Trines blog

06. 07 2016 16:01   |    
Der sker noget hele tiden!!! Mandag aften var der dømt bål, snobrød, ristede skumfiduser og hygge. Udenomsarealerne på Vejlsøhus er super lækre, og nede i bunden af dyreparken ligger der et hyggeligt bålhus, som vi invaderede med en KÆMPE portion snobrødsdej og skumfiduer en masse. Der blev sludret på kryds og tværs, og vi nød det i fulde drag.  Aftenen sluttede dog med en mindre krise, da Tia havde glemt sin lille leopardbamse ved bålet, og da alle var gået, var områ...
04. 07 2016 15:14   |    
Så er vi i gang! I år sover nogle af de store børn sammen og ikke sammen med forældrene, så Tristan har ikke sovet sammen med sin mor og far!! Det klarede han super fint, men det er godt nok ikke meget, vi ser til ham. Man kan godt mærke, at det er vores tredje sommerkursus, så Tristan kender rutinernne og drøner bare selv rundt med nye og gamle venner. Det er absolut en fornøjelse at se, men samtidig tydeliggør det ganske eftertrykkeligt, at jeg ikke har en lille dreng mere.&n...
03. 07 2016 20:57   |    
I morgen går det løs på årets sommerkursus, og feriedovne som vi er, er vi kørt i dag, da tanken om at stå op midt om natten for at være i Silkeborg mellem 9 og 10, absolut ikke var særlig tiltalende. Kursusudvalget stod klar med kød på grillen og lækkert tilbehør, og nu er vi alle bænket foran tossekassen for at heppe på de islandske vikinger. I år afholdes sommerkurset på Vejlsøhus, og her er super lækkert. Vi glæder os som små børn til en fantastisk uge m...
27. 06 2016 22:37   |    
Og når man har et plettet barn i husstanden, er sommer altså bare noget der dur! Tristan har haft det bedste efterår og den bedste vinter i flere år - hovedbunden var noget skidt, men kroppen holdt sig rimelig pæn trods årstiden. Men så invaderede en led ond forkølelse det lille hjem, og så skal jeg da lige love for at det satte en effektiv stopper for de positive takter! PUF sagde det, og så slog han helt vildt ud! Vi havde et par lede måneder hvor fedcremen flød i en lind strøm fr...
30. 03 2016 19:55   |    
Skal vi ikke alle sammen håbe på at 2016 bliver året, hvor de kloge finder kuren mod psoriasis? Ok, det er måske en anelse for ambitiøst at håbe på det, men hvis man ikke har sine drømme, hvad har man så?  Efter 3-4 måneders ventetid var Tristan endelig til en ny hudlæge i december måned. Det var en super god oplevelse, og for første gang blev han bedt om at tage alt tøjet af, så hudlægen kunne vurdere ham ordentligt. Han var ikke i tvivl om, at Tristan skulle videre til en...
Del siden:
Trine Brodzikowski
Trine Brodzikowski

Hvorfor blev jeg blogger?
Du skal ikke komme herover – jeg vil ikke smittes med det der ulækre noget du har.” Sådan er Tristan blevet mødt i swimmingpoolen på et feriecenter et sted i Danmark af en dreng på ca. 12-13 år. Det var sidste år, og Tristan var 10 år gammel, og havde et stort udbrud på hele kroppen.

Moren til den pågældende dreng stod ved kanten af bassinet og sagde ingenting. Da drengens fortsatte beskrivelse af Tristan i lidet flatterende superlativer blot blev akkompagneret af morens larmende tavshed, begyndte jeg at forklare, hvorfor Tristan så ud som han gjorde. Netop derfor har jeg sagt ja til at skrive denne blog om at være forældre til et psoriasisbarn.

Jeg ønsker ikke at min smukke plettede søn skal opleve ovenstående igen. Jeg tror på at information er vejen frem og I er hermed helt officielt inviteret indenfor i vores verden, som egentlig ikke er så forskellig fra alle mulige andre familiers – hvis man altså ser bort fra at vores badeværelse er et overflødighedshorn af cremer og salver, at 11-årige fingre ubevidst piller og kradser og spreder tør overskudshud over alt hvor han færdes når udbruddene er værst, og sidst men ikke mindst den kolde klamme hånd der lægger sig over os hver gang Tristan klager over smerter et eller andet sted – for tænk nu hvis han også skal rammes af psoriasisgigt. Tristan havde første psoriasisplet i en alder af 6 år, som hurtig gik i sig selv igen. Efter en halsbetændelse som 8-årig kom pletterne buldrende med 180 km i timen, og han har ikke været helt fri fra dem siden.

Jeg selv er i skrivende stund under udredning for pustuløs psoriasis og psoriasisgigt.