|
Gigten er da ikke det store problem i arbejdslivet, siger den århusianske skolelærer Elsebeth Petersen. Direkte adspurgt indrømmer hun, at hun både har overvejet fleksjob og nedsat tid. Gigten fylder alligevel en del.
"Jeg tror måske ikke, jeg er den rigtige at interviewe”, siger
Elsebeth Petersen, da journalisten ringer for at lave en aftale. ”Jeg
arbejder på fuld tid som skolelærer og er ikke nær så hårdt ramt af
gigten som de andre på seminaret, der næsten alle var i fleksjob”".
Elsebeth
Petersen hentyder til det weekendseminar, som foreningens
socialrådgiver Lis Larsen afholdt den 18. og 19. august for
erhvervsaktive voksne, som lider af psoriasisgigt.Men selvfølgelig er
hun villig til at stille op, hvis Psoriasis Nyt så gerne vil mødes med
hende. Og det vil bladet gerne. For der må være en eller anden grund
til, at hun lod mand og børn passe sig selv i Århus og tilbragte en
weekend i Fredericia blandt andre folk med psoriasisgigt.
Man læser så meget
"Jeg
havde behov for at møde andre, der har det ligesom mig. Som også mærker
den samme pludselige træthed, for eksempel. Og som også har været i
tvivl om de skal trappe op eller ned for piller og medicin. Man læser
jo så mange tips og råd, der strider imod hinanden", begrunder Elsebeth
Petersen.
Men dermed siger hun vel også, at gigten klart er til stede i hendes liv?
"Jeg
føler ikke, gigten begrænser mit arbejdsliv. Men jo, det gør ondt at
rejse sig, når jeg har siddet længe ved katederet eller stået længe ved
tavlen. Det kan gøre ondt at sætte tasken, når jeg kommer ind i
klassen. Og det kan gøre ondt at åbne det besværlige vindue. Men det er
jo ikke så slemt".
Dog mærker Elsebeth Petersen gigten hver eneste dag:
"I
hverdagen kan jeg høre mig selv sige: Hold da op, hvor er jeg træt. Som
om jeg lige har løbet ti kilometer. Og når der er rusk og omslag i
vejret, murrer det i hele kroppen ligesom vokseværk, selv når jeg ikke
bevæger mig. Så virker mine gigtpiller ikke godt nok, og jeg bliver sur
og irritabel. Men gigten begrænser mig virkelig ikke, føler jeg".
Stoppede med at ryge
En rigtig god ting var, da hun for snart syv år siden stoppede med at ryge:
"Jeg
var begyndt at få ondt i brystkassen og frygtede, at det var noget med
lungerne. Det viste sig at være gigten. Men jeg fik det væsentligt
bedre at af stoppe med at ryge og cykle noget mere. Derudover holder
jeg mig i gang med tennis og badminton – også selv om det gør ondt, når
jeg samler bolden op. På det sidste er jeg begyndt på
varmtvandsgymnastik. Det ser ud til at hjælpe".
Før, hun kvittede smøgerne og begyndte på en lidt sundere livsstil, var gigten ved at trænge sig lovlig meget på:
"Jeg
må jeg indrømme, at jeg på et tidspunkt overvejede at gå ned i
arbejdstid. Jeg var sågar inde og forhøre mig om fleksjob, hvis nu
gigten skulle blive værre".
I de senere år har hun bevidst mærket efter, før hun kastede sig ud i nye opgaver:
"Da
jeg for cirka fem år siden overvejede at blive tillidsrepræsentant, gik
mine overvejelser på, om netop dette hverv måske ville fremprovokere
gigten, fordi jeg havde ladet mig fortælle, at det kunne være
stressende".
Hvis vejret drilller
I dag mærker Elsebeth Petersen gigten ”ret
kraftigt”, hvis vejret driller. Eller hun har haft for meget om ørerne.
Eller har siddet eller ligget længe...
”Både når jeg står op om
morgenen og hvis jeg skal rejse mig efter, at jeg har siddet stille i
sofaen, er jeg helt stiv og føler mig som en bunke knuste knogler. Og
jeg tænker: Åh, jeg skulle bare blive liggende eller siddende. Men det
er jo nødvendigt at komme op og i gang – ellers udskyder jeg bare
smerten".
"På seminaret fortalte en gigtlæge, at det var
gavnligt for gigten at forsøge at leve et sundt liv og ikke lade gigten
fylde for meget i ens liv, hvis det var muligt. Det er egentlig det,
jeg forsøger at efterleve og synes, jeg har det godt med – vel vidende,
at det kan være svært, hvis man er hårdere ramt".
 |
RSS feed kommentarer