leddegigt.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Hej.

Jeg er en 61-årig kvinde, der gennem nogen tid har haft symptomer, som lægerne ikke har kunnet gennemskue. Jeg har i mere end et år haft en storetånegl, der var blå på halvdelen. Da der også kom fortykkelse på denne del, fik jeg taget negleskrab, der var negativt for neglesvamp. Også en efterfølgende prøve hos en hudlæge var negativ. Fortykkelsen er nu kommet igen, og neglen er løs i den angrebne side. Gennem nu 2½ måned har jeg haft øjenbetændelse med skader på hornhinden, tåreflod og stærke smerter, værst om natten. Øjenlægerne kan ikke finde årsagen, og jeg har været igennem et hav af salver, dråber og tabletter. I min research på en mulig årsag og evt. sammenhæng er jeg stødt på disse symptomer på jeres side, bl.a. fordi en læge spurgte mig, om jeg havde haft psoriasissymptomer. Jeg har siden jeg var i 20'erne enkelte gange årligt haft en lille (som en lillefingernegl) skællende plet på lår, ende eller underben. Pletten er forsvundet efter nogen tid. Jeg fik tidligt slidgigtproblemer og blev første gang som 50årig opereret i begge knæ (knoglekorrektion), og for et par år siden fik jeg proteser i begge knæ. Disse fungerer fint. Vil det være en ide for mig at gå videre ad dette spor - psoriasisspektret - eller kan I udelukke, at mine symptomer kan tilskrives en psoriasis- eller gigtsygdom ? Jeg kan nævne, at min søster lider af collitis ulcerosa, og at min datter går til talrige undersøgelser, bl.a. for psoriasisgigt, hidtil uden resultat. På forhånd tusind tak for svar.
Venlig hilsen
KT.

Kære KT.

Når jeg læser dit brev tænker jeg umiddelbart, at det er ganske sandsynligt at du har psoriasis. Hvorvidt du også lider af psoriasisgigt er det svært for mig at have nogen mening om. Du skriver ikke meget om eventuelle gigtgener, som du måtte have lige i denne tid. Slidgigt forekommer hyppigere end psoriasisgigt, så umiddelbart er der størst sandsynlighed for at det er slidgigt, som du lider af. På samme måde kan der være flere forskellige årsager til øjenbetændelse, men psoriasis sygdom kan meget vel være en af dem på samme måde som kronisk tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa).
Jeg synes bestemt at det er relevant, at du diskuterer med de læger som undersøger og behandler dig om psoriasis kunne være baggrunden for nogle af dine symptomer
.
Med venlig hilsen
Ole Slot

Spørgsmål

Kan man bevilges vederlagsfri fysioterapibehandling når man har fået diagnostiseret psoriasisgigt. Som man kan ved leddegigt....

Navn
MBS

Kære MBS.

Svaret er ja. Kronisk leddegigt og psoriasisgigt er sidestillet med hensyn til mulighederne for at få bevilget vederlagsfri fysioterapi.
Kravene for at få bevilget verlagsfri fysioterapi er, at der er tale om en funktionsnedsættelse på grund af en progressiv (fremadskridende) sygdom, og at sygdommen er varig. Diagnosen skal være stillet af en relevant speciallæge, hvilket for psoriasisgigts vedkommende vil være en reumatolog.
Den vederlagsfrie fysioterrapi kan foregå på en privat klinik eller på en kommunal genoptræningsinstitution. Der kræves en henvisning, hvor lægen gør rede for diagnosen og behovet for genoptræning. Som hovedregel foregår træningen holdbaseret. Kun undtagelsesvis kan der ved specielle behov hos den enkelte gives individuel fysioterapi, og i disse tilfælde skal fysioterapeuten udarbejde en redegørelse for behovet. Henvisningen skal fornys hver 12. måned.

Med venlig hilsen
Ole Slot 

Spørgsmål

Jeg har psoriassisgigt, og har hørt at gigten også kan påvirke tænder mine tænder knækker for et godt ord så bruger mange penge på tandlæge. Vil godt vide om det er rigtigt. Er i medicinsk behandling via reumatolog.

VH. JS

Kære JS.

Det er i virkeligheden et stort og vanskeligt spørgsmål som du rejser. Både psoriasis og mundhulesygdomme som paradentose forekommer relativt hyppigt. Så derfor vil der helt af sig selv ved tilfældighedernes spil være en del mennesker som er generet af begge tilstande. Men der synes dog at være noget der tyder på at der er en sammenhæng mellem de to tilstande. Det er muligvis sådan at den betændelsesreaktion i kroppen som psoriasis er udtryk for kan være med til at svække knoglerne - også i i kæberne, så tænderne lettere går løs. Samtidig kan tandkødsbetændelse (parodontose) formentlig være med til at forværre psoriasis ved at aktivere betændelsesreaktioner i kroppen.
Det man kan gøre ved det er at holde op med at ryge, hvis man er ryger. Samtidig skal man være meget omhyggelig med mundhygiejnen og samarbejde med sin tandlæge. Det er vigtigt af hensyn til at modvirke svækkelse af knoglerne at sørge for at få nok D-vitamin.
Endeligt er det vigtigt at psoriasis sygdommen og eventuel psoriasisgigt er velbehandlet for at nedsættet betændelsesreaktionerne i kroppen. I den forbindelse er det dog sådan at noget medicin (ciclosporin), der benyttes til behandling af psoriasis, kan give anledning til problemer med tandkødet. Hvis du får dette præparat og har problemer med tænderne og tandkødet må du tale med din læge og tandlæge om det.

Med venlig hilsen
Ole Slot 

Hej Ole

Kan et 3 årigt barn få psoriasisgigt? Min datter har psoriasis, og har gennem et par måneder tiltagende klaget over at have ondt inde i højre ben. Hun har haft to sår/psoriasis på skinnebenet der ikke ville hele op. men de er nu ret pæne og hun klager stadig over ondt, men inde i benet. Er det starten på gigt eller lign.? Eller kan det skyldes infektion fra sår.

Mvh RH.

Kære RH.

Jeg må sige at det godt kan være psoriasisgigt din datter har. Men det kan også være infektion som har sat sig i knoglen efter at der har været et sår.
Du er nødt til at få lægen til at se på det og eventuelt lave nogle undersøgelse.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Kære Ole Slot,

Min mand, der i dag er 30, år fik i 2000 konstateret hudsygdommen psoriasis, og i 2006 fik han også konstateret psoriasisartrit. Han har siden været i flere medicinske behandlinger - først methotrexat, derefter biologiske behandlinger (først Enbrel og nu Humira). Trods denne behandling har han imidlertid stadig ret kraftige smerter i ryg, lænd, skuldre og knæ, især om morgenen. Det påvirker os meget, da vi har en travl hverdag med to små børn og krævende jobs. Mit spørgsmål til dig er: Er der udover den medicinske behandling noget, vi selv kan gøre for at lindre hans smerter? Jeg tænker fx på fysioterapi, svømning, cykling, anden form for træning, varme bade, særlig kost, alkoholafholdenhed, ro/hvile, afstressning, akupunktur etc. etc.? Vi har forsøgt med nogle af disse forholdsregler, men aldrig særlig målrettet. Derfor ville det være rart at vide, om der er evidens for, at nogen af disse eller andre indsatser virker mod psoriasisartrit - altså om det er undersøgt i videnskabelige studier. Håber du kan hjælpe, da jeg har så svært ved at acceptere, at vi bare skal lade stå til og lade smerterne påvirke vores liv så meget.

Mvh. LT

Kære LT.

Du efterlyser hårde videnskabelige facts om hvilke tiltag i form af træning og fysikalsk behandling der kan hjælpe på din mands ryg- og ledsmerter. Her må jeg desværre skuffe dig, for der findes ikke ret meget af den slags i det hele taget og heller ikke for psoriasisgigt specielt.
Inden for en beslægtet gigtsygdom - Bechterews hvirvelsøjlegigt - har man lavet nogle få undersøgelser, der tyder på at regelmæssig træning kan nedsætte smerterne, øge funktionsniveaet og det almene velbefindende og i nogen grad også måske forbedre holdning og bevægelighed.
Man kan formentlig godt tillade sig at antage at noget tilsvarende vil være tilfældet for patienter med psoriasisgigt.
I hvertfald kan man sige at fornuftigt udformet træning ikke på nogen måde vil aktivere gigten og derved være skadelig. Der er endda nogle laboratorieforsøg som tyder på at fysisk aktivitet kan nedsætte mængden at betændelsesfremmende stoffer. Mange psoriasisgigtpatienter kender det fænomen at de rent faktisk har det bedst når de er fysisk aktive.
Selvfølgelig kan man oplevet øget ømhed i muskler og sener når man begynder på at træne efter at have været inaktive i en periode. Men denne træningsømhed plejer at gå over efter nogen tid når formen bliver bedre.
Jeg kan ikke sige noget sikkert om hvilken form for træning der er den bedste. Jeg tror man skal lade det være op til hvad den enkelte foretrækker. Det er jo lysten der driver værket, som man siger.
Jeg kan heller ikke sige noget sikkert om hvilken former for fysikalsk behandling der virker bedst.
Når din mand primært er generet af smerter om morgenen kan han have glæde af at tage en langtidsvirkerne gigtsmertehæmmende pille (f.eks ibuprofen retard 600-800 mg)om aftenen, hvis han tåler den form for medicin.
Alkoholafholdenhed hjælper næppe, men stressbelastning tror jeg ikke er godt for din mands tilstand. Så måske vil det være hensigsmæssigt hvis I prøvede at indrette jer så din mand fik mulighed for at tage det lidt med ro om morgenen og komme i gang stille og roligt i hans eget tempo. Det er nogen gange nødvendigt at acceptere at man har fået en sygdom som man må tage hensyn til og at man indretter sin hverdag i overensstemmelse med dette.

Med venlig hilsen
Ole Slot

Til lægerne
 
Jeg har psoriasis i hovedbund på ryggen og til tider på kønsdelene.
Det begyndte for ca 10 år siden, med en lille plet i panden og har så sprædt sig.
 
For ca 2 år siden begyndte jeg at få ondt i venstre albue og lidt i højre knæ.
For ca 1 år siden kontaktede jeg min læge, da det blev helt galt med venstre arm.
Jeg kunne ikke løfte en ltr mælk fra bordet, det føles som om der bliver stukket nåle i albuen.
 
Min læge sendte mig til gigtspecialist i Aabenraa, specialisten sendte mig til scanning, røntgen og blodprøvetest.
Resultatet af scanning, røntgen og blodprøve viste ingen tegn på gigt.
 
Jeg fik en hormonindsprøjning i albuen, som hjalp med at tage smerterne.
Men jeg kan stadig ikke løfte noget tungt uden at have ondt flere dage efter.
 
Specialisten kunne ikke give mig en diagnose, men bad kontakte egen læge igen, hvis det blev værre.
Nu har jeg så fået problemer med det højre knæ, som det sidste halve år er taget til.
Det er specielt. hvis jeg er træt at det også gør ondt i arm og ben.
Jeg kan ikke sidde på hug og har store problemer med at gå på trapper.
Jeg kan ikke cykle, løbe eller sparke til en bold, da det giver store smerter i knæet.
Det er den samme smerte følelse i arm og ben.
Smerterne er der, selv når jeg har hvilet og skal rejse mig op.
Det sker at jeg må blive siddende lidt og forsøge igen for komme op.
Jeg skal lige sige,at jeg aldrig har haft sportsskader eller brud på knogler.
 
Min læge har nu igen sendt mig til den samme specialist, hvor jeg afventer en ny tid.
 
Jeg er selfølgelig bekymret over min situation, da jeg ikke ved om det bliver yderligere forværret.
Håber meget på i kan hjælpe.
 
Mvh
MA

Kære MA.
 
Det lyder som om, at du er blevet grundigt undersøgt i første omgang, men at man ikke fandt sikre tegn på psoriasisgigt. Samtidig lader det til, at dine symptomer nu er taget til. Derfor er det godt, at din læge har sendt dig til en ny vurdering hos den reumatologi, som allerede kender dig. Som reumatolog er man tilbageholdende med at påbegynde medicinsk behandling i de tilfælde, der ikke er sikre tegn på gigtsygdom. Årsagen er, at bivirkningerne i disse tilfælde kan være værre end gigtsymptomerne.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen.

Spørgsmål til gigtlægen

Min mand har diagnostiseret psoriasisgigt og rheumatolog har forslået ipren og panodil. Rheumatologens informations/vejledningsniveau er ikke særlig højt derfor denne henvendelse. Han har stadig ondt og er holdt op med panodil da han ikke synes de gør nogen forskel. Kunne han få mere effekt af ibumetin eller ibubrufen? Hvis ja hvad med dosis? Er det bedst at tage dem sammen med panodil? Et sidste spørgsmål er der nogen privatpraktiserende rheumatologer i Hovedstadsområdet som er speciel gode til psoriasisgigt? Vi glæder os til at høre fra dig

mvh
JH

Kære JH.
 
Ibumetin og Ibuprofen er to forskellige navne for det samme lægemiddel (ibuprofen). Effekten af ibuprofen vil formentlig være bedre end effekten af Panodil. Imidlertid har ibuprofen også flere bivirkninger (f.eks. mavesår), så hvis din mand har planer om at anvende dette lægemiddel bør han først drøfte sagen med sin læge. Det er også lægen, der med sit kendskab til din mand, skal tage stilling til dosis. Der kan ofte opnås ekstra smertestillende effekt ved at kombinere Panodil med ibuprofen (eller tilsvarende lægemidler). Jeg har ikke kendskab til, at nogen praktiserende reumatologer skulle have mere erfaring med psoriasisgigt end andre.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Spørgsmål til gigtlægen
 
Hej, Jeg har haft psoriasis primært i hovdebunden i ca. 15år og psoriasis gigt i ca 5år. Begge dele har været under rimelig kontrol men de sidste par år er gigten blevet langsomt værere og jeg er begyndt at få invers psoriasis som ikke lader sig behandle med salver. Jeg er i behandling med salazopyrin 6g/dag og 3-4 intramusklære binyrebak indsprøjtninger om året. Jeg har forsøgt mig med MTX som tablet og indsprøjtninger men det har jeg måtte opgive pga. kraftig kvalme. Min gigtlæge mener ikke at jeg kan instilles til biologisk behandling primært fordi der ikke forkommer ledskader på røgten endnu. Skal der optræde ledskader før biologisk behandling kan overvejes? Hvordan sikrer jeg at min inverse-psorasis bliver taget med i bretragtningen? Har jeg nogen mulighed som patient for at få en anden vurdering?

Med venlig hilsen
RS

Kære RS.
 
Hvis du får 3 – 4 indsprøjtninger med binyrebarkhormon om året må det være fordi din psoriasisgigt er aktiv. Det lader derfor til, at du kunne have behov for en mere intensiv behandling end den du får i forvejen. Langvarig behandling med binyrebarkhormon skal så vidt muligt undgås, da der kan være følgevirkninger i form af bl.a. knogleskørhed.
 
Da du ikke tåler methotrexat vil det være oplagt at forsøge at behandle dig med lægemidlet leflunomid (Arava), som mht. effekt og bivirkninger er i familie med methotrexat og Salazopyrin.
 
Hvis du på trods af behandling med Arava har hævede og ømme led, kunne man godt overveje behandling med et biologisk lægemiddel. Det er ikke et anerkendt krav, at der skal være ledskader på røntgenbillederne for at biologisk behandling kan komme i betragtning.
 
Hvis du er utryg ved de informationer, som du får af din reumatolog, synes jeg at du skal sige det til vedkommende. Det kan så være at du får en bedre forklaring på dine spørgsmål. Din læge vil dig det bedste. Du kan evt. anmode om at blive set af en anden læge på afdelingen eller om at blive henvist til en anden hospitalsafdeling.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Spørgsmål til gigtlægen

Jeg er en kvinde på 32 år. Jeg har gennem mange år, helt tilbage til 20 års alderen, i perioder haft smerter i nakke og venstre skulder og ud i armen. Dette har dog ikke præget min hverdag mere,end at jeg har kunnet klare mit job som social og sundhedsassistent.I midten af 2008 fik jeg pludselig voldsomt ondt i mit bækken, røntgen viste at der ikke var noget galt. Starten af 2010 kunne jeg ikke længere holde smerter i nakke-skulder og arm ud og er nødt til at begynde at sygemelde mig i kortere og længere perioder. Et røntgen har vist lidt slidgigt ved 5-6 nakkehvirvel. Samtidig er jeg begyndt at blive mere og mere stiv i min ryg og kan om morgenen slet ikke bukke hovedet nedad uden smerter og ubehag. Har også ondt i de to yderste fingerled på næsten alle fingre, værst på venstre hånd, samt tæerne, værst i storetæerne. Hele min familie på min fars side har psoriasisgigt. Jeg har riflede negle på fingrene, samt en smule forandringer på negle på tæerne og min hovedbund kløer i perioder, min hud bliver hurtigt tør og skællende. Har været ved 2 reumatologer. Den første mente det var et myofascielt problem. Den anden er helt overbevist om, at det er psoriasis-artralgier med betydelig øget inflammatorisk aktivitet ved senetilhæftningerne. Jeg fik kun scannet min ene storetå og ellers blev jeg trykket på. Reumatologen mente ikke jeg behøver blive undersøgt mere, men skrev i mine papirer, at han anbefaler en revalidering og at jeg ikke kan behandles medicinsk. Jeg kan næsten ikke lave noget med fysisk belastning i specielt armene, fx hænge tøj på tørresnor eller lægge tøj sammen, får i denne forbindelse ondt i ryggen og selvfølgelig armene. Men kan godt dyrke motion i motionscenter, dog uden belastning. Efter ca 1½-2 timer om morgenen har min ryg det bedre og jeg har det nogenlunde, hvis jeg bare holder mig lidt igang hele dagen. Bliver dog træt og får ondt, men smerterne bliver som regel værre så snart jeg har hvilet lidt. Specielt skulder, arm, nakke, ryg, hæle og fødder og så må jeg rundt og gå lidt igen. Dette har selvfølgelig store konsekvenser for min hverdag.
Jeg ved mange andre får konstateret psoriasisgigt ved røntgen med kontrast, skal det være en speciallæge der henviser til det? Jeg er næsten selv overbevist om, at der er noget mere galt med min ryg, end inflammation i senerne og hvis jeg har psoriasisgigt i min ryg, kan jeg muligvis have glæde af noget medicin og det vil vel også have betydni ng for valg af revalidering,og mit fremtidige arbejdsliv?

MVH
MJ

Kære MJ.
 
På basis af din symptombeskrivelse er der god grund til at mistænke, at du kan have psoriasisgigt og herunder også psoriasisgigt i rygsøjlen. Der bør tages blodprøver, røntgenbilleder af hænder og fødder og ydermere bør der laves en MR-skanning af din rygsøjle og dit bækken. Såfremt det herved kan konstateres, at du har psoriasisgigt, er der gode behandlingsmuligheder. Og jeg er enig med dig i, at diagnosen vil have betydning for valg af revalidering og for dit fremtidige arbejdsliv.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Spørgsmål til gigtlægen

Jeg har fået konstateret Psoriasisgigt og er begyndt på Methotrexate og skal tage 6 piller en gang om ugen. Lige nu er jeg på 5 piller så jeg er lige startet, der ved siden af får jeg folinsyre 1 pille om ugen. Jeg har slet ingen bivirkninger(heldigvis). Jeg har heller ingen psoriasis, så mit smørgsmål er : Mine midsterste finger led på alle fingerne på nær tommelfingeren er meget hævet ,og mine fingre bliver mere og mere hævet og skæve. Der ved siden af hæver jeg op oven på hånden mellem mine finger. Jeg har meget også meget ondt i mine albuer , skuldre , knæ og lænd. så det korte af den lange smører er at jeg er lidt fustreret over at have så mange smerter og kan ikke finde noget om selve sygdommen som ikke handler om Psoriasis . Er det meget normalt at have ondt i så mange forskellige lede når man har psoriasisgigt??

Mvh AJ

Kære AJ.
 
Psoriasisgigt kan vise sig på mange forskellige måder. Hos nogle udvikler sygdommen sig kun langsomt, hos andre hurtigt. Nogle patienter har kun problemer med nogle enkelte led, andre har problemer med mange led. Nogle har symptomer fra ryggen. Derudover er det almindeligt at have smerter svarende til senetilhæftningerne.
 
Svaret på dit spørgsmål er derfor, at der ikke er noget unormalt i at have ondt i mange led, når man har psoriasisgigt. Heldigvis er der rigtigt gode chancer for, at du vil få det bedre, når methotrexat-behandlingen begynder at virke.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Spørgsmål til gigtlægen

Min mand er i behandling med myocrisin på 8. uge. Efter sidste indsprøjtning tog fanden over,og har givet ham diaree i svær grad,hvor læge har ikke set noget lignende. To gange har han været indlagt ,sidste gang fik han noget stoppende via transfusion. Han er endnu træt og afkræftet. Hvorlænge er myocrisin om at komme ud af kroppen?Han lægger ikke krop til mere myocrisin.
Hvad er der af alternativer ,mangt og meget er jo prøvet mod gigten

ML.

Kære ML.
 
Den såkaldte halveringstid for Myocrisin er 10-35 dage. Dvs. at halvdelen af stoffet er tilbage i kroppen efter 10-35 dage. Efter yderligere 10-35 dage er 25% tilbage og så fremdeles. Du skriver, at man allerede har forsøgt mange forskellige behandlinger, men ikke hvilke. Derfor er det vanskeligt at rådgive mht. alternativer. De lægemidler man almindeligvis anvender til behandling af psoriasisgigt omfatter Methotrexat, Salazopyrin og Arava. Ved manglende effekt og samtidig betydelig sygdomsaktivitet kan man overveje behandling med et biologisk lægemiddel.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Spørgsmål til gigtlægen

Hej, Jeg har i gennem flere år haft psoriasis i hårbunden mere eller mindre. Igennem de sidste par år er mine øjne blevet røde en gang imellem, og jeg har haft hornhinde betændelse nogle gange (6-8 gange). Nu har jeg haft en periode uden røde øjne og ret meget psoriasis. Men de sidste dage har jeg haft mere psoriasis og mit venstre øje er blevet rødt. Tror du der er en sammenhæng mellem psoriasis og at mine øjne bliver røde, og hvis du tror der er kan jeg gøre noget ved det?

JW.

Kære JW.
 
Røde øjne kan have mange årsager, herunder allergi. Ved psoriasisgigt kan der i nogle tilfælde optræde betændelse (inflammation) i øjets bindevæv med deraf følgende rødme og evt. smerter og påvirket syn. Tilstanden behandles med binyrebarkhormon. Hornhindebetændelse skyldes som regel infektion med en bakterie og er ikke relateret til psoriasisgigt. En øjenlæge vil kunne stille den rigtige diagnose og angive den bedste behandling.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Spørgsmål til gigtlægen

Jeg har gået på privatsygehus og der har de oplyst at jeg har Morbus Becterews..jeg er blevet behandlet med Remicade på privatsygehus i det sidste halve år / 8 gange. Men det begyndte at stoppe med at virke og det virkede ikke helt optimalt. jeg blev henvist til Køge sygehus. De har så oplyst mig at jeg har psoriasisgigt. så nu står jeg med to læger der mere hver deres?? jeg er nu startet op med methotrexat 2,5mg X 6piller om ugen... jeg undre mig bare..der er ingen i min familie der har psoriasis og jeg har hellere ikke...kan man så havde gigtsygdommen afligevel?? hvordan syntes du jeg skal forholde mig til de to lægers vurderingen ?? skal man havde en 3 ind over??

mvh BR

Kære BR.
 
Mb. Bechterew er en betændelsesgigt i rygsøjlen (såkaldt spondylartropati). Spondylartropati optræder særlig hyppigt hos patienter med psoriasis. Hos patienter med psoriasis har man valgt at kalde tilstanden for psoriasisgigt eller psoriatisk rygsøjlegigt. Det er usædvanligt at stille diagnosen psoriasisgigt hos en patient, der ikke har psoriasis, men i nogen tilfælde bryder gigten rent faktisk ud før psoriasisforandringerne. Der er altså ikke nødvendigvis uoverensstemmelse mellem de to diagnoser du har fået. Hvis der er noget du er i tvivl om, så spørg lægen næste gang du møder på hospitalet.
 
Methotrexat virker i øvrigt så vidt man ved ikke på rygsøjlegigt men kun på den gigt, der sidder i leddene. Biologiske lægemidler (herunder Remicade) virker både på rygsøjlegigt og på den gigt, der sidder i leddene
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Spørgsmål til gigtlægen

Jeg er en kvinde på snart 38 år, og har haft psoriasis, siden jeg gik i børnehave. Jeg har i mange år bare prøvet at leve med min sygedom, da jeg har prøvet mange hudlæger, med kæmpe udgift på dvs cremer uden virking. Men nu har jeg været til røngen, men mine fingre og tæer, da jeg har mange smerter, så min læge mente måske det kunne være psoriasisgigt. Men billederne var ok, viste ikke noget unomalt, og fik bare en recept på nogen smertestillen piller. Kan det godt være gigt selvom det ikke kan ses på et røngenbillede. Har mange smerter, især om morgen, har svært ved at tage min datter på af sengen. Har du nogen gode råd til hvad jeg kan stille op

Med venlig hilsen 

HR

Kære HR.
 
Du kan godt have psoriasisgigt, selvom der ikke er forandringer på røntgenbillederne. Du bør ses af en reumatolog. Reumatologen kan måske blot ved at se på dine led afgøre om du har psoriasisgigt eller ej. I de fleste tilfælde vil man dog også tage en blodprøve. I tvivlstilfælde kan man også anvende ultralydsskanning af leddene.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Til gigtlægen

jeg er en pige på 41 år som altid har haft smerter i led og muskler.Tit hæver mine finger og knyster på fødderne så jeg ikke kan have sko på.Det begyndte da jeg var 18 år.Har været til læge et utal af gange hvor de har taget blodprøver men de har ikke vist noget.Men mine infektionstal er altid lidt forhøjet.kan det være rigtigt at de altid er forhøjet og at man altid skal have så mange smerter.Jeg syntes ikke at min læge gør nok for at finde ud hvorfor jeg altid har smerter,hun siger bare at det er overanstengelse.

 M.V.H
BE

Kære BE 
 
Hvis du har psoriasis, ledsmerter, forbigående ledhævelser samt forhøjede "infektionstal" bør du ses af en reumatolog mhp. om du eventuelt kan have psoriasisgigt. De forhøjede infektionstal kan måske være udtryk for gigtaktivitet.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Spørgsmål til brevkassen

Jeg har i fem år fået prednisolon hver dag pga psoriasisgigt.De første år 2,5 mg dg,nu 5 mg,dg.Jeg har de sidste tre måneder,desuden fået methotrexate 5 mg ugentlig.Jeg har da også opnået en vis virkning,men jeg har det dårligt rent psykisk med at tage så "giftig" medicin.Jeg skal jo nok gøre det resten af mit liv.Er det normalt at give begge præparater så længe?Er det ikke meget skadeligt?
Jeg har egentlig ikke haft ret megen hudproblemer,mest smerter,men efter jeg er begyndt på methotraxate er der kommet pletvis røde skolder på arme og ben.Kan det være dem der har fremkaldt det?

Venlig hilsen
AC.

Kære AC.
 
Længerevarende behandling med prednisolon er ikke hensigtmæssig men kan være nødvendigt i sjældne tilfælde. Det er usædvanligt at behandle psoriasisgigt med prednisolon alene. Methotrexat er et godt og effektivt middel til behandling af både psoriasis og psoriasisgigt, men opfattes desværre af mange som "giftigt". Hvis der ikke er bivirkninger kan behandlingen gives i mange år. 5 mg om ugen er en meget lav dosis. Normalt vil man starte med mindst 7,5 mg om ugen og derefter gradvis øge dosis.
 
Får man udslæt efter opstart af methotrexat, kan der være tale om en bivirkning. Er man i tvivl bør man holde pause med medicinen indtil man har drøftet problemet med sin læge.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen 

Spørgsmål til brevkassen

Hvad er din erfaring med psoriasis patienter som spiser usundt, ingen motion og ryger meget kontra dem som spiser sundt (masser af grønt) dyrker regelmæssig motion og er ikke rygere?

Jeg er desværre en af dem der både ryger meget og spiser fedt og usundt - men jeg syntes jeg kan huske at mit PSO var meget pænere og næsten væk i en periode på 2 år, hvor jeg havde lagt min livsstil om... men kan det tilskrives en bedre livsstil?

Jeg er helt klar over at en sund livsstil er godt for mange ting, og er også igang med at omlægge den.

venligst
DN.

Kære DN.
 
For meget alkohol, tobaksrygning og for lidt motion er en meget dårlig cocktail for psoriasis og psoriasisgigt og øger også risikoen for følgesygdomme, herunder hjertekarsygdomme. Risikoen for hjertekarsygdomme er i forvejen øget hos patienter med psoriasis.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Spørgsmål til brevkassen

Hej jeg er en dame på 46 år jeg har bøvlet med psorasis på huden siden jeg var 7 år og siden 2001 har jeg bøvlet med smerter i finger og tær hofter skulder albue særlig om morgen. Jeg har nu været til så mange prøver men det viser ikke noget. Min fingre og tæer hæver lidt om aften og hvis jeg laver noget der belaster dem lidt. I min familie er der meget gigt. Vi er 8 børn  og der ud af er 2 af min brødre invalidpensionister og det er så psoriasisgigt.
Hvad kan jeg gøre, for jeg bliver meget ked af det nå kommunen ikke tror på én ?  Det er meget svært at bevise at man ikke lyver.

Venlig hilsen
DJ

Kære DJ.
 
Såfremt en reumatolog efter grundige undersøgelser ikke har fundet sikre tegn på psoriasisgigt kan diagnosen ikke stilles. Kommunen bør indhente oplysninger fra din reumatolog. Reumatologen kan sikkert bekræfte, at man som psoriasispatient i nogle tilfælde kan have smerter i led og senetilhæftninger selvom der ikke er tegn på gigtsygdom.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Til DPF-Brevkassen

Jeg har mistanke om, at jeg måske har psoreasisgigt i mine hofte- og/eller bækkenled. De læger, jeg har set indtil nu, har ikke rigtig kunne diagnosticere mig (med andet end Sacroiliitis), som dog viser sig at være et så kaldt 'interessant tilfælde' fordi det ikke rigtig går væk. Min fys har nævnt, at det kunne være psoreasisgigt eller noget andet autoimmunt, og jeg vil høre, hvem der er Danmarksmester i at diagnosticere eller udelukke psoreasisgigt?

På forhånd tak.
Venlig hilsen
MV
et frustreret og fortvivlet interessant tilfælde...

 Kære MV.
 
Jeg antager, at du har fået foretaget en røntgenundersøgelse, som viser sacroiliitis. Dermed har du fået påvist gigt i bækkenleddene (sacroiliacaleddene), hvilket man kan se i forbindelse med psoriasis. Sacroiliitis, som man kan se på røntgenbilleder, forsvinder ikke igen, men symptomerne kan lindres med medicinsk behandling. I meget svære tilfælde kan såkaldt biologisk behandling komme på tale. Alle reumatologer kan diagnosticere psoriasisgigt og vurdere behandlingsmulighederne.
 
Med venlig hilsen 
Ole Rintek Madsen

Til gigtlægen,
 
For otte år siden, fik Jeg kontanteret  pustalosis palmoplantaris . Da Jeg havde stærke smerter i brystregionen, blev Jeg sendt til reumatolog. Uden yderlig undersøgelse fik Jeg diagnosen Psoriasisgigt. Her skulle jeg bare fortsætte med Ibumetin og panodil , og hvis Jeg fik hævede led kunne Jeg komme igen.
Der var ingen blodprøver eller røntgen der viste noget, hvad lægen også sagde, var normalt for den type gigt.
Et år efter gik Jeg til en anden reumatolog, for at høre om det var den rigtige diagnose, og om Jeg selv kunne gøre noget. Her fik jeg at vide at Jeg måtte stole på at det var rigtigt, og at jeg kunne gå til træning eller vandgymnastik, hvis det var det jeg havde lyst til.
Jeg går nu til kontrol på Odense Sygehus efter eget valg. Her får jeg  Metojet 15 mg/ml  en gang om ugen, men må supplere  med Todulac  og panodil , hvor Jeg er nødt til at tager hvad man må, ca. 14 dage hver måned.
 
Min reumatolog på Odense Sygehus, har nu henvist mig til Mr-skan af sternocostale overgang + columna lumbal, men det er blevet afvist af Region Sjællands Sygehusvæsen.
Burde Jeg måske have sådan en skanning?
 
I dag har rgt. vist slidgigt i hænder og nakke.
 
Jeg synes der mangler et bevis på at det er Psoriasisgigt, da der ikke er nogen prøver der har vist det. 
 
Vil du tro, hvis jeg får foretaget en skanning, på  privat klinik,  det kan have indflydelse på min fortsatte behandling.
 
Med venlig hilsen
HN

Kære HN.
 
Diagnosen psoriasisgigt bygger på en helhedsvurdering af patientens symptomer. For at kunne stille diagnosen med sikkerhed bør patienten som minimum have psoriasis og mindst et synligt hævet led.
 
Med hensyn til MR skanning vil jeg tro, at din reumatolog har mistænkt psoriasisgigt i rygsøjlen og brystkassen (psoriatisk rygsøjlegigt). Det er derfor relevant at foretage skanning af rygsøjlen, og røntgenafdelingen burde ikke kunne afvise henvisningen fra reumatologen. Reumatologen bør overveje at kontakte røntgenafdelingen mhp. at få skanningen gennemført. Det kan ikke være rigtigt, at du selv skal bekoste skanningen, når reumatolgen har fundet undersøgelsen nødvendig. Hvad angår skanning af brystkassen er det ikke en undersøgelse der foretages rutinemæssigt, men hvis reumatologen finder denne undersøgelse nødvendig, bør han også i dette tilfælde drøfte sagen med røntgenafdelingen.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Til gigtlægen

Jeg har haft psoriasis i mere end 25år og for ca. 20 år siden også til tider store smerter i mine store tå'er, mine ankler, mine vrester eller mine knæ på det sidste også i mine albuer - dog sjældent alle steder på en gang. Mit spørgsmål er hvordan ser/mærker jeg forskel på om det er slidgigt,ledgigt,psoriasis gigt,urinsyregigt... Med venlig hilsen Frank ps. flyttede til Brasilien for 15år siden det hjalp noget på huden men knoglerne brokker sig stadig.

Venlig hilsen
FE

Kære FE.

Det er desværre temmelig kompliceret at skelne mellem slidgigt, leddegigt, psoriasisgigt og urinsyregigt. Det er ikke noget du selv vil kunne klare. Det kræver mange års lægefaglig erfaring evt. kombineret med blodprøver, røntgenbilleder og undersøgelse af ledvæsken. Du bliver derfor nødt til at opsøge din praktiserende læge og/eller en specialist i gigtsygdomme (en reumatolog) for en nærmere afklaring.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

 
Til gigtlægen

Jeg har haft psoriasis lige fra jeg var spæd. Jeg har nu mistanke om, at jeg måske har psoriasisgigt. Jeg har i den seneste tid haft og har fortsat en brænden i øjnene som medfører ubehag ved brug af kontaktlinser. Anvender derfor briller. Jeg har desuden haft og har fortsat ømme led i fingrene - alle fingre på nær tommelfingeren på hver hånd. Fingrene er ikke hævede, mne det gør ondt når jeg skal bære tunge ting, fx. en gryde med vand ell. andet indhold. Jeg har, ved at tage tilskud af D-viatmin i overensstemmelse med min læges anvisninger og løbende blive testst, udelukket, at leddesmerterne skyldes mangel på D vitamin. Spørgsmålet er derfor opstået, om det evt. kan være begyndende psoriasisgigt. På nforhånd tak for svar.

VH MG

Kære MG.

Da du har psoriasis og ledsmerter kan det ikke udelukkes, at du har psoriasisgigt, og jeg mener derfor, at du bør vurderes af en reumatolog. Patienter med psoriasisgigt kan i nogle tilfælde få anfald af smerter og rødme i øjnene på grund af betændelse (inflammation) i øjenenes bindevæv. Der kan dog være mange årsager til fornemmelse af "brænden" i øjenene, og jeg tror ikke, at dine øjensymptomer har noget at gøre med en evt. psoriasisgigt. En øjenlæge vil kunne give dig en sikker diagnose.
 
Med venlig hilsen
Ole Rintek Madsen

Kære Palle Holck

Jeg var så heldig at låne bladet psoriasis-nyt fra en bekendt og håber, at du vil vejlede mig omkring hævede fingerled, som gør nogle ting vanskelige i hverdagen.

Jeg er 68 år, har haft psoriasis i mild grad i ca. 30 år. To af mine tre sønner har arvet sygdommen fra mig. Sidste vinter havde jeg et udbrud med omkring 30 pletter på mine ben og blev af min læge henvist til hudspecialist i Århus med godt resultat. Da hudlægen giver mig hånden, siger han: Du har nok psoriasisgigt i dine fingerled. Tal med din læge om det. Det har jeg efterfølgende gjort, men lægen er ikke tilbøjelig til at medicinere. Jeg ved simpelthen for lidt om denne form for gigt og har brug for et godt råd fra en ekspert. Er det psoriasisgigt? Hvis det er, hvilken behandling er så tilrådelig? Jeg kunne læse i artiklen, at der burde gøres noget for at stoppe en videre udvikling.

Med venlig hilsen

BDN

Kære BDN

Tak for dit brev, hvor du fortæller, at du har psoriasis, og at hudlægen har foreslået, at du bliver undersøgt for, om du også har psoriasisgigt.Du spørger, om du har psoriasisgigt og hvilken behandling der er tilrådeligt.

Først lidt om sygdommen og diagnosen:

Psoriasis er jo en hudsygdom, og den findes hos 2 - 3 pct. af befolkningen. Hos 25 pct. af personerne med psoriasis indtræder der psoriasisgigt.Psoriasisgigt giver smerter i bevægeapparatet (led, sener m.m.) og kan gøre, at der optræder hævelse af led og sener. Men det er der også så mange andre tilstande, som kan - både kroniske gigtsygdomme og forbigående følger efter overbelastninger.

Den vigtigste ’advarselslampe’, som kan betyde, at man har fået en kronisk gigtsygdom, er en speciel type af smerte, som man har haft i mere end 6 uger, og som er allerværst om morgenen, hvor man er stiv og øm, men hvor smerterne forsvinder efter kortere eller længere tid, hvis man bider tænderne sammen og først får sig bevæget - eventuelt hjulpet af varmt vand i vandhanen eller bruseren eller hjulpet af smertestillende medicin.

Når man så blot holder sig i gang, går det godt, men hviler man sig for længe, bliver man igen stiv i kroppen, og har igen svært ved at komme i gang. Ved slidgigt og ved de fleste overbelastninger er smerten anderledes. Her kan det i større eller mindre grad være slemt efter hvile, men det hjælper slet ikke at bevæge sig - tværtimod bliver det værre og værre, jo mere man bevæger sig - og dejligt er det at holde hvil.Hvis man har psoriasisgigt, der har givet anledning til blivende ledskader, er man tilbøjelig til også at udvikle slidgigt, og man vil derfor kunne have både psoriasisgigtsmerter og slidgigtsmerter.

Psoriasisgigt er en betændelsestilstand i leddene, sener m.m. Leddene bliver ømme, hævede, evt. røde og varme, og de er stive om morgenen. Det er ikke bakterier, der udløser betændelsen, men derimod en overaktivitet i dele af ens immunsystem, således at det ved en fejltagelse angriber led og sener.

Kommer du til gigtlægen, lytter han eller hun efter, hvad slags smerter, du har, og undersøger dig for, om du er øm og hævet i dine led og sener. Hvis det er tilfældet, og har du samtidig psoriasis, har du sandsynligvis psoriasisgigt, men det skal nævnes, at ikke alle med psoriasisgigt har psoriasis, og mange med smerter og hævelser i led har andre gigtsygdomme. Psoriasisgigt kan have mange forskellige måder at vise sig på, og det gør det ekstra svært at stille diagnosen. Fordi det er så vanskeligt, er det vigtigt, det er en gigtlæge, som undersøger dig.

Man skelner mellem 6 forskellige former for psoriasisgigt:

1. Symmetrisk psoriasisgigt.Denne type udgør ca. 50 pct. af tilfældene med psoriasisgigt. Den angriber samtidigt de samme og flere led og på begge sider af kroppen, og den ligner derfor leddegigt. Ubehandlet fører den til invaliditet hos halvdelen af patienterne.
2. Asymmetrisk psoriasisgigt.Denne type udgør ca. 1/3-del af tilfældene med psoriasisgigt. Den angriber ikke det samme led på begge sider af kroppen, og sædvanligvis angriber den ikke mere end 3 led.
3. Mutilerende psoriasisgigt.Denne type udgør mindre end 5 pct. af tilfældene med psoriasisgigt. Det er en meget svær form for gigt, der udvikler sig over måneder eller år, og destruerer leddene og efterlader dem svært deforme.
4. Spondylitis. Denne type af psoriasisgigt er kendetegnet ved smerte of stivhed i ryggen og nakken, men den kan samtidig ramme andre led i hænder og fødder.
5. Psoriasisgigt i ydreleddene.Denne type udgør ca. 5 pct. af tilfældene med psoriasisgigt. Den rammer ofte leddene nærmest ved hændernes og tæernes negle, og er ofte ledsaget af neglepsoriasis.
6. Børne-(juvenil)-psoriasisgigt.Denne type udgør 8 - 20 pct. af tilfældene med gigt hos børn. Sygdommen starter sædvanligvis i 9 - 10-års alderen, og piger rammes oftere end drenge. Ved sygdommens start er det sædvanligvis kun et enkelt led, der er ramt. Hos ca. 1/3-del findes man også seneskedebetændelse og negleforandringer, der et typisk for psoriasis. Sygdommen er sjældent særlig aggressiv i sin udvikling, men den kan skade knoglernes vækst eller udvikle sig til en alvorlig ledsygdom i voksenalderen. Hos mere end 25 pct. angriber sygdommen rygsøjlen, hvor barnet får smerter og stivhed, der er værst sidst på natten og om morgenen.

Når en gigtlæge skal stille diagnose psoriasisgigt bruger han eller hun ofte det, man kalder ’CASPAR kriterierne’. Her forudsættes, at man har symptomer og tegn til en betændelsesreaktion (uden bakterier) i led i armen, ben eller rygsøjlen eller ved senetilhæftningerne. Hvis det er tilfældet tælles points i forhold til nedenstående skema, og der skal 3 points til for at stille diagnosen psoriasisgigt.CASPAR kriterierneBetændelsesreaktion i arme, ben eller ryggens led eller ved senetilhæftningermed 3 eller flere points fra følgende:

1. Tilstedeværelse af psoriasis (2 points)    Psoriasisudslet i hud eller hårbund, som er konstateret af hud- eller gigtlæge
2. Meddelelse om at patienten tidligere har haft psoriasis (hvis ikke der allerede forekommer psoriasis) (1 point)    Oplysninger, der stammer fra patient, egen læge, hud- eller gigtlæge
3. Tilstedeværelse af psoriasis hos familiemedlemmer (1 point)    Journaloplysninger vedr. 1. eller 2. gradsslægtninge
4. Psoriasis negleforandringer (1 point)    Typiske psoriasis-negleforandringer, som omfatter ’negleløsning’ og ’fingerbølsprik’ ved lægens vurdering
5. Negativ gigt-faktor (IgM-reumafaktor) i blodet (1 point)    Blodprøve
6. Forekomst af pølseformet hævelse af fingre eller tæer (daktylit) (1 point)    Hævelse af hele fingeren eller tåen bedømt ved læge
7. Meddelelse om at patienten tidligere har haft pølseformet hævelse af fingre eller tæer (daktylit) (hvis ikke der allerede det forekommer) (1 point)    Meddelelse fra journal fra gigtlæge
8. Forekomst af lednære knogleforandringer ved røntgenundersøgelse (1 point)    Typiske røntgenforandringer beskrevet af gigt- eller røntgenlæge(Specificity 0.987, sensitivity 0.914)

Så lidt om behandlingen:

Psoriasisgigt er som beskrevet en betændelsestilstand i leddene, sener m.m. Man kalder psoriasisgigt for en autoimmun sygdom - det vil sige, at det er patientens eget immunsystem, der angriber led, sener m.m. - ligesom det er immunsystemet, der angriber huden, når man har psoriasisudslet.

Normalt beskytter vores immunsystem os imod skadelige ting, så som bakterier og virus. Der er mange celler og forskellige stoffer i immunsystemet, som aktiveres, når man får en infektion, og når de aktiveres, går de med stor hast og styrke til angreb på det, der truer med at skade vores krop. Tænk bare på, hvor meget man kan mærke en sådan kraftig aktivitet i immunsystem, når man for eksempel har halsbetændelse. Man har svære smerter, er rød og voldsomt hævet i halsen.

Årsagen til, at ens immunsystem angriber os selv ved psoriasisgigt kender vi ikke, men får immunsystemet lov til uhindret at rase, er der risiko for, at det skader vores led, sener m.m. med samme kraft, som når det forsøger at eliminere bakterierne ved en halsbetændelse - selvom der jo ikke er bakterier i leddene ved psoriasisgigt. Ved gigtaktiviteten oplever man smerte og eventuelt rødme og varme i leddene og senerne, og det er svært at bruge dem normalt. På sigt kan blivende skaderne blive så alvorlige, at man invalideres.

Mange med gigtaktivitet plages også af svær træthed.Ikke alle rammes lige hårdt af sygdommen. Hos nogle har man kun symptomerne på gigtaktivitet med smerter og stivhed, men hos andre kan ledskaderne udvikles over kort tid, hvis man ikke får den rette behandling.

Hvis ikke der udvikler sig ledskader, og smerterne lader sig kontrollerer med smertestillende medicin (paracetamol og NSAID-præparater, som f.eks. ibumetin, ibuprofen, diclofenac) er der ikke behov for yderligere behandling, men hvis der udvikler sig ledskader, og/eller smerterne ikke lader sig kontrollerer, er der behov for ’systemisk immun-modulerende behandling’ - d.v.s. behandling, som justerer på immunsystemet, så den skadelige aktivitet bremses. Et sådan stoffer er methotrexat, og hvis ikke det slår til, bør man behandles med Anti-TNF-Alfa (det man populært kalder for biologisk medicin).

Med venlig hilsen

Palle Holck
Speciallæge, Reumatologi og Intern medicin, Idræts- og dykkermedicin

Kære Palle Holck

Jeg har et spørgsmål om psoriasisgigt. Jeg er 52år og har psoriasisgigt. Jeg har prøvet metrotoxate (muligvis stavet forkert), som jeg ikke kunne tåle i maven. Når min psoriaisigigt er for slem spiser jeg ibumetin 400mg. I artiklen om denne brevkasse står der, at en medicinsk behandling kan stoppe sygdommens udvikling. Hvad vil medicinsk behandling reelt sige? Jeg vil selvfølgelig gerne have at min psoriasisgigt stopper sin udvikling, så jeg ikke får det værre, så jeg er villig til at prøve næsten alt.

Med venlig hilsen
LD

Kære LD

Tak for dit brev, hvor du spørger, hvad medicinsk behandling for psoriasisgigt er - også i forhold til at stoppe sygdommens udvikling.Psoriasisgigt er en autoimmun sygdom - det vil sige, at det er patientens eget immunsystem, der angriber led, sener m.m. - ligesom det er immunsystemet, der angriber huden, når man har psoriasisudslet.Normalt beskytter vores immunsystem os imod skadelige ting, så som bakterier og virus.

Der er mange celler og forskellige stoffer i immunsystemet, som aktiveres, når man får en infektion, og når de aktiveres, går de med stor hast og styrke til angreb på det, der truer med at skade vores krop. Tænk bare på, hvor meget man kan mærke en sådan kraftig aktivitet i immunsystem, når man for eksempel har halsbetændelse. Man har svære smerter, er rød og voldsomt hævet i halsen.

Årsagen til, at ens immunsystem angriber os selv ved psoriasisgigt og psoriasis kender vi ikke, men får immunsystemet lov til uhindret at rase, er der risiko for, at det skader vores led, sener m.m. med samme kraft, som når det forsøger at eliminere bakterierne ved en halsbetændelse - selvom der jo ikke er bakterier i leddene ved psoriasisgigt.

Ved gigtaktiviteten oplever man smerte og eventuelt rødme og varme i leddene og senerne, og det er svært at bruge dem normalt. På sigt kan blivende skaderne blive så alvorlige, at man invalideres. Alle kan jo fra tid til anden have smerter i leddene, men smerterne ved psoriasisgigt er en speciel slags. Man har haft dem længe, og i mindst 6 uger, og de er kendetegnet ved, at de bliver værre og værre jo længere tid man hviler.

Typisk er smerterne derfor værst om morgenen, hvor man har hvilet hele natten. Ofte må man stå ud af sengen tidligt, fordi man har mange smerter, og man er da stiv og øm i leddene. Smerterne svinder derefter gradvis, når man kommer i gang - eventuelt hjulpet af et varm brusebad eller noget smertestillede medicin.

Ikke alle rammes lige hårdt af sygdommen. Hos nogle har man kun symptomerne på gigtaktivitet med smerter og stivhed, men hos andre kan ledskaderne udvikles over kort tid, hvis man ikke får den rette behandling. Hvis ikke der udvikler sig ledskader, og smerterne lader sig kontrollerer af smertestillende medicin (paracetamol og NSAID-præparater, som f.eks. ibumetin, ibuprofen, diclofenac) er der ikke behov for yderligere behandling, men hvis der udvikler sig ledskader, og/eller smerterne ikke lader sig kontrollerer, er der behov for ’systemisk  immun modulerende behandling’ - d.v.s. behandling, som justerer på immunsystemet, så den skadelige aktivitet bremses. Et sådan stoffer er methotrexat, og hvis ikke det slår til, bør man behandles med Anti-TNF-Alfa (det man populært kalder for biologisk medicin).

Mange hilsner

Palle Holck,
Speciallæge, Reumatologi og Intern medicin, Idræts- og dykkermedicin