|
De har stadig ikke fundet én bestemt årsag til psoriasis, men der dukker fortsat nye, interessante opdagelser op, der vil blive omsat til mere effektiv og målrettet behandling.
Sådan nogenlunde lyder konklusionen blandt de cirka 300 hudlæger og
forskere fra hele verden, der fra 1.-3. december mødtes i London til
psoriasiskonferencen "Fra Gen til Klinik". Konferencen er en slags
verdensomspændende status over psoriasis. Den holdes hvert tredje år og
anses for at være en af verdens førende.
Génforskningen lever
At næsten hele den første dag handlede om
génforskning viser, at dermatologerne stadig håber at kunne angribe
psoriasis ud fra viden om arvematerialet – for eksempel at patienter
med helt bestemte genfejl skal have helt bestemte behandlinger.
"Vi
har set en genetisk sammenhæng mellem psoriasisgigt og Chrons
tarmsygdom. Det giver os fornyet håb om, at genetikken kan hjælpe med
til at afsløre psoriasisgener og dermed give os nye former for
behandling", siger Tomas Norman Dam, overlæge på Roskilde Amts Sygehus
og selv deltager i konferencen.
Kig på ”sovende” blodlegemer
En
meget stor del af forskernes tid går i disse år med at studere
mikroskopiske proteiner, der sender ”forkerte signaler” i og imellem
kroppens celler, og som er med til at skabe psoriasis. Forskerne
afslører til stadighed nye af disse signalstoffer, hvilket på sigt kan
blive til nye behandlinger i stil med den nuværende, biologiske
behandling.
Som noget nyt retter forskerne mistanken på hvide
blodlegemer - ikke dem, der går i aktion ved en betændelse – men dem,
der ligger i dvale i huden:
"Måske har vi i virkeligheden ramt
for sent, når vi har villet bremse de såkaldte T-celler, der fejlstyrer
hos psoriasisramte. I hvert fald har vi undervurderet de T-celler, der
altid ligger i hviletilstand i huden. Det er en vigtig erkendelse for
at forstå sygdommen bedre", siger Tomas Norman Dam.
Større risiko for hjertesygdomme
Nogle
lidt kedelige tal bød konferencen i London desværre også på. For det er
i dag et faktum, at psoriasispatienter generelt har større risiko for
at pådrage sig bl.a. hjertesygdomme, allergiske sygdomme og sukkersyge.
Endnu ved lægerne ikke helt, hvordan de skal tackle disse tal.
"Det
er lidt ligesom hønen og ægget. Vi ved endnu ikke, om disse sygdomme –
eller en bestemt levevis - er med til at fremkalde psoriasis. Eller om
psoriasis kan sætte sig andre steder i kroppen og være med til at give
overvægt, hjerteproblemer, sukkersyge og så videre".
Hvad hvis psoriasis skulle vise sig at være med-skaber af eks. hjertesygdomme?
"Der
vil gå lang tid, før vi ved noget om dette. Men i så fald bør man nok
hurtigere tage midler i brug, der kan holde flere sygdomme i ro på
samme tid – altså immunmodulerende præparater”, siger Tomas Norman Dam.
|