Kære krop

1. juli 2015, 15:08   |    

Kære krop, jeg syntes lidt at du er en lort!
Puha – Det er hårde ord, men jeg tænker at det er på sin plads- For at være helt ærlig. Vi har nu været sammen i 35 år, igennem tykt og tyndt.

Jeg ved godt at jeg ikke altid har været lige god ved dig, her tænker jeg nok mest på de syv festivaller i Roskilde, måske var du lidt for ung til at komme med, det beklager jeg- men vi havde det da sjovt?
Jeg syntes i det store hele at jeg passede godt på dig, idrætslinje, fodbold, hockey og meget andet har været godt for dig, ja også for mig naturligvis.

Men hvorfor syntes jeg så at du er en lort- tænker du?
Det er måske også lidt en overdrivelse, men for pokker hvor var det forvirrende at du begyndte at opføre dig så sært? – Huden begyndte at boble op, sprække og gøre ved, og jeg forstod det ikke. Kan du huske at vi boede i Grønland da jeg tog til lægen med dig, han var sikker på at det var ringorm… Det var det så ikke. Det var først da jeg kom hjem at vi først talte om din nye ven, Psoriasis – WTF!

Jeg var helt rundt på gulvet, jeg forstod ganske enkelt ikke hvorfor at det nu skulle være en del af mit liv. Sidenhen flyttede vi til USA, og blev behandlet derovre, med indsprøjtninger, de virkede virkeligt godt, men det viste sig at det ikke var tilladt da vi kom hjem. Hvorfor pokker kunne du ikke bare tage imod den behandling vi fik?

Da vi kom hjem fik vi Methotrexat, det var ingen fornøjelse – Så blev du mere syg, bare med kvalme og generelt utilpashed. Slet ikke nogen fornøjelse.

Det blev bedre mens vi boede i Spanien, det var generelt ret skønt, jeg tror halvdelen forsvandt – Det var du også glad for, det og havet. Et super godt mix syntes jeg. Men det kunne ikke vare for evigt, hjemme i DK er det som om det hele er på vej tilbage.

Så her står vi, jeg kunne sikkert skrive meget mere, jeg kunne f.eks. skrive om hvor røv-træls det er at have ondt i huden, hele tiden. Det føles lidt som at have hudafskrabninger over det hele, slet ikke sjovt – slet slet ikke.

Jeg kunne også skrive om hvor sindssygt frustrerende det var, da det hele forsvandt i to uger, efter en indsprøjtning i forbindelse med høfebervaccine… Det var HELT VÆK! – Og så lod du det komme tilbage! Hvorfor?

Jeg har tit tænkt, måske skulle vi bare slå op… gå hver vores vej – Men det ved jeg godt ikke nytter noget. Jeg elsker dig jo, kære krop. Jeg har selvfølgeligt også min del af skylden, måske skal vi bare passe lidt bedre på hinanden du og jeg. Jeg ved godt at det ikke var dit valg, hvis det stod til dig var Psoriasis aldrig kommet til at spille en rolle… Jeg ved godt at det ikke er nogens skyld.

Så lad os kigge fremad, sammen, måske tale med andre om det?
Vi har det jo meget godt, når alting kommer til alt.

Psoriasis er ikke farligt, det smitter ikke, men skal behandles og italesættes fra starten af.
Bor du i Midtjylland, eller et andet sted i Danmark, og vil gerne tale om psoriasis, så skal du bare sige til. 
Søren vil meget gerne hjælpe, det er underordnet om du selv har psoriasis, det kan være din partner, en ven eller familie der har det. Det kan være svært at tale om, eller stille personlige spørgsmål.

Du kan spørge Søren om alt – Han glæder sig til at hjælpe.

Skriv til Søren på blogger@psoriasis.dk

Del siden: